Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Deppresion og overtænking

Jeg er kærester med en fantastisk pige fuldkommen men jeg er bange for at fucke det op jeg overtænker meget fx over utroskab

Jeg ved hun aldrig kunne finde på det men jeg kan ikke få det ud af min hjerne og så har jeg haft problemer med depression de sidste par år hvor det er kommet og gået igen og jeg bliver næsten umulig at være sammen med jeg

Bliver hurgtigt sur og den anden dag gik det ud over min lærer

Jeg ved ikke om jeg fejler et eller andet eller jeg bare ikke er et menneske man burde være sammen med

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 15 årig

Tak for dit brev. Det kræver stort mod og selvindsigt at forsøge at forbedre sin situation, som du gør, ved fx. at skrive herind. Du får sat ord på dine følelser omkring utroskab og depression. To svære størrelser, som kræver meget overskud af dig. 

Nej, det er bestemt ikke nemt at være i et forhold, og ej hellere ikke hvis man kæmper med jalousi følelser. Jeg kan forestille mig at der ikke er meget energi og overskud til at lade være med at overtænke tingene, når du er dybt i depressionen. Du skriver at du har haft problemer med depression de sidste to år, hvor det er kommet og gået. Har du mon på noget tidspunkt været til lægen? Et lægebesøg vil kunne afklare din situation, herunder fx. relevante henvisninger, for så at få den rette hjælp.

Det kan være svært at skulle leve op til alle de forventninger der kan være i et forhold og lægge låg på sine følelser, herunder tanker omkring utroskab. Er du så tæt med din kæreste at det er noget i kan tale om? Eller er det hellere en god ven som vil lægge øre til dine tanker og følelser?

Når jeg læser dit brev, hører jeg en ung, som er meget glad for sin kæreste, men som er bange for at ødelægge forholdet. Jeg hører også en ung som ikke har de højeste tanker om sig selv, og som har brug for at tro på sig selv i højere grad. Du er også bevidst om at din tilstand kan gøre dig hurtig sur, og forleden dag gik det ud over din lærer. Du ønsker ikke at dit humør skal gå ud over andre.

Jeg håber også at du kan opbygge mod til at tale med dine forældre og lærere om din situation.   Jo mere dine forældre og lærere kender til dette, jo mere kan de gøre for at hjælpe dig ud af din depressive tanker og tilstand. Du har allerede mod til at dele dine følelser med os, så jeg ved du kan.

Har du et tæt og tillidsfuldt forhold til dine venner i øvrigt? Vil det give mening at tale med en god ven og fortælle hvordan du har det? Både om dine tanker omkring utroskab og din depression. Ofte finder man ud af i samtalen at det er fælles kendte følelser. Mange andre kender også til jalousie og depressive tanker, der kommer og går.

Jeg kan godt genkende følelsen af utilstrækkelighed, men som jeg ser det, har du en fantastisk kæreste og jeg er ret sikker på at du er et godt menneske. Jeg kan nemlig se, at du bekymrer dig for andre mennesker og for, hvordan de kan blive ramt, når du bliver sur (fx din lærer) eller jaloux (fx din kæreste). Du virker som en person, der tænker over, hvordan ting kan blive bedre. Og du søger råd til at ændre ved situationen. Du virker som et menneske, som man bestemt har lyst til at være sammen med.

Du er selvfølgelig også meget velkommen til at ringe ind til os i BørneTelefonen på tlf. 116111. Det er jo ikke alle, der har så nemt ved at tale med forældre eller venner – og så kan denne mulighed være god. Det kan i første omgang også føles rart at tale anonymt med nogen om sine problemer.

Pas godt på dig selv, og jeg håber du får en afklaring, så du kan hurtigt føle bedre.

Kærlig Hilsen BørneTelefonen

 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat