Tager afstand fra venner
Hej jeg er en pige på 17 år
Jeg går nu på efterskole og har fået en masse gode nye venner.
Men jeg tænker tit på mine gamle venner.
I løbet af 9. Klasse begyndte jeg at tage afstand fra mine venner. En af dem var min bedste veninde jeg havde siden vi gik i 2.
Vi havde det virkeligt sjovt tit og vi var virkeligt tætte, men der var også dårlige tider hvor hun gjorde mig ked af det. Det var ikke nogen store ting men der begyndte at komme flere og flere små ting hun gjorde som gjorde mig ked af det.
De ting har været der siden vi blev venner. Men til sidst i 9. Klasse blev det for meget og jeg tog afstand fra hende. Jeg snakkede ikke til hende i skolen og jeg prøvede at undgå hende. Jeg fik at vide af de andre piger i klassen at hun var ked af at jeg ignorerede hende. Og det var også tarvelig gjort af mig. Det er nu over et år siden vi sidst har snakket sammen, og nogen gange drømmer jeg om hende om natten. Og jeg savner hende også, det var virkligt hårdt at ignorere hende og stoppe kontakten til hende.
Nogen gange fortryder jeg også at jeg stoppede vores venskab, men på anden side ville det ikke være rart hele tiden at blive ked af det. Det samme gjorde jeg med flere af mine andre veninder. Jeg begyndte at stoppe med at snakke med dem fordi jeg synes de blev lidt irriterende. Og så stoppede kontakten helt. Jeg ved ikke om jeg er for hurtig til droppe nogen.
Det er jo rart at have mange venner og jeg savner stadig dengang jeg havde det sjovt med dem.
Fx min første roomie her på efterskolen, havde jeg det rigtigt sjovt med i starten. Men efter lidt tid begyndte hun at skabe meget negativ stemning. Jeg gav hende tit komplimenter og jeg fik ingen tilbage. Hun talte tit grimt til mig. Hun behandlede mig dårligt på værelser og følge hun have flere rettigheder end mig på værelset. Hun ville genre bestemme det hele. Da vi så fik nye værelser droppede jeg alt kontakten til hende. Det føler jeg giver god mening, da hun behandle mig dårligt og nedgjorde mig.
De andre fra efterskolen kunne godt forstå hvorfor jeg valgte ikke af snakke til hende mere. Og det er en god nok grund til ikke at holde kontakten til hende. Men jeg ved ikke om
Det kan være at jeg ikke lige rander ind i de bedste venner, men jeg føler at ved nogen, jeg lidt for hurtigt kommer til at tage afstand hvor jeg måske skulle have givet det en chance.
Jeg tror måske det fordi jeg er bange for at blive såret eller ikke vil omgås med nogen der ikke gør noget godt for mig.
En anden pige jeg hele tiden var sammen med fra min efterskole begyndte at være meget sammen med en anden pige, og efter det blev jeg virkelig ked af det.
Jeg følte hun ignorerede mig, så jeg stoppede halt kontakten med hende og vi snakkede ikke sammen i over en måned. Jeg tænkte på hende hver dag og savnede at vi ikke var sammen, så en dag tog jeg fat i hende og så snakkede vi om det hele. Nu er vi ligeså gode venner igen.
Når først en person har gjort mig ked af det, irriteret eller jaloux, er det svært for mig at være sammen med dem igen.
Hvad kan jeg gøre, for det er både godt og dårligt at kunne komme af med nogen der ikke er gode i ens liv, men også dårligt fordi jeg kommer til at vælge nogen fra for hurtigt.