Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Har jeg fortrudt?

Hej. (Jeg har altid ville have en kæreste. Men ingen har kunne lide mig på den måde før)

Jeg er en pige på 12 år. Jeg tror aldrig, jeg har været så forvirrert før som nu.
Jeg “mødte” denne her dreng på min alder. Han tilføjede mig over snap, for ca et halvt år siden. Vi begyndte at skrive og sådan noget. Vi blev mere og mere tætte, jo mere vi skrev sammen. Og vi begyndte også at spille fortnite sammen. I starten forstod jeg ikke hvorfor jeg altid blev glad når han skrev til mig. Eller hvorfor jeg altid blev glad og varm inden i når vi snakkede og spillede sammen. Men efter nogle par dage fandt jeg ud af jeg var forelsket i ham. Jeg synes det var/er virkelig fjollet når jeg aldrig har mødt ham. Så jeg troede bare det ikke var det, men jeg synes han var en dejlig ven! Men det blev stærkere og stærkere, og jeg indromte endelig overfor mig selv, at det var en forelskelse. Som sådan en ærlig pige jeg er fortalte jeg ham det. Han havde det på sammen måde med mig. Jeg blev virkelig glad. Og vi skrev sammen næsten hele natten. I mens vi skrev fortalte han søde ting om mig , og Hvorfor og hvornår han begyndte at kunne lide mig. Og omvendt. Han sendte så et billede på et tidspunkt hvor han havde søgt på “Hvordan spørger man en pige om at blive kærester” (Vi ved godt hvordan hinanden ser ud) Jeg blev virkelig glad og kunne ikke lade være med at smile. Han spurgte så om kærester. Men inden jeg skulle til at skrive Ja. Kom der et slags “Stop” signal i min hjerne. Jeg begyndte at tænke “Jeg har aldrig mødt ham. Er jeg egenlig klar. Vil jeg gerne have en kæreste?” Jeg skrev til ham om jeg kunne svare senere, fordi jeg lige skulle tænke over det. Jeg valgte så at skrive nej. Fordi tankerne “vandt”. Han sagde det var okay og han kun ville mig det bedste. Vi begyndte at snakke på facetime. Og det var virkelig hyggeligt. Men her den anden gang, blev han personlig. Han begyndte at græde, fordi vi kom ind på et ømt punkt i hans liv (hvilket ikke var meningen) Jeg støttede ham, fordi jeg elsker ham højt og ikke kunne lide ham ked af det. Da vi havde lagt på efter et stykke tid. Blev jeg på en måde glad over vi kom ind på det emne. Ikke fordi han græde og var ked af det, men fordi han virkelig stolede på mig, til at fortælle sådan en personlig ting. Og der begyndte jeg at tvivle på mit svar om at blive kærester var rigtig. I 2 dage efter vi havde snakket sammen. Virkede han anderledes og underlig. Jeg fandt så ud af han havde fået en kærester. Og jeg blev virkelig ked af det. Jeg følte alt det han havde skrevet, alt det vi havde snakket sammen om var smidt lige i skraldespanden. Jeg brød sammen inden i. Jeg følte jeg havde dummet mig da jeg sagde nej. Men jeg er stadig i tvivl omkring mine følelser og mit svar!

Er det ikke underligt at jeg bliver ked af det og jaloux over han har fået en kærester, når jeg selv har sagt nej?

Er jeg forelsket i ham eller?

Og hvorfor er jeg i tvivl omkring mine følelser for ham?

Jeg håber i kan hjælpe, og at du fortod mit brev.
På forhånd tak 🙂

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år.

Mange tak for dit brev! Jeg kan sagtens forstå, at du kan føle dig i tvivl om dine følelser og om dit svar til ham, var det rigtige. Forelskelse kan nogle gange føles rigtig forvirrende og man kan komme meget i tvivl om, hvad man egentlig føler for en anden.

Her kan ens tanker også komme ind, og forstyrre ens følelser. Jeg synes, du beskriver det rigtig godt i dit brev, med din hjerne, der siger “Stop” og kommer med en advarsel til dig, om det er det rigtige, du gør lige nu.

Derfor kan det være rigtig svært, at finde ud af, om man skal tro/stole på ens hjerne eller ens følelser. I dit tilfælde, valgte du hjernen/tankerne. Om det er/var rigtigt eller forkert, er svært for mig at svare på. Men jeg vil prøve, at komme med nogle bud på dine spørgsmål.

Du spørger, om det er underligt, at du bliver ked af det, over han har fået en anden kæreste – og det synes jeg ikke det er. I har haft et meget tæt forhold og I har betroet jer til hinanden. Når der så sker ændringer, at han har fået en ny kæreste, så kan jeg godt forstå, at du savner det, I havde sammen. Og at du savner en at være tæt med.

Om du er forelsket i ham, kan jeg kun svare på, ud fra dit brev, og der synes jeg det lyder meget til, at du er/eller har været, forelsket i ham. Når man bliver glad og varm indeni ved at en anden skriver, så kunne det godt tyde på, at du er forelsket i ham. Det samme med, at du kan blive ked af det og jaloux over, at han har fået en ny kæreste. Det tyder også på, at du har følelser for ham. Kan du mon følge mig i det?

Hvorfor du er i tvivl om dine følelser, tror jeg måske handler om dit forhold til ham. At det sluttede så pludseligt, og måske uvisheden om, hvordan det ville være endt mellem jer, hvis du havde sagt ja. Jeg synes du skal være tro mod dig selv. Med det mener jeg, at du lyttede til din hjerne og sagde nej, og det, tror jeg, var rigtigt for dig på det tidspunkt. Men hvad tænker du om det?

Nu har du oplevet, at være tæt med en dreng og oplevelse af at blive glad og varm indeni ved tanken om en anden – og de oplevelser er der ingen der kan tage fra dig!

Jeg håber du kan bruge mine overvejelser og tanker til noget. Du skal vide, at du altid kan kontakte BørneTelefonen enten på sms, chat og ringe ind på 116111, hvis du har fået andre spørgsmål eller brug for flere råd.

Jeg tænker også, at det måske var en ide for dig, at læse mere på denne side: Kærlighed

Her til sidst, så vil jeg ønske dig alt det bedste med kærligheden i fremtiden.

Knus fra BørneTelefonen.

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat