Kønssygdomme, sex, beskyttelse
Hej Brevkasse.
Jeg har fået en kæreste, vi har ikke været sammen i særlig lang tid, men det spiller ingen rolle. Jeg er sikker på hvad jeg vil med ham. Vi har haft sex, og brugt kondom hver gang.
Jeg skal til læge, for at få p-piller, mest pga. beskyttelse, men selvfølgelig også fordi man ved hvornår ens menstruation kommer. Jeg har været i seng med 2 drenge i mit liv. Min første brugte jeg også kondom med, og det har ikke været sprunget eller lign. Min nuværende kæreste tænker at nu kan vi droppe kondomet, fordi det skulle være meget bedre – han vil ikke presse mig til noget.
Men jeg er sådan lidt, hvad med kønssygdomme, og han siger så at han er villig for at tage til læge og blive tjekket. Han har aldrig været sammen med nogle udover mig, altså på alle måder. Jeg er hans første rigtige kæreste. Jeg har lavet noget seksuelt med flere end 2, men kun haft sex med 2.
Som sagt skal jeg begynde på p-piller snart, jeg har en tid ved lægen, men skal jeg sige ja til at blive tjekket for om jeg er gravid, og om jeg har en kønssygdom, så vi kan smide kondomet? Og hvordan tjekker de egentlig en for om man er gravid og/eller har kønssygedom?
Knus en forvirret pige..