Svigter jeg min søster
Hej Børnetelefonen
Jeg er selv 15 år og har en lillesøster, som er 12. Vores forældre blev skilt for omkring 6 år siden, og det har været svært for os begge. I starten var jeg rigtig vred og ked af det, fordi mine forældre pludselig ikke gjorde ting sammen. Min lillesøster gjorde ikke ligesom mig – hun forstod det nok ikke dengang.
Men min far og jeg har været igennem mange skænderier, hvor det er endt med, at jeg har været hos min mor i lang tid uden. Min lillesøster har set på alle de gang, og hver gang det sker, føler jeg, at jeg svigter hende.
Det er jo ikke hendes skyld, og hun har været nødt til at være tilskuer, mens vi har råbt ad hinanden. Jeg har det så dårligt med, at hun har set og hørt det – jeg tænker hver gang at jeg er en dårlig søster og ikke fortjener den rolle jeg har fået i hendes liv.
I dag har jeg stadig svært ved skilsmissen. Men det der er værst er at kigge på min lillesøster og se, hvordan hun lider og holder nogle ting i sig. Jeg kan se hun har det svært, og ja er ved at blive ligesom mig på den måde.
Jeg har gjort det her ved hende og jeg ved ikke, hvordan jeg skal hjælpe hende. Hun kommer ud med tingene, og der går næsten ikke en dag, hvor hun ikke er sur eller ked af det.
Jeg ved godt, at hun har set mig og fået det derfra. Men det er værst, når jeg får det bekræftet af mine forældre, når de kommer med en bemærkning som: “Ja, og hvor har hun så det fra?” eller “Hvem har hun mon set gøre det?”
Det er der jeg går kold, og det går op for mig, at jeg ikke nok har fyldt hele mit eget liv med dårlige dage og voldsomme skænderier, men at keg også har fyldt min lillesøster med det både at hun har set mig gære det, men at hun også selv gør det nu pga. mig.
Hvordan kan jeg nogensinde få det bedre med mig selv, og hvordan kan jeg hjælpe hende…?!
Hilsen mig :-/

Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.