Brev

Vil ik være hos min far

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Det lyder til, du har det rigtig svært, når du er hos din far. Det er bestemt ikke rart ikke at føle sig god nok, og føle sig beskyldt for ting man ikke har gjort. Derfor er jeg rigtigt godt, at du skriver herind. Jeg vil rigtig gerne prøve at give dig nogle råd til, hvordan du kan få talt med din far omkring det.

Det er rigtig stærkt, at du har allerede har forsøgt at tage en snak med din far. Det er ikke nemt, og derfor er det også rigtig hårdt, at du føler, du får skylden. Det er meget vigtigt at huske, at det ikke er din skyld, at dine forældre er blevet skilt. Det er hans ansvar, at du føler dig godt tilpas, når du er hos ham og hans nye kone.

Du føler ikke, at din far ikke vil lytte til det, du siger. Jeg kommer til at tænke på, om din far mon helt har forstået, hvad du mener? Det lyder til, at din far har svært ved at styre sine følelser. Han råber højt og kommer med beskyldninger mod dig, der ikke er sande. Måske det kunne være en ide at skrive et brev til ham? Et brev, hvor du fortæller omkring dine tanker om, at du føler han lytter mere til sin nye kone, og at du bliver ked af alle beskyldningerne. Gerne hvor du nævner nogle bestemte episoder, hvor du oplevede det sådan. Hvis du synes, det kan være svært at få skrevet et brev, har vi lavet en guide til, hvordan man kan bygge et brev op. Du kan læse mere her: Guide til brev

Jeg tænker på, om dine forældre kan snakke sammen i forhold til aftaler, der vedrører dig? Jeg bliver også lidt nysgerrig på, om du har snakket med din mor omkring det? Hvis du ikke allerede har snakket med din mor, tænker jeg, det er rigtig vigtigt, at du får fortalt din mor omkring, hvordan du har det, og hvordan du føler det er, når du er hos din far. Det er begge dine forældres ansvar, og hvis de har fælles forældremyndighed, skal de sammen forsøge at blive enige om, hvor du skal bo. Og de skal lytte til dig.

Det er dog vigtigt, du ved, at du har ret til at blive hørt. Når du er over 10 år kan du bruge din initiativret. Det betyder, at du kan bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre. Det kan være et møde om, hvor du skal bo, eller hvor tit du skal se den forælder, du ikke bor hos. Din initiativret betyder ikke, at du selv kan bestemme. Det er dine forældre og Familieretshuset, der bliver enige om det. De skal lytte til dig, og dine ønsker skal tages med i deres overvejelser.

Hvis du vil bruge din initiativret, kan du ringe ind til Familieretshuset rådgivning til børn og unge: Børnenes Skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50. Her får du en rådgiver at tale med. Du kan være anonym, men du kan også fortælle hvem du er, så kan rådgiveren hjælpe dig med at bruge din initiativret. Du kan læse mere omkring din initiativret og andre emner om det at være barn i skilsmissefamilie: Mig i midten

Jeg ved, det kan være svært, og der er en masse følelser involveret i en skilsmisse, både for dig og dine forældre. Derfor kan det også være en ide at få talt med en udefra. Det kan være en voksen, du er tryg ved. Måske en lærer, en træner eller en venindes mor. Det er også muligt at få en bisidder fra BørneTelefonen. En bisidder er en voksen, der hjælper dig, både før, under og efter et møde i Familieretshuset.En bisidder ser tingene fra dit synspunkt og støtter dig. Du kan læse mere her: bisidder fra BørneTelefonen

Jeg håber mit svar har hjulpet dig et skridt videre på vejen og givet dig nogle ideer til, hvordan du kan få sagt det til din far. Hvis du har brug for mere hjælp eller et andet godt råd, er du altid velkommen til at kontakte os på 116 111 eller på sms eller chat. Her sidder en rådgiver parat til at hjælpe dig.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne.
Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Måske du tænker: Hvor skal jeg bo? Hvordan har min mor og far det? Er det min skyld de skal skilles? Hvem skal flytte? Skal jeg skifte skole? Skal jeg vælge side? Hvorfor skændes mor og far? Hvorfor spørg mine forældre ikke, hvordan jeg har det? Skal jeg bo med mine søskende? Hvordan fortæller jeg til mine venner, at mine forældre skal skilles?

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også spille Sjit Show prøve quizzen om skilsmisse eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier
Chat
Chat