Prævention og forvirrelse omkring sex
Hey!
Jeg er en pige, 16 år og har en skøn kæreste. Jeg skriver ind, da jeg er virkelig i tvivl om mange (forholdvis basic) ting omkring sex.
Min kæreste og har været seksuelt aktive i ca. 3 måneder nu, hver gang vi har sex bruger vi kondom, og vi har aldrig haft en uheld med det. Men burde jeg være på p-piller? Selvfølgelig er p-piller det bedste, hvis jeg vil være 100% sikker på at undgå graviditet, men kan jeg godt nøjes med kondom?
Jeg er bange for bi virkningerne der kan opstå, hvis jeg begynder på p-pillerne. Desuden føler jeg, at det er pinligt at snakke med min mor om disse ting.
En anden ting jeg er i tvivl om er – om det ville være smart, at tage til gynækolog? Jeg har snakket med et par veninder om det, og de siger at det nok er smart at blive tjekket en gang i mellem, når man er i et fast forhold.
Tak på forhånd!<3