Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjælp med kærlighed

Der er den her pige jeg godt kan lide. Vi skriver sjældent sammen men sender biller hver dag. (Det er bare billeder af os selv og det kan vi gøre 15-20 gange om dagen😂)

Men hvad skal jeg gøre for at skrive mere med hende? Hun svare bare med et billede hvis jeg skriver til hende omkring hendes dag osv. Men hun skriver godnat og godmorgen hver dag. Så hvad kan jeg skrive for at få hendes opmærksomhed? (Vi går ikke på samme skole, men har gjort)

Håber i vil hjælpe:)

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14

Tak for dit brev. Det lyder dejligt for dig, at der en pige, du godt kan lide. Det kan være svært at vide, hvad man skal gøre for at flirte. Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig lidt.

Jeg synes, det lyder som om, I allerede har en god kontakt. At I skriver godnat og godmorgen hver dag er vel ikke noget, man gør med hvem som helst? Måske er hun også lidt interesseret i dig.

Det lyder som om, du allerede har prøvet lidt ting af. Har du prøvet sende billeder/videoer af nogle sjove eller interessante ting? En sjov YouTube-video, et meme eller lignende? Det kan være nemt og oplagt at svare på noget sjovt. Det kan også være, det kan skabe en intern-joke i mellem jer. Det virker næsten altid godt at bruge humor, når man vil flirte.

Det kan også være, du kender til en interesse, hun har. Det kan være hun spiller et computer-spil eller går til en sport. Tit fungerer det godt som samtalestarter at bringe noget op, man ved den anden er interesseret i. Det fungerer supergodt, hvis det er en fællesinteresse, I har!

Her på BørneTelefonen, har vi faktisk lavet en score-guide. Måske den kan hjælpe dig?

Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat