Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

voldlig far

Hej børnetelefonen
Da jeg var Omkring 4-6 år gammel så bliv min far ved med at slå min mor, også da jeg var i det samme rum.
Det gjorde mig bange og jeg føler lidt at jeg er blivet lidt traumatiseret af det, og jeg kan bare ikke lade være med at tænke på det.
Jeg har prøvet at snakke med min mor om det men det vil hun ikke da hun også er lidt traumatiseret af det.
Er der nogen der kan hjælpe mig???

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Du har sendt dit brev til Børn Hjælper Børn. En fra BørneTelefonen har besluttet, at det er bedst, at du får svar af en voksen rådgiver. Vi håber, at du alligevel vil kunne bruge svaret. Dit svar kommer her:

Kære 13-årige dreng.

Hvor er det godt, at du skriver herind. Jeg vil forsøge at hjælpe dig så godt, jeg kan.

Der er mange, som skriver herind til BørneTelefonen der ligesom dig, har oplevet vold. De sidder også tilbage med de samme tanker, som du har. Så du er ikke alene.

Når du skriver, at din far slog din mor, da du var 4-6 år gammel, får det mig til at tænke på, om det mon stadig sker?

Du ved sikkert allerede, at det ikke er o.k. at slå. Det er faktisk ulovligt. Jeg kan godt forstå, at det stadig sidder i dig! Som jeg læser dit brev, så er volden dog stoppet og du ønsker at få hjælp til, hvordan du kan bearbejde, at du har oplevet vold. Tilgiv mig, hvis jeg ikke har ret.

Når du skriver, at du allerede har talt lidt med din mor, får det mig til at tænke, at du allerede godt ved, hvad der kan hjælpe dig. Det er enormt sejt, at du allerede har gjort noget for at få det bedre. Det er en stor styrke at kunne mærke sine egne behov og følelser. Hold fast i det.

Måske det vil give mening for dig at snakke med en anden end din mor. Det kunne være din lærer eller måske en voksen ven af familien. Det vigtigste er, at det er en, som du har tillid til.

Du kan også se mere her:Vold i hjemmet

Måske vil det føles godt for dig at ringe til BørneTelefonen og tale med en bisidder? Du kan ringe på 25 55 55 59 og taste 2.  Her kan du tale anonymt med en voksen om, hvordan du kan få mere hjælp. Hvis man er opvokset i et hjem med vold, kan man have brug for at tale med nogen. Vold i barndomshjemmet kan kaste skygger ind i ungdoms- og voksenlivet. Derfor kan det være godt at tale med andre end din mor – især når hun ikke har så nemt ved det. En bisidder har overblik over, hvad der findes af muligheder for hjælp i din kommune.

Hvis du tænker, at det vil give mere mening for dig, kan du også snakke med Headspace. Det er et anonymt tilbud, hvor ingen problemer er for små eller store. Du kan både ringe, chatte eller møde op på et headspace-center, der hvor du bor. Der vil der altid være voksne, som er klar til at lytte.

Hvis du kunne være interesseret, kan du læse mere om det her.

Jeg håber, at du har modet til at tage kontakt til en voksen, som kan lytte på, hvad du har oplevet. Du viser mig i hvert fald med dit brev, at du har modet. Det kræver nemlig mod at skrive herind.

De bedste hilsner

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat