Kære dreng på 12 år
Hvor er det godt, du skriver til os.
Du er enormt god til at fortælle om dine forældre og det, der er svært. Efter jeg har læst dit brev, så kan jeg sagtens forstå, at du synes, det er svært at bo hos din far – og tage et skridt henimod at det kan blive anderledes. Men det vil jeg gerne hjælpe dig med.
Du fortæller, at dine forældre har været skilt, siden du var 1 år gammel. Hvor er det ærgerligt, at de ikke har kunnet tale sammen ordentligt.
Jeg har talt med virkelig mange børn og unge, som fortæller, at det er meget svært at stå midt imellem deres forældres konflikter. Jeg ved fra en del børn, at det kan føles som om, at ens forældre gerne vil have, at man vælger side.
Nogle forældre snakker grimt om den anden forælder – ligesom din far – og det kan føles totalt ulideligt at høre på, fordi det jo er ens mor eller far, der bliver snakket om.
Du skal vide én ting; det er på ingen måde okay, at dine forældre ikke kan snakke sammen ordentligt. Det er slet heller ikke okay, at din far snakker grimt om din mor.
Dine forældre har nemlig et fælles ansvar for, at du skal være tryg og have det godt. Du har ikke valgt, at de blev skilt. Det har de selv.
Det kan måske hjælpe en lille smule, at du ved, det ikke er i orden, de er på den måde. Men du står stadig i midten af det svære, og jeg kan godt forstå, du ikke har lyst til at skuffe nogen eller gøre nogen sur. Du er sikkert helt vildt udkørt af konflikterne og vil bare have dem til at stoppe.
Hvor er det sejt, du kan mærke, hvad du har lyst til. Det synes jeg, du skal holde fast i.
Har du mon snakket med din mor om det hele? Jeg spørger, fordi det kunne være et godt sted at starte. Du kunne måske skrive et brev til hende, hvor du fortæller lidt om, at det er svært, når de ikke kan tale sammen ordentligt.
I brevet kunne der fx stå:
“Mor, jeg har skrevet til BørneTelefonen. Det har jeg gjort, fordi jeg har det svært. Jeg synes, det er så hårdt, at dig og far ikke taler godt sammen. Jeg har lyst til, det skal blive bedre. Og så har jeg lyst til at bo mere hos dig – men jeg har svært ved at sige det til far. Men du må ikke sige noget til ham lige nu. Jeg har brug for at føle mig tryg i det, og det er vigtigt, at du ikke bliver sur på ham – for så går det ud over mig.”
Det kan være en lettelse at sige det højt. Måske forstår din mor, hvordan du virkelig har det så.
Jeg vil også gerne fortælle dig, at du har noget, der hedder initiativret. Det betyder, at du kan sige din mening til Familieretshuset. Familieretshuset kender du måske, men jeg ved ikke, om du har brugt din initiativret og sagt din mening.
For så skal Familieretshuset nemlig holde et møde med dine forældre, og de skal tale med dig uden dine forældre. Her kan du sige din mening. Her kan du fortælle dem, hvad du har lyst til. De skal lytte til dig, og så kan de bestemme, hvor du skal bo – for det har dine forældre nok svært ved at bestemme sammen lige nu.
Familieretshuset har noget, som hedder Børnenes Skilsmissetelefon. På hjemmesiden kan du læse om andre børn, som har det rigtig svært med deres forældres skilsmisse. Her kan man også anonymt ringe til dem og spørge, hvad man kan gøre.
Så kan de forklare dig mere om din initiativret.
Når du skal tale med Familieretshuset, så kan du få en bisidder med fra BørneTelefonen. En bisidder er din voksenhjælp, som kun støtter og hjælper dig med at sige det, der er vigtigt.
En bisidder kan du mødes med uden dine forældre, og bisidderen kender en masse til dine rettigheder som barn.
Vores bisiddere har før hjulpet mange børn og unge med at være i Familieretshuset og finde en god løsning på, hvor det er bedst at bo.
Du kan læse lidt mere om en bisidder her: Har du brug for en bisidder lige nu?
Du kan også ringe direkte til Bisidningen på 35 55 55 59 og tale med en sød voksen, som før har hjulpet børn ramt af skilsmisse.
Det håber jeg, du kunne have mod på. Du kan også ringe helt anonymt til os på 116111, hvis du bare gerne vil tale lidt mere eller have andre råd til, hvad du kan gøre.
Lige nu er det vigtigt, du får det bedre. Derfor er det så godt, du har skrevet til os. Jeg tror på, du kan tage det næste skridt. Det kunne være at tale med din mor eller ringe til os eller Børnenes Skilsmissetelefon. Jeg tror på, du har styrken til det.
Jeg sender dig et stort knus her fra BørneTelefonen
