Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Økonomisk støtte?

Hej BB
Jeg er lige fyldt 16 år og jeg føler mig meget selvstændig.det er i sig selv ikke et problem, men jeg flyttede for et år siden, væk fra alt og alle. Eller det er i hvert fals sådan jeg føler det.jeg startede på gymnasiet i august og jeg har ofte først fri kl 15. Og efter jeg flyttede har jeg fået en transporttid på lidt over en time hver dag, til skole og fra skole.
Jeg er så træt af det!Jeg føler jeg er flyttet fra mit liv og at der hver dag i bussen, på færgen og på cyklen bliver stjålet lidt af det fra mig.Kort sagt, jeg er rigtig ked af at være flyttet og jeg savner tingene som de var før vi flyttede.For et par måneder siden sagde mine forældre at de skulle skilles, men det kom egentlig ikke som noget chok for mig da jeg har hørt mange af deres skænderier og hvad de handlede om…….. 
Dermed skulle min mor og jeg flytte tilbage til hvor vi boede før og jeg følte mig virkelig lykkelig. Ligesom min mor og jeg skulle til at kigge på lejligheder tager min ‘papfar’ og hende en ‘alvorlig snak’. Seneste udmelding er at de ikke skal skilles alligevel og at vi skal blive boende. Det er nok den udmelding der har gjort mig mest ked af det. 
Jeg er selvfølgelig glad på min mors vegne over at hun ikke skal skilles, for det ønskede hun ikke, men min holdning til min papfar er ikke særligt positiv længere. Vi går hinanden på nerverne og jeg synes han opfører sig som den onde stedmor.Jeg har derfor tænkt om jeg har mulighed for at flytte hjemmefra, for jeg vil så gerne væk fra den skide ø jeg er havnet på og tilbage til mit liv, mine venner, familie og skolen.
Jeg tror godt jeg kan få lov af min mor, som alene har forældre myndighed over mig, men er der nogen der kan støtte det økonomisk?Jeg ved at min mor får børnepenge for mig hver måned og at der er børnetilskud (afhængig af antal børn. Jeg har en bror, som har en anden far) og jeg ved at min far betaler den højeste sats børnepenge til min mor hver måned.
De penge må da løbe op?! Kan de ikke betale en husleje?Jeg klarer mig selv det meste af den tid jeg er hjemme alligevel, så det skulle ikke blive et problem at bo selv, eller måske dele en lejlighed med et andet ungt menneske…..
Hilsen pigen med utroligt meget hjemve

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige med hjemve.

Tak for dit brev, hvor jeg går ud fra at din hjemve gælder det sted, du flyttede fra. Du savner det sted, hvor du boede, før du flyttede med din mor og pap-far til den ø, hvor du bor nu.

Samtidig er du lige startet i gymnasiet og jeg tænker, det også har været noget, du har skullet vænne dig til..? Det må i sig selv have været en stor forandring i dit liv. Helt nye lærere, nye fag og nye kammerater. Er der mon nogle af dine gamle folkeskole kammerater, der går sammen med dig i gymnasiet? Måske har du fået nogen nye venner der?

Jeg godt forstå, du savner dit ”gamle” liv, for nu virker det, som om dit liv er blevet totalt anderledes. Der må være meget stor forskel på at bo på fastlandet og på en ø? Alene transporten, som du også beskriver, vil selvfølgelig være mere kompliceret, da du er afhængig af, at mange forskellige transportmidler skal passe sammen.

Det lyder som om, at selvom du udnyttede din daglige transporttid optimalt, til fx lektielæsning, så ville du ikke blive mere glad for dit nye hjem? Som jeg kan forstå, vil du gerne vil flytte hjemmefra, både på grund af din lange transporttid, men også fordi du ikke har det godt med din mors nye kæreste. Du kalder ham symbolet på den onde stedmor, og jeg tænker, du måske føler, det er hans skyld, at I er flyttet så afsides?

Du spørger, om du kan få hjælp til at flytte hjemmefra, selv om du er under 18 år. Jeg tænker, at det er en stor beslutning, så det kunne måske være godt at overveje, om der mon kunne være en anden løsning, du kunne prøve først..? Har du mon noget familie på fastlandet i nærheden af dit gymnasium, som du kunne bo hos? Måske bare i en periode til at starte med - for at se, om det kunne fungere?

I nogle tilfælde vil kommunen kunne hjælpe dig, hvis du har så store problemer med dine forældre, at du ikke ønsker at bo hjemme. Det kan være forskelligt fra kommune til kommune, men du kan prøve at kontakte socialforvaltningen i din kommune og høre, hvordan de vil kunne hjælpe dig bedst. Børns Vilkår har mulighed for at give dig en Børnebisidder, som kan hjælpe dig med at kontakte kommunen, tage med til eventuelle møder og sørge for, at dine rettigheder bliver overholdt. Du kan læse mere om vores bisiddere her >>

Jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke.

Mange hilsner BørneTelefonen

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Flytte hjemmefra Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Studenterrådgivningen

Psykologhjælp og andre tilbud til studerende på videregående uddannelse
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat