Brev

Sengetider

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 årMange tak for dit brev til brevkassen. Når jeg læser dit brev, kan jeg tydeligt høre, at du er træt af, at du og din lillebror skal ligge i jeres senge kl. 21.30. Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at acceptere jeres sengetider.Omvendt synes jeg også, at du er rigtig god til at se "sengetids-situationen" fra dine forældres synsvinkel. Du skriver, "at de bare prøver at passe på os", hvilket jo er rigtigt. Det er altid forældrenes ansvar at sikre og sørge for, at deres børn trives – og at få rigeligt med søvn er en vigtig forudsætning for en god dag.
Men som du også selv skriver, så er du jo heller ikke interesseret i at sidde oppe hele natten, men derimod at få rykket sengetiden lidt, så den passer lidt bedre til dig og dine behov. Jeg kan forstå, at du allerede har forsøgt at snakke med dine forældre, men jeg er lidt i tvivl om, hvilke argumenter, du er kommet med? Jeg kan ikke læse ud fra dit brev, om du har svært ved at komme op om morgenen, men hvis det ikke er et problem, kunne du måske spørge dine forældre, om du måske måtte få en "prøve-periode", hvor du fik lov til at være oppe til kl. 22, måske? Eller at du fik lov til at læse i en bog fra 21.30-22? På den måde kan dig og dine forældre efter lidt tid tale om, hvordan det går? Det vil give dig mulighed for at vise, at du godt kan være ansvarlig for din egen "friskhed"? Jeg synes, du har været rigtig god til at forklare mig, hvordan du har det med dine sengetider, så du kan overveje, om du måske skal vise dine forældre dit brev til brevkassen – og mit svar? Jeg håber, at du og dine forældre finder en løsning, der passer godt til jer alle sammen. De bedste tanker fra BørneBrevkassen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat