Kære pige på 15 år
Mange tak for dit brev, hvor du fortæller om din forelskelse.
Allerførst vil jeg starte med at fortælle dig, at du ikke skal gøre noget for at imponere. Du skal bare være dig selv!
Det lyder sikkert nemmere sagt end gjort, men hvis du gør noget for at imponere, så er det det samme, som at udfordre dig selv til at gøre alt muligt unaturligt for at fremstå som et supermenneske, og det går sjældent godt.
Som regel virker det bedst at være sød, smilende og opmærksom. Vis ham gerne - at du lægger mærke til ham, og at du synes om ham og gerne vil snakke med ham og være sammen med ham. Pas på med at presse på. Det kan nemt komme til at have den modsatte virkning. Hvis du pludselig trænger dig på, så bliver det måske for meget for ham, og så trækker han sig måske fra jeres relation.
Jeg tænker også, at du skal vælge med omhu, hvem du betror dig til, for det er ikke alle, der kan holde på en hemmelighed, og på den måde kan andre hurtigt komme til at ødelægge noget for dig - og det ville være synd.
Nogle gange skal man give tingene tid, og lade følelserne udvikle sig, før man gør noget ved det. Det er derfor en god ide at være forelsket i lidt tid, inden man siger det til ham, man er forelsket i. Måske kunne du prøve at finde ud af, om han føler det samme for dig, inden du selv siger noget. På den måde undgår du at føle, at du bliver ydmyget, hvis han afviser dig, når du fortæller ham, hvad du føler for ham. Forstår du, hvad jeg mener?
Hvis du har en veninde eller en ven, som du ved, at du kan stole på, så kunne du jo spørge, om de vil hjælpe dig med at finde ud af, hvad han føler for dig. En måde kunne være at dine venner taler med drengen i enerum og lidt forsigtigt spørger ind til, hvad han mon tænker om dig, uden at de vel og mærke røber, hvad du føler for ham. Husk at der er en risiko for, at han ikke er forelsket i dig. Det er derfor en god ide at vente med at kaste dig ud i det og sige en hel masse til ham, før du ved noget mere om hans følelser.
Det er vigtigt, at man som kærester passer sammen. Altså hvis drengen ikke kan lide, at du snakker meget, så er han ærligt talt nok for kedelig til dig. Det betyder altså, at det ikke er dig, der er noget galt med - så passer I måske bare ikke sammen.
Det kan godt være svært at finde én, man passer 100 % sammen med, men måske kan man finde én, man passer 75 % sammen med - og så kan de sidste 25 % være noget, man vender sig til og lærer at kende og elske hos hinanden. Hvis I kun passer 25 % sammen, så er der langt til 100 %, og så kan det være særligt svært at få et forhold til at fungere, hvis du forstår.
Det er svært at sige, hvad der præcist gør, at man passer sammen. Det er dét, man bruger ungdommen på at finde ud af. Derfor vil du nok opleve mange gange i livet, at det ikke lige går, som du ønsker. Det er en del af dét at være ung, og du er helt sikkert ikke den eneste, der kommer til at opleve skuffelser. Det kommer de fleste til at opleve flere gange i livet.
Det skal så sandelig ikke stoppe dig :-)
Jeg håber, at du kan bruge nogle af mine forslag, og så vil jeg ønske dig rigtig meget held og lykke med forelskelsen. Jeg håber det bedste.
De bedste hilsener
Børnetelefonen
