Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Søskende

Hej

jeg har 3 små brødre en på 1 en på 2 og en på 7

jeg føler mig meget overset

jo mine forældre gir mig lov til mange ting og hjælper mig men det kommer også bare til at handle om mine brødre og jeg føler mig ensom

også fordi mine forældre ikke rigtig bare har en enkelt dag hvor de har tud til mig og hvor mine brødre ikke behøver at være der

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 11 år.

Mange tak for dit brev. Det lyder rigtig svært med det du oplever derhjemme. Derfor er jeg også rigtig glad for, at du har haft modet til at skrive herind for hjælp.

Du fortæller at du har 3 små brødre og at du ofte føler dig overset af dine forældre, fordi alt handler om dine brødre.

Jeg kan fortælle dig, at mange unge skriver ind til os og fortæller om noget af det samme som dig. Faktisk er der rigtig mange som kan føle, at deres forældre bruger mere energi på de andre søskende. På den måde er du ikke alene.

Særligt når man har yngre søskende, kan det føles som om, at alt handler om dem. Små børn – som dine brødre – har nemlig ofte brug for mere hjælp fra voksne.

Men selvom man er lidt ældre – som dig – og godt kan klare mange ting helt selv, har man stadig brug for omsorg, opmærksomhed og tid med sine forældre. Derfor kan jeg godt forstå, at du også trænger til tid med dine forældre uden dine brødre.

Jeg bliver nysgerrig på om du mon har fortalt dine forældre, hvordan du har det? Det kan nogle gange være svært for forældre at se, hvordan man har det. Derfor kan det være en god idé at fortælle dem det.

Måske du kan prøve at skrive et brev, hvor du (ligesom du gjorde hertil) fortæller om, hvor ked af det du er? Hvis du har brug for ideer til hvordan, kan du prøve at kigge her

I brevet kan du måske skrive, at du føler dig overset og ville ønske, at I nogle gange kunne lave noget sammen uden dine brødre. Du kunne også forslå, hvad der kunne være rart at lave sammen.

Det kunne fx være at du og en af dine forældre kan vælge en fast eftermiddag i ugen, hvor I går en tur sammen, tager en tur i biffen eller noget helt tredje. Mon du selv har noget, som du tænker kunne være rart?

Det kan også være, at du har en anden nær dig, som du hellere vil fortælle det til først? Fx et familiemedlem, en lærer eller en god veninde. Hvis man deler sine svære tanker med nogen, kan man ofte få lidt mere ro indeni.

Jeg håber at det lykkes dig at få en rigtig rar samtale med dine forældre og at i sammen kan finde ud af at få lidt mere tid sammen i hverdagen. Ingen skal nemlig gå rundt og føle sig ensom derhjemme.

Hvis det ikke hjælper at tale med dine forældre om det, er du meget velkommen til at ringe eller skrive til os igen på 116 111. Så ser vi hvordan vi ellers kan hjælpe dig.

Jeg sender de bedste tanker i din retning!

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat