Brev

Mit tørklæde

Hej BørneTelefonen

Jeg startede med tørklæde fra snart 3 år siden nu. Jeg har haft et par episoder, hvor jeg fortrudte men tingene har ændret sig lidt.

Jeg har det fint med at gå med tørklæde nu og føler ikke den samme stærke følelse af jeg gerne vil have det af. Altså min far har altid fortalt mig jeg ikke skal lytte til andre mennesker der ser ned på mig fordi jeg er startet med tørklæde. Så som mine 2 mostre. De går ikke med tørklæde nogen af dem. Altså den ene er 23 og den anden er 24, så de er voksne i forhold til deres barnlige opførsel. Ser i jeg har altid gået med tørklæde foran mine onkler, for jeg føler mig ikke særlig tryk uden tørklæde foran dem. Den yngste moster hende på 23 er den der er efter mig mest.

Hun kan fx finde på at hive mit tørklæde af når vi er hjemme hos dem. Selvfølgelige ikke foran min far da hun ved min far kan blive rigtig gal. Når det kun er hende hjemme hos os og jeg ikke har tørklæde på vil hun komme med grimme kommentarer som fx. Dit hår er som hø eller dit hår er blevet helt grimt på grund af tørklædet. Hun har endda flere gange tvunget mig til at tage det af.

Jeg føler mig på ingen måde tryg når jeg er sammen med hende medmindre min far er med mig for hun tør ikke sige eller gøre noget når han er der. Jeg bliver så utrolig ked af det især når hun snakker så’n til mig foran alle.

Vi var i Sverige for ikke så lang tid siden hjemme hos en af mine mostre på 35 hun er ret ligeglad. Men altså da vi var ved at spise begyndte hun at nedgøre mig igen indtil min onkel sagde hun skulle tie stille. Hun stoppede selvfølgelige ikke og kiggede bare på mig mens hun talte videre om, hvor grimt mit hår er og at jeg aldrig vil finde en mand. Jeg kiggede bare ned i min mad og fik så meget lyst til at græde.

Det der gør mig endnu mere ked af det er at min mor gjorde INTET for at få hende til at tie. Min mor er endda ældre end hende. Hun kiggede bare på mig mens hendes egen søster nedgjorde mig! Hun er min mor det er jo meningen hun skal beskytte mig ik…? Den eneste der sagde hun skulle stop var min onkel ingen andre. Jeg havde ikke lyst til at græde foran dem, så jeg tog min mad og gik ind i køkkenet. Spiste ikke engang færdig og lavede en undskyldning om jeg skulle på toilet.

Min moster på 24 der imod er imod mit tørklæde, men hun tager det ikke så alvorligt som den anden. I stedet giver hun mig tips til, hvordan jeg kan gå med tørklæde osv. Det vel okay i forhold til hun også hev mit tørklæde af engang. Men lige nu er mit problem den 23 årlige moster. Jeg er så sur på min mor og hende.

Jeg er stadig i Sverige og savner min far så utrolig meget. Han er den eneste der lader mig gøre, hvad jeg vil uden at blande sige mine handlinger. Det skal siges vi er ALLE muslimer! Mest af alt tror jeg nok jeg er sur på min mor. Hun kiggede bare ned i sin mad og spise mens hun lyttede. Jeg har på ingen måde lyst til at have hende som min mor. Det sker hver gang! Hver gang min moster på 23 nedgøre mig eller mine andre søskende gør hun INTET ved det! Min mor kunne se, hvor ked af det jeg var da vi spiste! Jeg er sur på dem alle. Det eneste der hjælper er at græde det hele ud hver dag….

Hilsen den utrygge pige

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Hvor er det synd for dig, at du skal opleve at voksne mennesker, som burde støtte dig, behandler dig på den måde.
Din moster mobber dig faktisk, og det er på ingen måde i orden.

Jeg tror dog ikke, at din moster tænker over, hvad det betyder for dig, når hun taler sådan til dig.
Uden at vide det tror jeg, at hun gerne vil have, at du vokser op som en “fri pige”, og måske tænker hun, at et tørklæde viser det modsatte. Forstår du? Men det selvmodsigende. For du har jo selv valgt at tage tørklædet på, og hendes onde ord prøver så netop at tage friheden til selv at vælge, fra dig.

Du kan måske prøve at spørge hende, hvorfor hun ikke kan lide, at du går med tørklæde, så I kan få en ordentlig snak om det.
Det er selvfølgelig meget at skulle stå med, når man kun er 12 år. Derfor er det vigtigt, at din mor bakker dig op, beskytter dig og hjælper dig med sådan en snak.

Jeg er helt enig med dig i, at det er meget unfair, at din mor ikke beskytter dig, og at hun ikke beder sin søster stoppe med at tale til dig på den måde.

Jeg synes, at du skal vise både din moster, din mor og også de andre, at du bliver rigtig ked af det.
Det er helt på sin plads at græde, når du bliver talt til på den måde. Som barn er det meget krænkende, når voksne taler grimt til én.
Det er ikke en svaghed at græde. Det er derimod en styrke at turde gøre det og vise, at det gør ondt, når din moster mobber dig, og når din mor ikke griber ind.

Og så synes jeg, at du skal sige til din mor, at du bliver rigtig ked af det, når hun ikke hjælper dig. Det kan nemlig nemt føles som om, hun er med til at mobbe dig, når hun ikke stopper det. Du kunne jo spørge din mor, hvorfor din moster ikke kan lide, at du går med tørklæde. Så kan du få en snak med din mor først. Kunne det ikke være rart, tænker du?

Dit hår ligner med garanti ikke hø, fordi du går med tørklæde. Det er nok noget, din moster siger for at skræmme dig. Hun tænker måske, at hvis hun fortæller dig om alle de dårlige ting ved at gå med tørklæde, så holder du nok op.
Men det er en helt forkert måde at gøre det på.

Der er ikke noget i vejen med, at hun taler med dig om det at gå med tørklæde, men hun skal ikke tale grimt til dig. Og hun skal slet ikke bestemme, hvad du skal og ikke skal. Det er kun dine forældre, der kan dét.

Jeg kommer lige til at tænke på, om der min er en grund til, at din mor ikke bryder ind?
Går hun selv med tørklæde?

Hvis hun gør, kan det jo være, at det i virkeligheden er din mor, som din moster taler til. Altså ikke direkte. Men nogle gange kan nogle mennesker godt finde på at sige ting højt til nogen, som de ønsker, at andre skal høre og gøre noget ved.

Kan det være, at din moster – ved at sige grimme ting til dig – på en måde skælder din mor ud?
Måske føler din mor, at hendes søster synes, at hun er en dårlig mor, fordi hun lader dig gå med tørklæde. Kan det være sådan noget?

Måske bliver din mor flov i situationen, og så ved hun ikke, hvad hun skal gøre. Derfor tier hun stille. Giver det mening?

Uanset hvad forklaringen er, så er det aldrig i orden at sige grimme ting til et barn, eller at lade andre sige grimme ting til et barn, uden at man griber ind. Jeg synes helt klart, at du skal tale med din mor om det. Og måske også din far, hvis ikke din mor lytter.

Hvis det er svært at tale om, så skriv et brev til hende. Du kunne eventuelt vise hende det brev, du har skrevet herind – og måske også mit svar til dig.

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os på 116 111, hvis du vil tale mere om det.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat