Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Vil have en ny familie ?

Hej Brevkassen.

Jeg er en pige på 15 år og fordi jeg er blevet ældre er der nogle ting som er gået op for mig, som at jeg har det så godt derhjemme.

Jeg har ikke rigtig nogen kontakt til min far, vi har næsten ikke nogen penge overhovedet, vi skændes hele tiden og andre ting. Lige nu hader jeg bare der her liv.

Jeg føler mig ikke rigtig tryg og når jeg gør bliver det bare ødelagt.

Jeg har slet ingen motivation til livet og vil sådan set bare gerne væk. Jeg har dog IKKE selvmordstanker. Men så på den anden side så elsker jeg jo min familie, jeg vil bare ikke bo der længere.

Vi har prøvet at få det bedre men det virker ikke og nu er træt af det her.

Håber i kan hjælpe for ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre.

Vi har nogle problemer med kommunen, så ved ikke om de gider at hjælpe mig hvis det er.

Hilsen mig

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år.

Det lyder ikke rart, at du ikke føler dig tryg derhjemme, for det er vigtigt både for børn og unge, at familien er et trygt sted. Det lyder heller ikke så rart, at du ikke føler nogen motivation til livet. Derfor er det godt, at du beder om hjælp. Alle børn og unge har ret til tryghed i deres hjem.

Når man ikke har det godt derhjemme, er det altid en god ting, at betro sig til andre om det. Nu har du fortalt mig det, så måske kunne næste skridt være, at du betror dig til en voksen person, du kender. Det kunne f.eks. være en lærer, du har tiltro til eller sundhedsplejersken på din skole. Hvis de får at vide, at du ikke trives i din familie, vil de kunne snakke med din mor eller kommunen om det. Selv om I har noget vrøvl med kommunen, skal de alligevel hjælpe dig. Deres arbejde er netop at hjælpe børn og unge, der ikke trives. 

Du kan også selv tale med din kommune om, at du ikke trives hjemme. Og du kan faktisk få hjælp fra os på BørneTelefonen til den snak. Du kan nemlig få en bisidder fra os. Det er en person, som vil lytte til dig og hjælpe dig med at kontakte kommunen og deltage i møder sammen med dig. Du kan se mere om vores bisidderordning på www.bornetelefonen.dk/bisidder. Her kan du også se nogle små videoer med børn, der har fået hjælp fra en bisidder.

Hvis du har brug for at snakke med en rådgiver, inden du beslutter dig, er du velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111. Vi vil meget gerne hjælpe dig.

Mange gode tanker fra BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat