Mit tørklæde
Hej BørneTelefonen
Jeg startede med tørklæde fra snart 3 år siden nu. Jeg har haft et par episoder, hvor jeg fortrudte men tingene har ændret sig lidt.
Jeg har det fint med at gå med tørklæde nu og føler ikke den samme stærke følelse af jeg gerne vil have det af. Altså min far har altid fortalt mig jeg ikke skal lytte til andre mennesker der ser ned på mig fordi jeg er startet med tørklæde. Så som mine 2 mostre. De går ikke med tørklæde nogen af dem. Altså den ene er 23 og den anden er 24, så de er voksne i forhold til deres barnlige opførsel. Ser i jeg har altid gået med tørklæde foran mine onkler, for jeg føler mig ikke særlig tryk uden tørklæde foran dem. Den yngste moster hende på 23 er den der er efter mig mest.
Hun kan fx finde på at hive mit tørklæde af når vi er hjemme hos dem. Selvfølgelige ikke foran min far da hun ved min far kan blive rigtig gal. Når det kun er hende hjemme hos os og jeg ikke har tørklæde på vil hun komme med grimme kommentarer som fx. Dit hår er som hø eller dit hår er blevet helt grimt på grund af tørklædet. Hun har endda flere gange tvunget mig til at tage det af.
Jeg føler mig på ingen måde tryg når jeg er sammen med hende medmindre min far er med mig for hun tør ikke sige eller gøre noget når han er der. Jeg bliver så utrolig ked af det især når hun snakker så’n til mig foran alle.
Vi var i Sverige for ikke så lang tid siden hjemme hos en af mine mostre på 35 hun er ret ligeglad. Men altså da vi var ved at spise begyndte hun at nedgøre mig igen indtil min onkel sagde hun skulle tie stille. Hun stoppede selvfølgelige ikke og kiggede bare på mig mens hun talte videre om, hvor grimt mit hår er og at jeg aldrig vil finde en mand. Jeg kiggede bare ned i min mad og fik så meget lyst til at græde.
Det der gør mig endnu mere ked af det er at min mor gjorde INTET for at få hende til at tie. Min mor er endda ældre end hende. Hun kiggede bare på mig mens hendes egen søster nedgjorde mig! Hun er min mor det er jo meningen hun skal beskytte mig ik…? Den eneste der sagde hun skulle stop var min onkel ingen andre. Jeg havde ikke lyst til at græde foran dem, så jeg tog min mad og gik ind i køkkenet. Spiste ikke engang færdig og lavede en undskyldning om jeg skulle på toilet.
Min moster på 24 der imod er imod mit tørklæde, men hun tager det ikke så alvorligt som den anden. I stedet giver hun mig tips til, hvordan jeg kan gå med tørklæde osv. Det vel okay i forhold til hun også hev mit tørklæde af engang. Men lige nu er mit problem den 23 årlige moster. Jeg er så sur på min mor og hende.
Jeg er stadig i Sverige og savner min far så utrolig meget. Han er den eneste der lader mig gøre, hvad jeg vil uden at blande sige mine handlinger. Det skal siges vi er ALLE muslimer! Mest af alt tror jeg nok jeg er sur på min mor. Hun kiggede bare ned i sin mad og spise mens hun lyttede. Jeg har på ingen måde lyst til at have hende som min mor. Det sker hver gang! Hver gang min moster på 23 nedgøre mig eller mine andre søskende gør hun INTET ved det! Min mor kunne se, hvor ked af det jeg var da vi spiste! Jeg er sur på dem alle. Det eneste der hjælper er at græde det hele ud hver dag….
Hilsen den utrygge pige
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.