Forpliget til at være moden?

Kære pige på 17

Tak for dit brev. Det er nogle rigtige gode og interessante spørgsmål du stiller, og jeg kan sagtens forstå, at den pludselige omvæltning i din venindes liv satte de tanker i gang hos dig.

Jeg vil ikke sige, at du er forpligtet til noget. Selvom din veninde tydeligvis ser dig som en stor del af hendes liv, og håber at du fortsat vil være det efter fødslen. Men det betyder jo ikke, at du skal være en slags ekstra-mor for den lille. Det kan virke som et alt for stort pres at lægge på dig, og der skal du ikke føle dig forpligtet. når man gør ting af pligt, så bliver resultatet sjældent særligt dybfølt. Din venindes familie er centrale i omkring fødsel og barnet, og selvom jeg jo ikke kender hendes situation, så er det normalt at barnets bedsteforældre bliver en stor støtte, når man føder i så ung en alder. Men, hun har nok stadig brug for dig som veninde.Og hendes liv er på vej i en helt anden retning, og vi taler jo som regel om de ting, der er vigtige for os. Hun lytter til dine festfortællinger og du lytter til hendes tanker om det, hun har i vente.. Gætter jeg på.

Du er nok mest forpligtet over for dig selv, og det du føler er det rigtige at gøre. Jeg kan sagtens se for mig, at du finder en balance mellem stadig at være din venindes veninde, og så være ung og feste med dine andre venner. Jeg tror også at din veninde, når fødslen er ovre og det hele er faldet lidt på plads, har brug for at more sig en gang imellem - og der kan du jo også hjælpe hende.

Det er okay at sige nej til at overvære fødslen. Og jeg kan godt forstå, at du synes det lyder lidt voldsomt. Men jeg vil også sige, at det for din veninde nok handler mest om at blive holdt i hånden, og føle sig støttet, end at du skal tvangsindlægges til at deltage i selve fødseln og de smerter der følger med. Det synes jeg du skal tage en snak med hende om. Fortæl hende, at du er ret nervøs ved tanken, og ikke ved om du kan klare det. Det er helt okay at have det sådan, og jeg tror det er bedre at være åben i den situation. Så håber jeg, at din veninde vil forstå.

Jeres venskab bliver nok aldrig helt det samme som før. Det er klart at din venindes liv bliver nødt til at være optaget af barnet. Sådan er det at blive forælder. Men det betyder ikke, at I ikke kan have et fantastisk venskab stadigvæk. Hvor det så mindre kommer til at handle om at feste, så handler det måske mere om at hygge og snakke og gå ture og lave mad, eller noget andet I kan lide at lave sammen. Hvis I så finder ud af, at I ikke kommer så godt ud af det, eller at I glider fra hinanden, så er det sådan det er. Din veninde kan ikke være i rollen som "ung og dum" længere - selvom du selvfølgelig er fri til stadig at være det. Din veninde skal jo tage sit ansvar for barnet, så det får en god kærlig og omsorgsfuld barndom.

Jeg vil frem for alt råde dig til at tale med din veninde om det. Og være åben omkring, at du stadig har brug for at være ung og prøve livet af, som du skriver. Det er nemlig helt forståeligt, at du har det sådan. Jeg håber at din veninde vil forstå, og at du kan finde en balance mellem meget forskellige slags venskaber - det gør de fleste, bare ikke allerede som 17-årige, men det kan lade sig gøre. 

Du kunne også tage en snak med din mor eller far, som måske har prøvet noget lignende da de var unge, og har nogle gode indsigter i din situation.

Jeg håber mit svar kunne sætte nogle refleksioner i gang, og give dig mod på at få talt med din veninde.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen