Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg vil dræbe min forelskelse

Det er en jeg godt kan lide. Mere end det. Jeg er forelsket. (Jeg er bøsse btw). Problemet er bare at han ikke er bøsse.

Og selvom at han skulle være det eller biseksuel, så tror jeg aldrig at han ville være sammen med mig. Han er så langt over min liga. Han er perfekt.

Problemet er at jeg ikke kan lade være med at være forelsket i ham. Jeg vil gerne kunne fokusere, men jeg kan ikke. Han er det eneste. Og når han er sammen med piger og er den seje i klassen begynder jeg at hade ham. Bare fordi at han er så perfekt. Jeg har faktisk lyst til at dræbe ham.

Jeg vil ikke være den ynkelige. Jeg vil gerne kunne stoppe med den her forelskelse før den ødelægger mit liv endnu mere. Hvad kan jeg gøre?

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15

Det lyder til at du er hårdt ramt af din forelskelse - fascination, og det får stor betydning for, hvordan du har det med dig selv for tiden.. Jeg kan forstå, at tankerne og følelserne er kommet til at fylde meget mere i dit liv, end du måske lige synes er godt for dig eller dit forhold til ham. Man kan ikke tvinge nogen til at blive forelsket, sådan er det med følelser. Det ka godt være svært at acceptere, men du må øve dig i at respektere, at det er sådan det er.  

Det gør rigtigt ondt at være ulykkelig forelsket. Det kan være svært at tro, at man bliver glad igen, og at man kan blive lykkeligt forelsket i en anden. Men hold ud. For det kan man. Du skal igang med at kigge andre steder hen, så du ser andre og andet end den ven, du ikke kan få. Hverken du eller han bliver lykkelige af, at du har det på den måde.

Det lyder bestemt som om det er nogle voldsomme følelser, der fylder lige nu. Og når du skriver, at du faktisk har lyst til at dræbe ham, du er forelsket i, bliver jeg bekymret, og tænker, der er rigtigt vigtigt, at du kommer til at tale med nogen tættere på dig - om hvordan du har det, og hvad det er for nogle følelser du kæmper med indeni.

Det kan være en god ven eller en voksen, som kan støtte dig i, at komme godt igennem.

Du kan også altid ringe eller skrive til BørneTelefonen 116 111. Du har også mulighed for at kontakte landsforeningen for bøsser og lesbiske. De har en ungdomstelefon, hvor unge kan få rådgivning tirsdag mellem 19-21 på tlf.: 33360080. Du kan læse mere om ungdomsrådgivningen her: http://lgbtungdom.dk/radgivning/ungdomstelefonen/.

Du har også mulighed for at komme til at tale med den skolepsykolog, der er tilknyttet din skole. Hvis du er i tvivl om, hvordan man får kontakt med psykologen, kan du bede en lærer, du har tillid til, om at hjælpe dig. 

Jeg vil også gerne give dig nogle gode råd, som du måske kan bruge, for at komme videre: 

Lad dig selv føle det du føler:

Det er helt naturligt at have følelser som fx tristhed, vrede, ensomhed når man er ulykkelig forelsket. En god ide kan være, at prøve at skrive sine tanker og følelser ned, så der bliver plads til andre tanker i ens hoved. 

Tal med andre om det:

Det er rart at snakke med andre om sine tanker og følelser. Det kan være dine forældre, en god ven eller veninde. Måske kender du en, som også har oplevet en ulykkelig forelskelse, og som kan forstå hvordan du har det. 

Lav ting der gør dig glad:

Det er vigtigt at gøre ting som gør dig i godt humør. Det kan være du har lyst til at lave en filmaften med nogle venner. Det er også godt at dyrke sport eller andre aktiviteter der kan aflede dine tanker. Det er videnskabeligt bevist, at man bliver i bedre humør, når man rører sig, så forsøg at bruge dine krop. 

 

Kærlig hilsen BørneTelefonen.

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat