Forælsket i min lære

Kære pige på 15 år

Tak for dit brev, hvor du spørger, om der mon er andre, der har det lige som dig – og til det kan jeg helt kort svare: Ja, du er langt fra den eneste, der har prøvet at være forelsket i en lærer. Det er der intet unormalt ved. Så selvom du føler, du går alene med dine følelser, så er der også andre, der oplever at blive forelsket i personer, der er meget ældre end dem selv - fx en lærer.

Når du fortæller om din lærer, kan jeg godt forstå, at du synes, han er sød. Han virker nemlig som en rigtig god og opmærksom person. I og med at han er lærer, kan man sige, at han jo gerne skal være på den måde, fordi det er en del af hans arbejde at sørge for, at I trives, når I er i skolen – og hertil er det jo en rigtig god egenskab, at han både er sjov, venlig og opmærksom på alle jer elever.

Derfor tror jeg også, du har ret i, at løsningen på din forelskelse skal findes ved at ”komme videre”, da han som professionel voksen aldrig vil komme til at gengælde dine følelser. Han er et andet sted i sit liv, hvor han er gift og har børn, så det han skal og kan være for dig, er at være en god lærer, der hjælper dig med at blive så fagligt dygtig, som du kan. 

Der er mange forskellige måder, hvorpå man kan komme videre. Mange har lettere ved at komme videre, hvis de accepterer, at der ikke kommer noget ud af forelskelsen. I dit tilfælde er det altså vigtigt, at du siger til dig selv, at det ikke er holdbart at tro, at det en dag skulle blive jer to.

Dog kan det indimellem være ”hyggeligt” at gå rundt og være lidt småforelsket i en person, også selvom man godt ved, at det ikke bliver til noget. Men at have gået rundt med sådan en følelse i 3 år lyder rigtig hårdt, især fordi det også kan være meget udmattende at være forelsket, da man hele tiden føler, at man skal vise den bedste side af sig selv. Det lyder også til, at det er noget, du kender til?! 

Du skriver selv, at det ikke er lige så slemt, som det var for 3 år siden – og det er jo positivt, så mon ikke du godt kan få styr på de sidste følelser? Måske kunne det hjælpe, hvis du begyndte at være åben over for andre? Måske er der nogle søde drenge i klassen, på skolen eller måske et andet sted, hvor du kommer? For det vil jo være ærgerligt, hvis du slet ikke ser, at der også findes andre. Måske er der nogen, der er lige så søde, men som modsat din lærer, vil kunne gengælde dine følelser. 

Du kan også prøve at "holde lidt igen", når du mærker, at følelserne tager overhånd. Det kan du gøre ved at begynde at ændre adfærd, fx når du spiser din frokost et sted, hvor du kan møde ham, kunne du fx prøve at stille dig selv en udfordring, der går ud på, at du ikke må spise din frokost dér. På den måde kan du stille og roligt øve dig i, ikke at lade dine følelser styrer dig.

Jeg håber, mit svar måske har hjulpet dig lidt. Husk at du endelig bare kan skrive eller ringe til BørneTelefonen, hvis du har brug for en snak. Du kan komme i kontakt med os ved at ringe på tlf: 116111.

De bedste hilsner
BørneTelefonen