Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Privatliv & rettigheder

Hej!

Jeg er en pige på 14 år.

Jeg har længe været i tvivl om det med privatliv og rettigheder. For omkring 1 år siden, skrev jeg med en dreng, som jeg ikke kendte personligt. Vores samtaler indeholdte mange private sms’er. Det fandt min mor ud af, ved at tjekke hele min mobil igennem og kigge mine private ting. Jeg fik derefter stuearrest i 4 mdr, uden mobil, computer el. andet.

I dag har jeg en kæreste, som jeg kender personligt. Vi har været kærester i et halvt år, men det har vi ikke altid måtte. I starten, skrev vi også nogle forholdsvis private beskeder + en af mine veninder fra klassen, havde inviteret mig til en fest. Jeg tog dog aldrig med til festen.

Men Igen, tjekkede min mor min mobil en dag. Da hun fandt ud af det, fik jeg stuearrest i et halvt år. Jeg måtte ikke bruge nogen som helst form for elektronik, jeg mistede mine venner, jeg måtte ikke være sammen med min kæreste og måtte ikke gå med nogen form for makeup. Hun tog alt fra mig.

Nu er jeg heldigvis kommet over det lange halve år, uden alt det jeg helst ville have – jeg ville have mit liv tilbage. Jeg må gerne være sammen med min kæreste nu, men helst ikke for mange timer hjemme hos ham, da min mor er bange for at vi har sex. Det skal siges at han er 15.

Har læst nogle steder på internettet om rettighederne for ens eget privatliv. Som jeg forstår det, må forældre ikke tjekke ens private ting på mobiler, computer mm. Jeg må stadig ikke bruge de 2 kendte apps “Instagram” og “Ask.fm” fordi min mor ikke vil have jeg kommer til at skrive om nogle som helst emner omkring sex.

Er det lovligt? Og er der noget jeg overhovedet kan gøre?

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Tak for dit brev til BørneTelefonen. Jeg forstår godt, du føler dig uretfærdigt behandlet og synes, du har ret til privatliv. Det er godt, du står op for dig selv og kan mærke, hvad du synes er urimeligt.

Selvom du ikke er 18 år og myndig endnu, har du stadigvæk ret til et privatliv. Der er noget, der hedder FN´s Børnekonvention, der beskriver de rettigheder børn og unge har i de lande, der har skrevet under på den konvention – det har Danmark.

En del af dine rettigheder handler om selvstændig deltagelse, medbestemmelse og selvbestemmelse. Det er disse rettigheder, der vil være gode at tale om i forhold til den måde, din mor handler på.

Ud fra dit brev lyder du som en fornuftig pige, der godt kan se forskel på, hvad der er rigtigt og forkert. Når jeg læser, hvordan din mor opfører sig, lyder hun som en, der er bange. Bange for, at der skal ske hendes elskede lille pige noget. Jeg tror derfor, hun handler på en måde, som hun tror vil beskytte dig, så der ikke sker dig noget. Hun kan nok ikke helt forstå, hvad det betyder for dig og dit sociale liv.

I princippet må din mor ikke læse dine sms’er, for ifølge loven om brevhemmelighed, må man ikke læse andres post. Det gælder også digital post som emails og beskeder. Men samtidig har din mor ansvar for at sørge for, at dit liv er trygt og godt, så hvis hun er bekymret for, at du er kommet i problemer, som du ikke selv kan klare, må hun gøre det, hun tænker er nødvendigt – for at beskytte dig. Og det kan godt være at tjekke sit barns beskeder.

Jeg tænker, det bedste ville være, hvis du kunne få en god snak med din mor. Få talt om hvordan du har det, og hvordan I sammen finder ud en måde, hvor du føler dig respekteret – og om din ret til et privatliv.

Måske ville det være en god idé, hvis du har en anden voksen, du har tillid til, der kan hjælpe dig med at tage en snak med din mor. Det kunne være en lærer, et andet familiemedlem eller en helt anden. Du kunne bruge dette brev og svaret til at få gang i en snak om hvad, der er ret og rimeligt for en pige på 14 år.

Hvis du har brug for at tale mere, er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen eller skrive til chatten.

Kærlig Hilsen BørneTelefonen

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat