Brev

stikke af..

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng Det er aldrig rart, når man ikke føler sig forstået, og så jeg kan godt forstå, at man kan få lyst til at stikke af, da man ikke ved, hvad man ellers kan gøre. Men desværre er det jo bare sådan, at selvom man stikker af, vil følelsen af, at man ikke er bleveteller bliver forstået, ikke forsvinde. Du er bestemt ikke alene om at have det, som du beskriver, så jeg er sikker på, at dit brev kan hjælpe mange andre til ikke at føle sig så alene. Når jeg læser dit brev, er jeg slet ikke i tvivl om, at du gerne vil have,at din verden kommer til at se anderledes ud, end den gør lige nu. Det er enrigtig stærk egenskab og evne, at når der er noget man ikke bryder sig om, sågør man noget for at ændre på tingene i stedet for bare at lade stå til. Og vedat skrive til os, så gør du noget. Det er rigtig stærkt af dig. Du tager ansvarfor dig selv og den ubehagelige følelse der fylder i dig. Det fortæller mig atdu er en stærk fyr. Du fortæller om ting du ikke har lyst til, men ud over at blive forstået,hvilket lyder som noget der er svært at føle lige nu, hvad er det så du gerne vil? Er det at komme tilbage til den gamle skole og starte på en frisk? Er det at få forståelse for, at det er svært at starte et nyt sted, hvor man skal lære nye kammerater og lærere at kende? Er det at få snakket om, hvad der forventes af dig og hvad du forventer af dig selv? Er det noget helt fjerde? Måske det kan være en ide, at fortælle dine forældre, hvad du gerne vil, eller sammen snakke sig frem til, hvad det er du gerne vil? Dine forældre har nok nogle ideer om, hvad der kunne være godt for dig og jeg kan forestille mig, at de har de ideer, fordi de tror på, at det kunne være godt for dig. Forældre vil nemlig rigtig gerne det, de selv synes, kan være det allerbedste for deres børn, men fordi børnene nogle gange kun får sagt ”Det har jeg ikke lyst til”, så glemmer de i alt deres iver efter at hjælpe, at spørge deres børn om, hvad det er, de rent faktisk selv godt kunne tænke sig. Når man er 13 år, kan man godt have en ide om, hvad man kunne tænke sig.Det er ikke sikkert, at det kan lade sig gøre, men det kan være med til at åbne forældres øjne for, at man rent faktisk selv har noget på hjertet og gerne vil lyttes til. Måske du allerede har prøvet at gøre det, men måske det er værd at prøve igen? Og så huske på, at det altid er rigtig godt, at man fortæller, hvorfor man gerne vil det man vil. Forældre og voksne kan godt lide at man giver en forklaring og en grund til det man siger - ikke kun når det handler om skole… Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad dine lærere (eller tidligerelærere) siger til alt det her? Er der nogle andre voksne end dine forældre, som kunne være behjælpelige med at tage en god beslutning for dig, sammen med dig og dine forældre? Samtidig bliver jeg nysgerrig på, om noget af det der var begyndt at gå bedre, inden det blev besluttet at du skulle skifte skole, kunne være godt at tage fat på, og hvad du gjorde for at det blev sådan? Har du tænkt over, hvordan dine forældre eller måske en anden voksen, som du stoler på, ville reagere, hvis de så det brev du har sendt til os? Jeg kender ikke dine forældre, men jeg tror, at det ville betyde meget for dem at vide, at du lige nu synes, at det bedste og måske eneste løsning er at stikke af. Når lysten til at stikke af fylder rigtig meget i dig, men du alligevel bliver bremset af, at du ikke ved hvor du skal stikke hen, så kommer jeg til at tænke på, om det helt inderst inde er det du ønsker? Måske vil den stemme prøve at fortælle dig, at du godt kan, men bare ikke lige kan overskue det hele lige nu? Måske kan den stemme få endnu mere styrke ved at få snakket med dem du har omkring dig og give dig kræfterne og modet til at kæmpe videre, som du gjorde sidst du følte det gik bedre?  Jeg håber mine tanker og mit svar, måske kan sætte nogle tanker og svar igang hos dig. Men jeg vil også lige minde dig om, at du altid er velkommen til at ringe, sms’e eller chatte med os på BørneTelefonen. Så kan vi høre lidt mere om dine tanker om det du synes er svært lige nu, og måske sammen blive endnu mere klar på, hvad der vil være bedst for dig at gøre. Vi er altid klar til at lytte og prøve at hjælpe. Kærlig hilsen BørneTelefonen  

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat