Brev

Storesøster

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Tusind tak for dit brev. Hvor er det godt, at du skriver! Det lyder til, at du går med mange tanker og at du stadig er virkelig ked af det efter at have mistet din mormor. Det forstår jeg godt. Jeg vil dele nogle tanker omkring det med dig og håbe, at de kan hjælpe dig.

Du skriver, at din mormor døde for snart et år siden. Du beskriver så fint, at I skulle over og besøge hende og din morfar til hendes 73 års fødselsdag, men at hun døde en uge inden. Jeg kan godt forstå, at hendes død stadig fylder rigtig meget hos dig.

Det må den gerne.

Måske er det lidt et traumatisk minde for dig? Noget, der har gjort stort indtryk og som måske kom lidt uventet? At I ikke skulle til fødselsdag alligevel. For pludselig var hun død.

Det kan føles skræmmende, når mennesker dør. Og det kan være rigtig svært at forberede sig selv på.

Når vi mister nogen, vi holder meget af, kan vi reagere på forskellige måder. Det er ikke alle, der viser det lige meget. Og nogle er hurtigere til at give slip, mens andre bærer på sorgen i længere tid. Det er alt sammen forskelligt fra person til person. Men uanset hvordan man reagerer, er det helt okay.

Det vigtigste er at mærke efter i sig selv, om man kan følge med i det tempo, tingene sker i. For det er okay at stoppe op. Og det er okay at blive overvældet at følelserne, selv lang tid efter.

I er sikkert alle sammen kede af det og savner hende. Men I viser det måske på forskellige måder.

Du skriver, at du tror, at du er den, der har holdt mest fast i hende og ikke kan komme videre. Havde du mon et tæt og særligt forhold til din mormor? Jeg synes, at jeg kan fornemme i dit brev, at hun betød rigtig meget for dig. Er det mon rigtigt?

Måske har I brugt en masse dejlig tid sammen – og nu er der minderne tilbage. De kan nogle gange gøre ondt og få én til at græde. Men de kan også være dejlige og få én til at smile. Og der skal være plads til begge dele – og alt derimellem.

Jeg får fornemmelsen af, at du føler dig lidt alene med dine følelser omkring din mormor. Er det mon rigtigt?
Jeg tænker, at det måske kunne være rart for dig at snakke med din familie om, hvordan du har det. At du stadig er rigtig ked af det og har svært ved at give slip.

Faktisk behøver man heller ikke give slip. Man må gerne holde fast i de mennesker, man elsker. Også når de ikke er her mere. Med tiden skulle det gerne blive mere de rare minder, man husker på. Men man kan stadig godt blive ked af. Også mange år efter. Det er helt naturligt. Det er kun tegn på, at det menneske, man tænker på, har været et dejligt menneske i ens liv.

Du skriver, at din storesøster minder dig om din mormor. Og at det måske er derfor, du bliver sur på hende. Måske fordi at du bliver ked af det, når du bliver mindet om din mormor?

Jeg tror, at det vil hjælpe både dig og din storesøster, hvis du fortæller hende, at det er sådan, du har det. At hun minder dig om din mormor. Det kan hun næsten kun blive glad for at høre; din mormor er jo en person, som jeg har indtryk af, at du rigtig godt kan lide.

Du kan f.eks. sige til din storesøster: “Jeg vil rigtig gerne snakke med dig om, hvorfor jeg så tit bliver sur på dig. For det er jeg ked af, at jeg gør og det er slet ikke meningen. Jeg tror måske, at det er fordi at du minder mig om mormor. Jeg savner hende bare så meget og jeg har svært ved at give slip. Derfor kan jeg blive så ked af det, når jeg bliver mindet om hende”.

Ofte hjælper det at få sat ord på sine tanker og følelser. At få sagt det højt kan være helt forløsende og kan hjælpe både dig selv og din storesøster til bedre at forstå, hvad der sker, når du bliver sur.

Måske kan I sammen snakke om, hvad I har mest brug for, at der sker i de situationer, hvor du bliver sur. Du kan f.eks. tænke over, hvad du helst vil have, at din storesøster gør, for at hjælpe dig bedst igennem det.

Hvis du synes, at det er svært at sige til hende, kan du også skrive det i et brev.

Jeg tænker, at det er vigtigt, at hun får det at vide. Så vil hun sikkert bedre kunne forstå dig, og du vil måske også nemmere kunne håndtere de situationer, hvor du bliver sur, hvis I har en fælles forståelse af, hvorfor det sker.

At gå med sorg alene er ikke sundt. Jeg håber for dig, at du vil snakke med nogen om det, som kan hjælpe dig til at få det bedre. Måske én fra familien, der kan snakke med dig om din mormor og dele minderne – både alle de sorgfulde og de glade.

At du oveni sorgen har dårlig samvittighed over for din søster gør det bestemt ikke nemmere for dig. Dit brev viser mig, at du er en omsorgsfuld og betænksom pige, der vil alle det bedste. Jeg håber, at den dårlige samvittighed over for din søster vil forsvinde, når I har fået snakket sammen.

Jeg håber, at mine tanker har kunnet hjælpe dig et skridt videre. Så du ikke skal stå alene med din sorg. Der skal også passes på dig. Og det er helt okay at være ked af det.

Du er altid velkommen til at skrive til BørneTelefonen igen eller ringe på telefonnummer 116111. Vi sidder altid klar og vil gerne hjælpe dig.

Jeg ønsker dig alt det bedste!

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat