Brev

Hjælp..

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 årTak for dit brev.

Jeg er rigtig glad for at gøre, at du og din kæreste bruger kondom når I har samleje.

Når man har samleje med kondom er man næsten 100 % beskyttet mod at blive gravid. Hvis kondomet brister eller går i stykker under samlejet, kan man godt risikere at være blevet gravid. Det lyder på dit brev ikke som om, at kondomet er gået i stykker under dig og din kærestes samleje?

Hvis kondomet er gået i stykker under jeres samleje, kan det være en god idé at tage noget der hedder en fortrydelsespille. Fortrydelsespillen kan man købe på apoteket uden recept fra lægen, og den skal tages senest 3 døgn efter man har haft ubeskyttet samleje. Hvis jeres kondom ikke er gået i stykker under samlejet, er der ikke nogen grund til at tage en fortrydelsespille.

Du skriver, at du er bekymret for at du er blevet gravid, fordi du er begyndt at svede meget, har ondt forskellige steder og har en del udflåd. Når man kommer i puberteten er det normalt, at man begynder at svede mere, man kan få ondt i kroppen fordi den vokser og som pige begynder man at få udflåd og menstruation på et tidspunkt. Mon du har fået din menstruation endnu? Inden man får menstruation, kan men godt få ubehag i kroppen. Det er forskelligt fra person til person, hvordan man mærker det og nogen mærker slet ikke noget. Jeg tænker, at det måske også kunne være en af grundene til at du har ondt forskellige steder i kroppen lige i øjeblikket?

Hvis du stadig er bekymret for, at du er blevet gravid, kan du også altid tale med din læge. Du har altid ret til at få råd og vejledning fra din læge også uden at dine forældre skal have det at vide. Det vil sige, at du kan godt spørge din læge omkring prævention, altså hvordan du beskytter dig under sex , og om hvilke symptomer man får hvis man er gravid og hvor hurtigt symptomerne mærkes. Hvis din læge skal lave undersøgelser på dig, f.eks. for at undersøge om du er gravid, har lægen som udgangspunkt ikke tavshedspligt overfor dine forældre.

En anden mulighed er at købe en test i supermarkedet (Netto, Føtex, Rema osv.), tankstationer eller apoteket. Det er den slags, hvor man skal tisse på en slags hvid 'filt pen', hvis man er gravid er der nogle HCG hormoner i din urin, som gør at testen kan vise om du er gravid. Der er brugsanvisning i pakken.

Man bør tidligst måle om der er HCG hormoner i urinen den dag man forventer menstruation. Hvis du bruger testen før er resultatet usikkert. Men det kan jo være svært at vente...så man kan godt tage en test nu, om morgenen er det bedst og en igen på det tidspunkt, hvor din menstruation skulle komme, også om morgenen. En test koster ca. 50 kroner, nogen steder er de billigere og andre steder dyrere.

Jeg håber at mit svar har hjulpet dig, og at du og din kæreste er lidt mere rolige nu og ved hvad I kan gøre. Jeg tænker, at det måske kunne være rart for jer at vide lidt mere omkring sex, graviditet, kønssygdomme . Det kan I f.eks. læse mere om her: http://www.sexlinien.dk/. Både du og din kæreste er også altid velkomne til at kontakte os på BørneTelefonen på 116 111 eller på chatten

Kærlige hilsner BørneTelefonen

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Hvad er chancen for, jeg er gravid? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

Det kan også være du efterfølgende får tanker som: Hvilken prævention er bedst? Hvordan fortæller jeg det til ham, jeg har været sammen med?

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre børn. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Guide
Er du i tvivl, om du kan være blevet gravid? Klik igennem guiden og få svar på det, du er usikker på.

Kan du være blevet gravid?

Er du bange for, at du kan være blevet gravid? Start med at svare på spørgsmålene. Så har vi nogle forslag til, hvad du kan gøre.

Graviditet Andre der hjælper

Klinkker for prævention og sexsygdomme

Rådgivning og undersøgelse - prævention, graviditet og sexsygdomme
Læs mere

Mødrehjælpen

Rådgivning vedr. uønsket eller planlagt graviditet og til unge forældre
Læs mere

Sexlinien

Rådgivning og information om krop, seksualitet, sex, grænser og køn (15-25 år)
Læs mere
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat