Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Familie hjælp

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på snart 18 år.

Det er et meget fint og modent brev, du har skrevet. Jeg får et godt indtryk af, hvor svært du og dine søskende har det i jeres familie. Hvor er det fint, at du tager ansvar både for dig selv og dine søskendes trivsel ved at skrive dit brev. Du har gjort meget for, at dine forældre ikke bruger vold i jeres familie, og heldigvis er volden også næsten væk. Men næsten er desværre ikke godt nok, din lillesøster bliver stadig slået engang imellem.

Jeg kan godt forstå, at det var svært for jer børn at gå imod jeres forældre, dengang politiet og kommunen blev indblandet. Det skal du ikke bebrejde dig selv. Du gjorde det bedste, du kunne dengang. Det var flot og modigt gjort.

Når dine forældre bruger grimme udtryk om jer, er det psykisk vold, og for et barn er det lige så slemt som fysisk vold.

Når der er fysisk eller psykisk vold i familien, kaldes det omsorgssvigt af børnene. Og når børn bliver omsorgssvigtet, skal kommunen hjælpe med, at det bliver bedre.

Du har en rigtig fin forståelse for dine forældres situation. Du kan godt se, at de skal lære, hvordan man kan være sammen med sine børn på en ordentlig måde, uden fysisk eller psykisk vold. I flere kommuner har man det, der hedder Familieværksteder, eller familiebehandling, hvor familier kan lære at være sammen på en mere hensigtsmæssig måde.

Jeg vil foreslå dig, at du henvender dig til Ungerådgivningen i din kommune. Du kan finde oplysninger om den på kommunens hjemmeside eller søge på din kommunes navn + ungerådgiving. Du kan godt i første omgang være anonym, hvis du ønsker det. Her skal du fortælle om dine bekymringer, både i forhold til dig selv og dine søskende. Du kan evt. medbringe dit brev og vise det. her beskriver du nemlig også rigtig flot, hvad du ønsker der skal ske og at du ikke er interesseret i, at I bliver fjernet.

Hvis du gerne vil have lidt hjælp og støtte til at kontakte kommunen, kan du få en bisidder fra Børns Vilkår. Det er en person, der kan støtte og hjælpe dig og oplyse dig om dine rettigheder, hvis der skal være møder med kommunen. Det er der mange børn og unge, der har glæde af. Du kan se mere om vores bisidderordning på vores hjemmeside her: https://bornetelefonen.dk/bisidder-børnetelefonen 

Jeg kan godt forstå, at du har svært ved at koncentrere dig om dine studier, så længe du bor hjemme. Det lyder som en fin plan, at du starter på HF efter sommerferien. Hvis du flytter hjemmefra, og når du er fyldt 18 år, kan du muligvis få SU ( statens uddannelsesstøtte) for udeboende. Men du skal søge om det og begrunde din ansøgning med forholdene i din familie. Hvis du henvender dig til Ungerådgivningen, vil de kunne hjælpe dig med det. Din uddannelsesinstitution vil også kunne hjælpe dig med en ansøgning.

Mange gode tanker fra BørneTelefonen

 

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Flytte hjemmefra Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Studenterrådgivningen

Psykologhjælp og andre tilbud til studerende på videregående uddannelse
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat