Kære pige på 17
Når jeg læser dit brev, er det tydeligt, at der lige nu sker rigtig mange ting i dit liv. Og derfor kan jeg sagtens forstå dit behov for at komme lidt væk. Jeg vil i mit svar forsøge at svare på dit spørgsmål.
Du spørger i dit brev, om du kan flytte hjemmefra som 17-årig. Som udgangspunkt bestemmer du først helt selv, hvor du bor, fra når du bliver 18 år. Dine forældre har nemlig forsørgelsespligt overfor dig – de skal sørge for, at du har et sted at bo og at du får mad, tøj og tryghed. Som 17-årig vil du normalt kun kunne flytte hjemmefra, hvis det sker med dine forældres godkendelse.
Det nemmeste sted at starte ville være at se, om du sammen med dine forældre kan finde en løsning, I alle kan trives med. Har du prøvet at snakke med dine forældre? Måske kan de også se, at det kunne være en god løsning, at du får mulighed for, at kommer lidt på afstand af det hele, nu hvor der sker så meget derhjemme? Om ikke andet måske for en periode? Det kunne også være, at der er nogle andre voksne i familien, hvor du i en periode vil kunne bo, til der falder mere ro på, eller til du er blevet 18 efter sommerferien. Hvad synes du om det?
Nogle gange kan man godt holde sig lidt tilbage, fordi man tænker, at ens far og mor har masser andet at se til, og at der jo også er meget, der fylder for dem. Og man kan så lægge sine egne behov lidt i baggrunden. Er det noget, du kan genkende fra dig selv? Jeg tror stadig, løsningen ville være at snakke med dine forældre. Måske de også tænker, at det ville være godt for dig.
Jeg synes, du i dit brev er rigtig god til at formulere dig og fortælle om dine tanker og følelser på en rigtig god måde. Måske kunne du bruge denne evne, når du skal snakke med dine forældre? Måske kunne du skrive et brev til dem? Eller måske vise dem dit brev her til brevkassen – evt. sammen med mit svar? Et brev har også den fordel, at dine forældre efter de har læst brevet, kan snakke med hinanden om, hvordan de bedst reagerer og hvilke løsninger, der måske kunne være gode for jer?
Der er både muligheden for, at du sammen med dine forældre aftaler, at du i en periode flytter hjem til nogle andre voksne fra familien. Men der er også muligheden, at I aftaler, at du kan flytte sådan rigtig hjemmefra – og at dine forældre kan støtte dig og hjælpe dig økonomisk, til du bliver 18 år. Der er mange fordele ved at bo sammen med andre. Der er selskabet – at der altid er nogen andre i nærheden.
Og så er der økonomien – det er billigere, hvis man er flere om at dele huslejen. Og det er også billigere, hvis man fx skiftes til at købe ind og lave mad. Du skriver, at du ikke tror, der er kollegier i nærheden. Men måske er der nogle unge, der deles om en lejlighed – og måske har de et ledigt værelse, hvor de søger en roomie? Eller måske har du nogle venner/veninder, der ligesom dig er i gang med overvejelser om snart at flytte hjemmefra? Og måske kunne nogle af dem have lyst til at dele en lejlighed?
Der sker meget i dit liv lige nu. Og jeg kan forestille mig, at du har mange ting, som du går rundt og tænker over. Har du nogle, du kan bruge til at snakke med om nogle af alle de tanker og følelser, du går rundt med? Det kan være en voksen som fx en af dine lærere fra gymnasiet. Det kan også være nogen fra din familie. Og måske kan det også være rart for dig at snakke med andre unge, der står i nogle af de samme ting, som du gør? Fx har Kræftens Bekæmpelse gratis samtalegrupper for pårørende til kræftramte. Dem kan du læse mere om på https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/raadgivning/tilbud-boern-unge/.
Du kan måske også hente lidt hjælp på vores hjemmeside, hvor vi har nogle gode råd til børn og unge, når der sygdom i deres familie. Her har du det direkte link: https://bornetelefonen.dk/sygdom-i-familien/
Jeg ønsker dig og din familie alt det bedste fremover og håber, at du sammen med dine forældre kan finde en god løsning, I alle kan trives med. Hvis du får brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til 116 111.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
