Ulykkeligt forelsket i min bedste ven

Hej BB.

Jeg er en pige på 17 år, og ja nu skriver jeg til jer fordi jeg bare har brug for en anonym, som jeg håber kan hjælpe mig videre. Jeg har ikke kendt denne dreng i særlig lang tid, men han er blevet min aller bedste ven. Han er den dejligste dreng i verden. For omkring et halvt år siden mødte jeg denne fantastiske dreng. Jeg kan 100 procent være mig selv med ham. Dengang havde han ikke en kæreste. Distance fra os er lidt lang (anden historie), så det er virkelig svært for os at se hinanden. Vi snakkede hver dag sammen da vi lærte hinanden at kende, og han kaldte mig verdens dejligste, smukkeste, fantastiske osv. pige i hele verden og jeg var hans prinsesse osv.

Efter noget tid fik han en kæreste, og han kvittede alt kontakten med mig. Jeg blev synderknust og græd ufatteligt meget. Der gik noget tid og en dag skrev han til mig igen, at han savnede mig og undskyldte for alt, han savnede at vi snakkede hver dag. Jeg blev glad, men havde svært ved at stole på ham til at begynde med, men han fik hurtigt min tillid og vi begyndte at snakke, snappe, skrive hele tiden 24/7, som vi altid gjorde.

I mange måneder har vi kaldt hinanden for baby, min skat, skat, mus, dejligste pige/dreng, han har kaldt mig for prinsesse og han siger endda i telefonen til mig skat og prinsesse, mus, baby osv. der findes ingen ord for hvad han kalder mig. Han var også den første der sagde til mig “Jeg Elsker Dig!” Og jeg elsker ham oprigtigt og jeg ved han elsker mig.

Men problemet er at han har en kæreste. En kæreste som han også havde mens det her de sidste mange måneder har stået på mellem ham og mig. Det er nu ikke så meget kæresten der går mig på, selvom jeg godt ved det er forkert. Jeg har sagt mange gange til ham: “husk nu du har en kæreste” og så har han altid sagt “nårh ja”, men to sekunder efter er det som om han har glemt han har en kæreste og det er som om vi er kærester. Han har før kørt det her “dobbeltspil” med to piger (mig og hans kæreste), som han er ifærd med igen igen.

Vi har også været i seng sammen, selvom han har en kæreste… Han vil mig helt sindssygt, og han siger frække ting til mig mv., men jeg har hele tiden i baghovedet (han har en kæreste), og jeg minder ham hele tiden om det, men han er ligeglad, og jeg kan ikke gøre for det for jeg har så stærke følelser for ham. Jeg har meget svært ved at få følelser for fyre, men denne dreng er noget helt specielt og der er aldrig nogen der har knust mit hjerte mere end han har.

Her for nogle dage siden var jeg sur på ham (vi har haft en masse skænderier, men er altid blevet gode venner, for vi kan ikke undvære hinanden), men der er nemlig nogle problemer med mig og min bedste VENINDE, som jeg ikke vil komme ind på. Altså okay jeg har haft en før bedste ven, som jeg ikke har det så godt med for tiden, og alt i alt det jeg vil sige er, at de er ikke just begejstrede for ham jeg kan lide/min “nye” bedste ven. Anyways, så her for nogle dage siden blev jeg endnu engang små-irriteret på ham, da han skrev noget til mig, og jeg havde ventet på ham, men han svarede aldrig igen. Jeg følte mig glemt som alle de andre gange. Og så var jeg nødt til at sige det.

Jeg skrev en lang besked omkring en masse (irrelevant til dette emne), men jeg skrev dog også at jeg nok var begyndt at kunne lide ham lidt for meget. Han modtog det meget offensivt, og var meget meget grov og ond mod mig. Jeg blev så ked af det og græd. Han ringede dog til mig og vi snakkede og blev “gode venner igen”. Men ALT er anderledes og jeg fortryder SÅ meget det der skete for nogle dage siden, og aller mest at jeg skrev at jeg var forelsket i ham. Men jeg følte jeg var nødt til at sige det. Normalt er jeg ikke den type der åbner mig op for folk, man kan godt kalde mig sky, ikke fordi jeg er autistisk set, er dog meget social, men ja, jeg er ikke sådan en der udtrykker følelser og se mig se mig o.lign. Undskyld hvis jeg spilder nogens tid, jeg har bare haft brug for at komme ud med dette til nogen jeg ikke kender.

Mvh. Anonym ulykkelig pige