Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Religion problemer

Hej, jeg er en dreng på 15 som går i 8.
Jeg har fået at vide at en fra 7. kan lide mig, hun 13 og muslim.
Vi har skrevet sammen og sagt til at vi begge kan lide hinanden.
Jeg har spurgt min mor og far hvad deres syn på religion og kærester er og de har begge sagt at alle er velkomne undtaget muslimer. Hun har det samme problem men bare at hun ikke må have en kæreste.
Vi blev kærester i måske en halv dag, men så sagde jeg at det ikke kunne gå fordi vi kommer fra forskellige religioner og vores forældre nok ikke ville brydes om det.
Det bliver jo også set ned på hvis man er sammen med nogle venner under ens eget klassetrin, så hvordan ville det ikke se ud hvis man er KÆRESTE med en under…
Vi blev enige om at prøve at komme sammen igen lidt senere i livet, hvis vi stadig kunne lide hinanden.
Vi snakker stadig sammen og har det rigtig hyggeligt.
Vi mødes nogle gange inden skolen starter og er sammen og opfører os som om vi er kærester, men efter det så går vi til time og får ikke muglighed får at snakke i skolen.
Vi har snakket om sex og at vi nok skulle vente med at have sex før hun er 15 (obviously)
Vi kommer nok også til at fortælle vores venner.
Man kan jo ikke selv bestemme hvem man bliver forelsket i…
Jeg har prøvet at få hjælp til dette herinde men det hjalp ikke særligt meget fordi jeg fik at vide at vi skulle tage en snak om det med vores forældre. Men det var udelukket i forhold til hende fordi hun har prøvet at spørge om det før i tiden.
Alt i alt har jeg 3 problemer
1. Vi kommer fra forskellige religioner
2. Vores forældre vil ikke have at vi er kærester med muslimer eller kristne
3. Hvordan skal vi (HVis vi kommer sammen igen) takle vores hverdag med vennerne uden at afsløre at vi er sammen.

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år,

Det er nogle virkelig gode spørgsmål!

Det kan være rigtig hårdt, når religion pludselig står i vejen for, at man kan være sammen med den eller de personer, man ønsker.

Jeres forældre kommer fra to forskellige kulturer – og der kan der være mange grunde til, at de er bekymrede for, at I bliver kærester. De gør sikkert deres bedste for at passe så godt på jer som overhovedet muligt – ud fra hvad de tror på, er det allerbedste for jer.

Derfor kan jeg også godt forstå, at det kan være rigtig svært at overtale pigens forældre om, at det er OK, I er kærester. Og det lyder som om, det ikke giver mening at prøve at tale med dem lige nu.

Men du har helt ret i, at man ikke selv kan bestemme, hvem man forelsker sig i – og der er intet forkert i, at dig og pigen er faldet for hinanden.

Det lyder som om, at I har en god aftale hver morgen før skolen. Måske er det sådan noget, I kan gøre indtil videre? Hvis I fortsætter med at ses før skolen og bliver ved med at være vilde med hinanden, kan det være, at I også kan ses et par timer efter skole engang imellem? Det kan måske være et sted at starte?

Jeg kan godt forstå, I har brug for at fortælle det til nogle venner, men jeg kan også godt forstå, hvis I er lidt i tvivl om, hvem I skal fortælle det til. Måske vil det være rarest for jer at starte med at fortælle det til nogle få af de venner, I stoler mest på. Men det er en god idé, at I er enige om, hvem I snakker med.

Hvis I bliver ved med at være sammen, kan det være, at I kan tage det op med jeres forældre igen en dag – måske først om et stykke tid, hvis forældrene ikke er til at rokke ud af stedet lige nu.

Men hvis I fortsætter med at ses, tænker jeg, at det vil være en rigtig god idé, hvis I taler med en lærer om det. Læreren kan være med til at støtte jer – og måske har hun/han nogle gode råd til, hvordan I på et tidspunkt kan tale med jeres forældre. Hun/han kan måske også snakke med jeres forældre, hvis I på et tidspunkt har lyst til det.

Det kan også være, I kender en anden voksen, som vil være god at snakke med? Det kan i hvert fald være ret rart at være bakket op af en voksen tæt på jer. På den måde føler I måske ikke, at I står helt alene med situationen.

Det kan også være, at I har lyst til at ringe eller skrive til Etnisk Ung? Det er en rådgivning, der ved rigtig meget om, hvordan det er at vokse op i Danmark, hvis man f.eks. kommer fra en familie med en anden kulturel baggrund end den typisk danske. Jeg er sikker på, at de har snakket med andre, som har været i en situation, der ligner jeres rigtig meget. I kan finde deres hjemmeside lige her.

I er også meget velkomne til at ringe eller SMS’e til os på 116 111 eller skrive til os på Chatten, hvis I har brug for at snakke mere om det hele.

De bedste hilsner
BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat