Kære 17-årige pige
Tusinde tak for dit brev, hvor du giver udtryk for enormt meget kærlighed til din kæreste, men samtidig også en dyb frustration og magtesløshed. Det er en utrolig svær situation at stå i både for dig og din kæreste.
Det lyder som om, at han oplever en dyb jalousi, som virkelig tager magten over jeres forhold og kan dræne den kærlighed, I har til hinanden. Derfor er det virkelig godt, at du nu forsøger at finde en vej rundt i det her – selvom det er svært. Det er nemlig virkelig svært! Og der er ingen nemme, hurtige løsninger, desværre.
Der er rigtig mange unge og bestemt også voksne der sidder i præcis samme dilemma som dig. Det er helt utroligt hvor meget jalousi kan gøre ved et forhold.
Jalousi er ikke noget man er født med, men er en følelse som opstår, når man har oplevet at miste noget/blive svigtet. Det er en frygt, der bygger på lavt selvværd og erfaringer.
Som du skriver så fint i dit brev, så har du prøvet at fortælle ham at du elsker ham – men får en fornemmelse af, at han ikke rigtig lytter. Det er så ærgerlig en situation at stå i, og jeg kan godt forstå, at du ikke ved, hvad du skal stille op.
Har du prøvet at snakke med ham om hans jalousi? Spørge ind til hvorfor han føler som han gør? Og om han har oplevet noget, som danner den her grund for jalousi?
Det lyder lidt som om, at han måske er virkelig bange for at miste dig til nogle af de drenge? Her gør du det helt rigtige i at fortælle ham, at han ikke skal være nervøs over det, og at du elsker ham.
Men, det er virkelig vigtigt at forstå, at fordi vi forstår hinandens følelser og hvor de kommer fra, så er dette ikke ensbetydende med, at adfærden skal accepteres – du skal ikke lave om på din adfærd eller dit liv for at forhindre hans jalousi eller for at beskytte ham.
Det lyder virkelig hårdt skrevet, men grunden til jeg skriver som jeg gør, er netop fordi, at hvis du bliver ved med at tage hensyn til hans jalousi, så giver det oftest mere plads til jalousien at udfolde sig på – giver det mon mening?
Det vil sige, at du kan risikere at skulle lægge helt låg på dig selv, selvom hans jalousi i udgangspunktet ikke har noget med dig at gøre. Det er hans følelser og kamp. Dog kan du stadig godt hjælpe ham på vej og være der for ham. Men med ord og handlinger, som ikke begrænser dig i dit liv.
Jeg spørger dig lige om noget; Har det hjulpet, at du har gjort de ting? Er han mindre jaloux? Jeg er ret sikker på, at du vil svare nej. Jeg tænker ikke, at det har hjulpet, at du har slettet mange drenge på de sociale medier, eller at du fortæller ham om de mindste ting. For hvis det havde hjulpet, så havde du måske ikke skrevet herind.
Det betyder dog ikke, at du skal til at holde ting skjult for ham – det er rigtig godt med åbenhed og ærlighed i jeres forhold. Det er en god egenskab! Men han skal arbejde på sin jalousi og åbne op i forhold til hvad det egentlig er der går ham på, hvorfor han føler som han gør.
Det er rigtig svært at give det helt rigtig råd. Jeg synes derfor, som en start, at du skal prøve at tage en snak med ham. En dag hvor intet forstyrrer jer, og hvor I har muligheden for at få snakket ud om tingene. Du kan evt. skrive det ned i et brev. Det kan oftest gøre det hele lidt nemmere, så du også får en fornemmelse for, hvad det er du vil have ud af samtalen.
I skal begge kunne være i jeres forhold og have en følelse af frihed. Det vil aldrig gå i længden, hvis den ene føler sig fanget og bundet fast.
Jeg håber, at mit brev har sat nogle tanker i gang hos dig. Hvis du har brug for det, så er du mere end velkommen til at skrive herind igen, enten som brev eller chat – du kan også ringe herind til BørneTelefonen på tlf. 116111. Det er altid lidt nemmere for os at lytte til situationen, og samme komme på flere råd og ideer.
Jeg sender en masse varme tanker og kæmpe kram jeres vej.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
