Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Onanere når jeg er til stede

Hej, jeg er en pige på 15 år

Jeg har brug for at få et andet syn og hjælp på det jeg oplever lige nu. Jeg har for noget tid siden fanget min far i at se porno og onanere, og jeg har også fundet en vibrator i min mors toilettaske.

Jeg ved onani er nomalt, men det som jeg har svært ved er at min far gør det hele tiden også når jeg er til stede og jeg kan hører det. Det driver mig til vanvid.

Jeg tør ikke gå op ovenpå når min far sidder ved computeren og jeg føler hele tiden jeg kan høre han gør “det”. Jeg kan knap nok kigge ham i øjnene og når han rør mig slår jeg hans hånder væk, fordi jeg bare har tanken om hvor de sidst har været.

Jeg kan snart ikke holde det ud mere og bruger det meste af min tid inde på mit værelse væk fra min far.
Jeg tror også min mor ved han gør det og hun synes det er forkert, men jeg ved ikke om hun har sagt noget til ham.

Jeg kan snart ikke holde ud at være hjemme og kan ikke vente med at komme på efterskole og væk fra alt det her.
Jeg har ikke sagt det til nogen, for jeg ved ikke hvordan de vil reagere, så jeg har holdt det for mig selv.

Håber i kan hjælpe mig.
Hilsen pigen på 15 år

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Jeg kan godt forstå, at det var en rigtig ubehagelig oplevelse for dig at fange din far i at onanere.
Måske følte han også, at det var ret akavet?

Men når han sidder ved sin computer og onanerer tit, er det jo svært for dig at undgå at lægge mærke til det. Jeg giver dig ret i, at det ikke er hensynsfuldt at onanere, når der er andre til stede. Det er faktisk ikke i orden.

Selvom du ved, at det er helt almindeligt at gøre, så er det ikke et billede, man ønsker at have af sine forældre. De voksnes sexliv er ikke noget, børn skal involveres i. Hverken bevidst eller ved et uheld.

Det holder ikke, at du skal føle ubehag ved at gå ovenpå, når han sidder der oppe og onanerer. 

Jeg kan godt forstå, at det er svært for dig at se ham i øjnene lige nu: Hans tankeløshed har påvirket dig, og det kan være svært at give slip på de ting, du har set og hørt.

Jeg tænker, at det er vigtigt, at I får snakket sammen. Du giver ham en jo chance for at forstå, hvad han skal ændre, når du er ærlig overfor ham. 

Hvis det virker for svært at tage fat på samtalen, så kan du måske prøve at skrive et brev til ham. Du kan skrive noget i retning af “Du er ikke alene hjemme, og man kan høre alt” eller noget i den stil…. Måske kommer du i tanke om nogle bedre sætninger, du kan aflevere til ham?

Jeg kan godt forstå, hvis det føles umuligt at skrive eller tale med din fars onani. Det må føles super akavet.

Derfor kan det være en god ide at tage fat på din mor. Det virker som om, at hun allerede har forstået, at der er et problem.

Det er oplagt, at hun måske kan hjælpe dig med at få din far til at forstå. Du kunne jo også starte med at skrive et brev til hende?

Du kan ringe ind til os på tlf. 111 116, så kan vi sammen få ideer til, hvordan du kan starte på brevet til din mor? Måske vil det være en hjælp for dig?

Jeg håber, at du får talt med din mor og/eller far, og at du efterhånden begynder at kunne se din far i øjnene igen.
Hvis han ellers plejer at være en god far, så må du prøve at fokusere på det, du kan lide ved ham –  og få det andet billede til at tone ud med tiden.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat