Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvmordstanker

Hej Børnetelefonen,

jeg er 14 år,snart 15, min familie skændes hele tiden når de var i nærheden af hinanden, min far er også alkoholiker, og min storebror er sur på mig, min mor og far blev skilt fra ca. da jeg var 2-4 år.

Mig, min mor, og min storebror flyttede, min storebror skændes rigtig meget med min mor, og når min mor går i panik ender hun med at slå ham, jeg syntes min storebror var cool dengang selv om han også sagde jeg var så mega dum, og når jeg så kom i skole var jeg langt ude, jeg smadrede stole og møbler og alt muligt, på et tidspunkt flyttede jeg skole, til en special skole, og det havde jeg det fint nok med, men da jeg så flyttede så blev det kun værre,

jeg gik ikke kun amok på møbler stole og reoler, men også på mine venner, i den special skole blev jeg så sendt op til de store klasser, fordi de kunne næsten holde det ud, der var 2 mere deroppe som også var ligesom mig, V og O, V og O var også langt ude som mig, smadrede også møbler og stole og gik amok på lærene og på de andre 2 i klassen, den ene hed M, den anden hed C, C og M kunne næsten ikke holde os ude, og hver dag jeg så kom i skole blev jeg ked af det og løbte væk fra skolen igen,

og der hjemme var det stadig sådan at min mor stadig slog min storebror pga de var oppe at skændes, men så flyttede min storebror, og min mor er thai og var igang med uddannelsen dengang også fik jeg nogen gange ikke noget aftensmad eller meddagsmad, hun havde knap nok ikke engang tid til bare at sige et ord til mig, også måtte jeg jo leve med det,

så nogen gange tog jeg noget fra køleskabet af og spiste det der var, og hver anden uge begyndte jeg så på at komme hjem til min far i weekenden, pga den pc han havde der hjemme hos ham var ret hurtig og spille på, og den jeg havde derhjemme brugte min mor hele tiden og den var også ret langsom, og min far havde også colaer derovre og måtte tage lige så mange jeg ville.

Da min mor og min storebror skændes lærte jeg også og skændes, jeg gik mod min mor også, det blev så til hver dag vi skændes og hver dag hun slog mig, så kom der en kontaktperson for min mor som hedder L, L stoppede konfligter og hjalp min mor med uddannelsen lidt, og med at få overstået det til hverdag så hun også kunne nå at give mig mad at spise, men det med at mig og min mor skændes kunne L ikke stoppe hver dag, men de fleste skænderier,

så begyndte min mor og date folk på nettet og fandt en der hed F., ham skulle vi så hjem til hver eneste weekend, der var ret langt hjem til ham at køre og jeg havde køresyg så jeg endte med at kaste op næsten vær’ gang, og da min mor var færdig med uddannelsen så kunne jeg stadig ikke tale til hende, pga hun så begyndte på at spille eller snakke på sin tlf hele tiden, og jeg havde det svært stadigvæk, mig og min mor begyndte at skændes om hendes tlf, og det blev hun hamrene sur over, og hvis jeg skulle få kontakt med hende skulle jeg råbe ind i hendes øre,

min mor begyndte på at ville flytte hjem til F, mig og F var ikke så gode venner overhovedet pga jeg var så genert og gjorde nogen dumme ting, så gik der noget tid og F og min mor blev skilt, og hun net datede stadig, så fandt hun en der hed M, M sagde han forstod teenager og jeg var lige fyldt 13 der, men var stadig langt ude og køre, min mor og ham blev kærester, og han boede i Jylland, også spurgte min mor mig om vi skulle flytte hjem til ham, jeg sagde (nej) men så flyttede vi alligevel,

jeg blev sindsygt ked af det men min mor hev mig med, jeg prøvede at løbe væk men min mor ræv mig ind i bilen, vi boede så i Jylland og jeg fik nye venner på den nye skole, og fjender, jeg fik nu gjort en ordentlig start på skolen men jeg spillede lidt sej, så gik jeg til fodbold også, og jeg var mega stille og gernert hver gang, og jeg gjorde mig umage, men vidste ikke at man skulle strike sig for at lade være med at få kramper, så da jeg kom hjem igen hver gang efter fodbold fiik jeg sindsyge kramper, så 3 måneder efter fandt min mor og M ud af at de ikke hænger sammen, så vi flyttede tilbage til Sjælland der hvor jeg boede,

