Økonomisk støtte?
Hej BB
Jeg er lige fyldt 16 år og jeg føler mig meget selvstændig.det er i sig selv ikke et problem, men jeg flyttede for et år siden, væk fra alt og alle. Eller det er i hvert fals sådan jeg føler det.jeg startede på gymnasiet i august og jeg har ofte først fri kl 15. Og efter jeg flyttede har jeg fået en transporttid på lidt over en time hver dag, til skole og fra skole.
Jeg er så træt af det!Jeg føler jeg er flyttet fra mit liv og at der hver dag i bussen, på færgen og på cyklen bliver stjålet lidt af det fra mig.Kort sagt, jeg er rigtig ked af at være flyttet og jeg savner tingene som de var før vi flyttede.For et par måneder siden sagde mine forældre at de skulle skilles, men det kom egentlig ikke som noget chok for mig da jeg har hørt mange af deres skænderier og hvad de handlede om……..
Dermed skulle min mor og jeg flytte tilbage til hvor vi boede før og jeg følte mig virkelig lykkelig. Ligesom min mor og jeg skulle til at kigge på lejligheder tager min ‘papfar’ og hende en ‘alvorlig snak’. Seneste udmelding er at de ikke skal skilles alligevel og at vi skal blive boende. Det er nok den udmelding der har gjort mig mest ked af det.
Jeg er selvfølgelig glad på min mors vegne over at hun ikke skal skilles, for det ønskede hun ikke, men min holdning til min papfar er ikke særligt positiv længere. Vi går hinanden på nerverne og jeg synes han opfører sig som den onde stedmor.Jeg har derfor tænkt om jeg har mulighed for at flytte hjemmefra, for jeg vil så gerne væk fra den skide ø jeg er havnet på og tilbage til mit liv, mine venner, familie og skolen.
Jeg tror godt jeg kan få lov af min mor, som alene har forældre myndighed over mig, men er der nogen der kan støtte det økonomisk?Jeg ved at min mor får børnepenge for mig hver måned og at der er børnetilskud (afhængig af antal børn. Jeg har en bror, som har en anden far) og jeg ved at min far betaler den højeste sats børnepenge til min mor hver måned.
De penge må da løbe op?! Kan de ikke betale en husleje?Jeg klarer mig selv det meste af den tid jeg er hjemme alligevel, så det skulle ikke blive et problem at bo selv, eller måske dele en lejlighed med et andet ungt menneske…..
Hilsen pigen med utroligt meget hjemve
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.