min bedste veninde
Hej brevkassen.
Jeg skriver til jer da jeg står i en lidt træls situation.. Jeg har denne her veninde, som jeg har været bedste veninder med i flere år efterhånden, og vi har haft en fælles ven som jeg så blev kærester med i op til et år.
Men det forhold var virkelig ikke særlig godt, han behandlede mig ikke godt, respekterede mig ikke, og kunne være direkte ondskabsfuld overfor mig, samt kunne være rigtig temperamentsfuld, jeg turde knap nok gøre noget uden han skulle bestemme eller blive sur.
Det har taget rigtig hårdt på mig, og har flere gange grædt over de ting der er sket. Jeg er heldigvis kommet ud af det efter flere månders bøvl, med mine forældres hjælp, og nu er det nogle måneder siden.
Men problemet nu er at hende der skulle forestille sig at være min bedste veninde har egenlig ikke været særlig sød. Hun lyver op i mit ansigt hele tiden, praler med ting som ikke passer og er sammen med ham min eks, altså bare som venner, men sover også sammen.
De kalder hinanden bedste venner, men hver gang jeg nævnte hende overfor ham skulle han altid nedgøre hende, han havde altid noget dumt at sige om hende, og jeg tog altid hende i forsvar, endda også overfor hans forældre, og hun har heller ikke ligefrem sagt de sødeste ting om ham. Det gjorde mig ked af det når han kunne finde på at sige sådan noget om hende og omvendt.
Men alligevel nu er de sammen, og det gør mig faktisk lidt ked af det, specielt fordi hun godt ved hvordan han har været overfor mig og hvad han har gjort, og hvor ked af det jeg har været. Alligevel er det som om hun vælger hans side og er ligeglad med hvad der er sket. Hun har ikke rigtig hjulpet mig efter det og bare virket lidt ligeglad. Jeg ved godt man ikke skal bestemme over hvem andre er sammen med, og hun må også gerne hvis hun vil, men det sårer mig bare at hun kan finde på at være sammen med lige præcis ham.
Min familie har gjort så meget for hende gennem tiden, og har nærmest set hende som familie, og jeg har været glad for hende som veninde. Men nu vi blevet uvenner over det, og taler egentlig ikke rigtig sammen nu, og når vi skriver sammen, skriver hun rigtig grimt til mig, Hun poster hele tiden ting om at hun er sammen med ham, og det virker lidt for at ramme mig, og for at vise hun er ligeglad.
Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, og jeg har heller ikke lyst til at være uvenner, men jeg synes bare hun har vist en dårlig side af sig selv det sidste halve år, og jeg ved snart ikke om jeg skal holde fast i hende mere..
Nogle råd om hvad man kan gøre? ved ikke om jeg skal droppe kontakten eller prøve at redde det..
Hilsen XXX