min mor og mig fik lov til at bo hjemme hos min far, min mor begyndte på at invitere rigtig mange gæster på besøg hver eneste dag, det blev jeg også sur på, og nogen gange kom min storebror på besøg, og så skændes de så man skulle tro at han kun kom her for at skændes,

min nu gik det dog bedre i skolen, i den samme skole som jeg havde fra starten af, special skolen, L blev så min kontaktperson og passede rigtig godt på mig, og fik familien til at lade være med at skændes, men vi skændes stadig 1 gang om ugen minimum, men jeg blev meget klogere og kunne forstå hvordan verden hænger sammen og at min storebror var mega dum, så til min fødselsdag fik jeg så ikke holdt fødselsdag men kom til gengæld i tivoli og i lalandia, men jeg kunne alligevel ikke lide de to steder, og jeg sagde også nej til at jeg ikke ville med men så blev det gjort alligevel,

jeg blev 14 år og kunne mærke helt fra da det blev d.1 December at denne jul bliver den forfærdeligste jul nogensinde, jule aften kom min storebror, og det gik godt, lige indtil aftensmaden, min far gad ikke og slukke tv’et imens vi spiste også blev min storebror mega sur og nævnte så at denne familie var en lorte familie og jeg var så fucking dum, sagde han, jeg gik og i min værelse og og græt, jeg græt som jeg aldrig havde gjort før, og min storebror truede familien om at han ville tage hjem sammen med sin kæreste igen og hvis kæresten ikke ville tag med ham så ville han slå op med hende, men familien og min storebrors kæreste fik ham til at blive, og han undskyldte til mig, og vi snakkede lidt, og jeg sagde det var okay men rigtigt, rigtigt ville jeg aldrig nogensinde se ham igen,

Nytårs aften, der blev der invitere min bedste ven M og hans familie med, og M mor har en sygdom, og hun havde glemt sin pille så M’s mormor måtte nødtil at hente hende og få fat i den pille, efter da, vores side kammarat Mi, en af min fars venner som var fuld, tilbød mig M, og M’s lillesørster på 12 om noget vodka, vi blev pisse fulde og drak 1 liter vodka,

vi gik ud i byen kan jeg huske og mødte nogen folk, de råbte (Godt Nytår) jeg sagde jar tak, 5 skridt efter faldt jeg om kuld, nogen par uger efter tænkte jeg på hvad jeg havde gjort, hvad jeg har lavet, hvorfor og hvordan denne familie kan være så langt ude, jeg fik selvmordstanker, jeg sammen med M en dag prøvede og drikke os mega stive ude i sneen for at lave selvmord, vi stjal vin hjemme fra, vi drak 3 flasker vin også ringede min mor og far, og sagde at vi skulle kommen hjem, vi var fulde, og tog hjem,

M var mega langt uden, han sagde det her er ikke mit hus, fat det dog, og han sagde alt muligt fuckt op så man kunne se at vi var skide fulde, de ringede til L, L kørte så herhen, og så råbte han (Hvis jeg ser NOGEN flasker vin oppe på dit værelse T bliver jeg hamrene sur) det gjprde han også, fandt 2 vin og råbte som er det helvede som går løs,

M blev kørt hjem med L, imens råbte min mor og min far af mig, også sagde jeg at jeg skulle på toilettet, gik hen til køkkenet, tog en kniv, pegede den mod min mave, og min mor og far løb hen og tog fat i den, jeg var bange, jeg var usikker, at min vrede og at min sorg, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre,

det var som om at deres krafter ingen effekt havde, det var kun mig og kniven, så tænkte mig om et øjeblik, hvad med mine andre venner i skolen, hvad med min bedste ven M som ville give mit liv for mig, som ville lave selvmord også hvis jeg gjorde det her, jeg ladte kniven fra min, gik ned på knæ og græt, græt, græt over alt, over alt, over at jeg gjorde C og M fortræd, over det jeg gjorde mod M og F, det jeg gjorde mod min familie også, alt,

nu her er der gået et halvt år, jeg undrer mig stadig, over alt, men kan ikke tænke på det, og kan stadig knap nok ingen gang lave noget i skolen, jeg ved ik hvad der går af mig.

Børnetelefonen, kan i hjælpe

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år.

 

Det er virkelig enormt flot, at du skriver ind til BørneTelefonen med din historie. Det er en svær situation, du står i. Jeg kan godt forstå, at dine tanker flyver afsted.

 

Jeg kan læse, at du har haft en hård barndom. Når man kommer i teenageårene begynder man også at tænke over ens eget liv, og det er tydeligt, at du er begyndt på det nu. Du er også begyndt at tænke over de problemer, der er i din familie. Det kan være rigtig hårdt at “opdage” problemer i sin familie, men det kan også være rigtig godt, fordi man så bedre kan bede andre om hjælp. Du har oplevet mange ubehagelige ting, og det er helt normalt, at du har det som du har det nu. Man bliver helt overvældet af sine følelser som du også beskriver: vrede, sorg, frygt og usikkerhed. Når man oplever mange hårde ting, kan man komme til at opføre sig anderledes og få en masse tanker og følelser, man ikke helt ved, hvad man skal gøre ved. F.eks. selvmordstanker. Alligevel har du klaret den indtil nu – det er stærkt. Jeg bliver nysgerrig på, hvordan du har gjort det? Det er noget af en styrke! 

Forstår dine forældre mon, hvordan du har det? Dengang de så dig græde med kniven i hånden – mon de forstod, hvordan du havde det? Har du mon nogensinde prøvet at fortælle dine forældre om det? Det er slet ikke sikkert, at du har det forhold til dine forældre, men måske er det rart for dig at få lettet dit hjerte over for dine forældre - og måske kan L. hjælpe dig med at få det sagt? 

Jeg kan godt forstå, at du er ked af det, du har budt din familie, men det er ikke din skyld. Når man er barn, lærer man af sine omgivelser, og det lyder til, at din familie også har budt dig mange ting. Derfor er det også meget forståeligt, at du ikke kan tænke på andet og ikke får lavet noget i skolen – fordi alt det andet fylder meget hos dig. Jeg er meget bekymret for, hvordan det står til hjemme hos dig og de selvmordstanker, du beskriver. Det er nemlig ulovligt at slå sine børn, og det er med til at gøre, at du ikke har det godt i din hverdag. Jeg tænker på, hvor din kontaktperson L er henne nu? Kommer L. stadig i din familie? Det er meget vigtigt, at du får fortalt en voksen om det, der sker hjemme, men også de tanker du har omkring selvmord. Det er nemlig nogle tanker, du skal få hjælp til, så du kan få det bedre.Men første skridt er, at du taler med en voksen. Kunne det mon være L? Måske har du stadig telefonnummeret til L.? Mon du kunne ringe eller sende en SMS? Så kunne du skrive, at du har brug for at snakke, og at det er meget vigtigt. L. kender din familie i forvejen, og det kan være rart, at man ikke først skal fortælle hele sin livshistorie. Hvordan vil det være for dig, at du får talt med L. om de ting du fortæller i dit brev, og de ting du har brug for støtte til nu?

 

Du er også meget velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen 116111. Vi har nemlig noget, der hedder bisidder. Det er en voksen, der kan hjælpe dig med at tale med kommunen om, hvordan du har det, og at du vil have hjælp til dig og din familie, så både du og din familie kan få det godt. Du kan ringe eller skrive ind og få mere at vide om BørneTelefonens bisidder og du kan også læse mere om det her:

 

Jeg sender dig de allerbedste og varmeste tanker!

Mange hilsner fra

BørneTelefonen

 

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat