Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Angst for graviditet…

Kæreste jer.

Jeg er en 16 årig pige, som lige har fået sin første kæreste.
Vi har dyrket sex nogle gange efterhånden – OG det har ALTID været beskyttet i form af kondom.
Jeg har ikke snakket med min mor om det endnu, da jeg er ganske sikker på hun ikke vil synes om det.

Jeg lider af angst, og af min krop, som styres af mine tanker. Det gør, at jeg går og frygter graviditet konstant. Jeg får min menstruation og der går 7 dage endnu til min næste. Jeg vågner hverken med kvalme eller lignende. Men alligevel ligger jeg panisk om natten og kan ikke sove. Jeg har heller ikke talt med min kæreste om det, da han ikke skal blive bange. Jeg har læst mig frem til, at der altid er en risiko for graviditet selv ved brug af kondom.

Lige nu går jeg med tanken om et mindre vægttab og styrke af krop og muskulatur, men tør ikke starte før min næste mens er kommet, da jeg er bange for det vil påvirke den, så den ikke kommer og jeg derfor vil gå mere eller mindre i panik.

Jeg har i bund og grund virkelig brug for en til at berolige mig, da jeg ikke føler for at gå med det til min mor. Jeg har snakket kort med en veninder om det, men hun har ingen erfaring selv og kunne derfor ikke rigtig hjælpe…

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år,

Hvor er det godt, at du skriver til os når, hverken du eller din veninde har erfaringer med den situation, du står i. Jeg vil meget gerne prøve at hjælpe dig.

Først og fremmest vil jeg sige til dig, at hvis I bruger kondom rigtigt, og det ikke springer, så sikrer I jer effektivt mod, at du bliver gravid. Det er godt, at I bruger kondom hver eneste gang!

På Sexlinjens hjemmeside kan du se, at du opnår 100%’s sikkerhed mod graviditet, hvis du kombinerer kondom og p-piller. Samtidig beskytter du dig med kønssygdomme. Du har ret til en samtale hos din læge om prævention. Her kan I tale om, hvilken præventionsform, der passer til din krop og dit behov.

Din læge skal normalt fortælle dine forældre om dine lægebesøg; herunder hvad du bliver undersøgt for eller behandlet for. Hvis det kan være til skade for dig, at dine forældre får besked, kan lægen vælge at lade være med at fortælle din mor om dit besøg. Fortæl lægen, hvis du er bange for, hvordan din mor vil reagere. Du finder telefonnummeret på dit gule sygesikringskort.

Du kan også få en personlig samtale om prævention med andre end din læge. For du kan kontakte en af landets præventionsklinikker. De findes som en anonym mulighed, da ikke alle har det rart med at skulle tale med familiens læge. Se her: Sex og Samfunds anonyme klinik

Nogle børn skriver til BørneTelefonen og fortæller, at deres frygt kan være svær at styre og kontrollere. De fortæller, at de bruger rigtig meget energi på deres bekymringer. Det lyder også som om, at din angst fylder rigtig meget for dig. Du fortæller, hvordan du ligger panisk om natten og har svært ved at sove.  Jeg forestiller mig, at det må være ret udmattende for dig.

Jeg forstår godt, hvis du har svært ved at kontrollere dine paniske tanker. Hvis man har angst, så har man brug for hjælp. Derfor tænker jeg også, at det kan blive meget svært at få det bedre, hvis du tror, du skal klare det hele selv. Hvad tænker du mon om det?

Jeg tænker, at det er rigtig godt, at du nu er stoppet op og gerne vil have noget hjælp. Når man er meget bekymret, har man brug for at blive beroliget. Derfor vil jeg meget gerne prøve at hjælpe dig med, hvem du kan gå til og få noget mere hjælp.

Du skriver, at du ikke føler for at gå til din mor. Du tænker ikke, at hun vil synes om det. Selvom det er din mor ansvar, at du har det godt, så tænker jeg alligevel, at det er vigtigt, at du følger dig selv og ikke går til hende lige nu. Måske der er en anden, som du stoler på og som kunne være god at tale med? Det kan fx din kæreste, en lærer, et andet familiemedlem eller måske en venindes mor?

Det kan også være, at du skulle tage forbi din læge og tage en snak om din angst. Rigtig mange mennesker kæmper med tunge tanker og har fået hjælp gennem deres læge. Derfor vil din læge også kunne fortælle dig lidt mere om, hvad du kan gøre for at få det bedre. Som nævnt, kan du sige til lægen, at du er bange for, hvordan din mor vil reagere. Og at du derfor ønsker, at dit lægebesøg forbliver en sag mellem jer to.

Uanset hvem du taler med, forestiller jeg mig, at det måske kan virke grænseoverskridende at fortælle om din angst, fordi den også handler om sex. Derfor er det også rigtig vigtigt, at du lytter til dine egne grænser og ikke føler dig tvunget til at fortælle alt, hvis du ikke har lyst.

Jeg tænker faktisk, at det vil være nok at sige: ’Jeg har rigtig svært ved at sove om natten fordi jeg bekymrer mig så meget. Jeg lider af angst og en krop, der styres af mine tanker.’ Måske det er rart at vide, at du ikke behøver sige mere, end du har lyst til?

Her kan du også læse mere om, hvordan du selv kan få ro på dine tanker.

I svære perioder med behov for ro på angst og bekymrede tanker – kan man opleve et større behov for at have styr på kroppen. Nogle fokuserer i en svær periode mere på kontrol med mad, og de tænker mere på vægt og træning. For nogle tager det overhånd og ’løber løbsk’. Heldigvis kan jeg se, at du er bevidst om ikke at falde i den ’fælde’.

Du skriver nemlig, at du er bange for at påbegynde et vægttab og træningsforløb af frygt for, at det vil forsinke din menstruation. Det er rigtigt, at motion og kost kan påvirke ens menstruation. Men for at ens menstruation skal forsvinde eller blive påvirket, skal man dyrke sport på eliteplan eller spise for lidt mad.

Det er vigtigt, at du dyrker motion og spiser på en sund måde. Det kan være meget svært at vurdere, hvad der er sundt for én. Derfor kan det være en god idé at tale med en anden inden, man starter på en slankekur. Den anden kan måske bedre se dig udefra og kan hjælpe dig med, hvad der vil være sundt for dig. Det kunne fx. være din læge, en fitnessinstruktør eller en sundhedsplejerske.

Jeg håber, at mit svar har vist dig, at du gerne må bede om hjælp med det, som er svært I dit liv. Det vigtigste er, at du nu er begyndt at tale om det, som bekymrer dig. Jeg håber du vil bruge dit mod til at dele det med nogle andre, som vil kunne hjælpe dig videre.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

 

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre unge. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Graviditet Andre der hjælper

Klinkker for prævention og sexsygdomme

Rådgivning og undersøgelse - prævention, graviditet og sexsygdomme
Læs mere

Mødrehjælpen

Rådgivning vedr. uønsket eller planlagt graviditet og til unge forældre
Læs mere

Sexlinien

Rådgivning og information om krop, seksualitet, sex, grænser og køn (15-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat