Har jeg fortrudt?

Hej. (Jeg har altid ville have en kæreste. Men ingen har kunne lide mig på den måde før)

Jeg er en pige på 12 år. Jeg tror aldrig, jeg har været så forvirrert før som nu.
Jeg “mødte” denne her dreng på min alder. Han tilføjede mig over snap, for ca et halvt år siden. Vi begyndte at skrive og sådan noget. Vi blev mere og mere tætte, jo mere vi skrev sammen. Og vi begyndte også at spille fortnite sammen. I starten forstod jeg ikke hvorfor jeg altid blev glad når han skrev til mig. Eller hvorfor jeg altid blev glad og varm inden i når vi snakkede og spillede sammen. Men efter nogle par dage fandt jeg ud af jeg var forelsket i ham. Jeg synes det var/er virkelig fjollet når jeg aldrig har mødt ham. Så jeg troede bare det ikke var det, men jeg synes han var en dejlig ven! Men det blev stærkere og stærkere, og jeg indromte endelig overfor mig selv, at det var en forelskelse. Som sådan en ærlig pige jeg er fortalte jeg ham det. Han havde det på sammen måde med mig. Jeg blev virkelig glad. Og vi skrev sammen næsten hele natten. I mens vi skrev fortalte han søde ting om mig , og Hvorfor og hvornår han begyndte at kunne lide mig. Og omvendt. Han sendte så et billede på et tidspunkt hvor han havde søgt på “Hvordan spørger man en pige om at blive kærester” (Vi ved godt hvordan hinanden ser ud) Jeg blev virkelig glad og kunne ikke lade være med at smile. Han spurgte så om kærester. Men inden jeg skulle til at skrive Ja. Kom der et slags “Stop” signal i min hjerne. Jeg begyndte at tænke “Jeg har aldrig mødt ham. Er jeg egenlig klar. Vil jeg gerne have en kæreste?” Jeg skrev til ham om jeg kunne svare senere, fordi jeg lige skulle tænke over det. Jeg valgte så at skrive nej. Fordi tankerne “vandt”. Han sagde det var okay og han kun ville mig det bedste. Vi begyndte at snakke på facetime. Og det var virkelig hyggeligt. Men her den anden gang, blev han personlig. Han begyndte at græde, fordi vi kom ind på et ømt punkt i hans liv (hvilket ikke var meningen) Jeg støttede ham, fordi jeg elsker ham højt og ikke kunne lide ham ked af det. Da vi havde lagt på efter et stykke tid. Blev jeg på en måde glad over vi kom ind på det emne. Ikke fordi han græde og var ked af det, men fordi han virkelig stolede på mig, til at fortælle sådan en personlig ting. Og der begyndte jeg at tvivle på mit svar om at blive kærester var rigtig. I 2 dage efter vi havde snakket sammen. Virkede han anderledes og underlig. Jeg fandt så ud af han havde fået en kærester. Og jeg blev virkelig ked af det. Jeg følte alt det han havde skrevet, alt det vi havde snakket sammen om var smidt lige i skraldespanden. Jeg brød sammen inden i. Jeg følte jeg havde dummet mig da jeg sagde nej. Men jeg er stadig i tvivl omkring mine følelser og mit svar!

Er det ikke underligt at jeg bliver ked af det og jaloux over han har fået en kærester, når jeg selv har sagt nej?

Er jeg forelsket i ham eller?

Og hvorfor er jeg i tvivl omkring mine følelser for ham?

Jeg håber i kan hjælpe, og at du fortod mit brev.
På forhånd tak 🙂