Min tvillingesøster og jeg er uvenner……….

Kære pige på 17 år

Nej, det er på ingen måde din skyld, at du var syg, og at jeres søsterforhold ikke fungerer, som du ønsker det. På ingen måde!

Jeg kan høre, at du har ret godt styr på de forskellige forhold, som kan have haft indflydelse på jeres relation igennem opvæksten frem til nu.

Jeg tænker, du har nogle pointer, som du og din familie kan arbejde videre med, sammen, hvis I er interesserede i det. Det kræver muligvis et forarbejde fra din side, idet de andre ikke nødvendigvis ser tingene, som du ser dem. I er jo forskellige fra hinanden i din familie.

Du kan overveje at dele dine tanker med dine forældre – eller dén af dem, som du synes, du taler bedst med. I den forbindelse tænker jeg, at du skal holde fast i dine mål. Altså, hvad vil du gerne opnå.

Som jeg forstår dig, vil du blandt andet gerne opnå, at du og din søster har færre konflikter med hinanden, end I har nu.

Som jeg forstår dig, vil du gerne opnå at have let ved tingene, lige som din søster i forhold til venner.

Som jeg forstår dig, vil du gerne befries for en skyldfølelse over, at dine forældre brugte mere tid på dig end på din søster, da du var lille og var syg.

Det kunne måske være interessant for dig at høre dine forældres tanker om dette. Måske har de gjort sig nogle  tanker, som giver mening for dig at høre om. Måske giver det mening for dine forældre at høre om dine tanker. Jeg vil i den forbindelse sige til dig, at det til enhver tid igennem din og din søsters opvækst har været jeres forældres ansvar at drage omsorg for jer og støtte jer.

Har du mon overvejet at fortælle din søster, om de ting, du har skrevet hertil? Jeg tænker, at det kan være rigtig godt for jeres forhold, at hun får indblik i dine tanker og følelser. Måske har hun også nogle vigtige ting at sige til dig. Selvom det kan være en svær samtale, så vil jeg foreslå dig at prøve. Tænk, hvis I kunne få det bedre med hinanden – bare ved at tale sammen?

Du kan for eksempel starte med at sige til hende: “Jeg er ked af, at vi skændes så meget. Jeg føler ikke, at vi er rigtig gode venner. Det vil jeg gerne lave om på, og det vil jeg gerne tale med dig om.”

Måske kan du også finde mod til at vise hende dit brev? Selvom noget af det, du skriver, kan gøre ondt, så kan det samtidig være en gave at være ærlig. Så kan man nemlig meget bedre komme til at forstå hinanden.

Du kan også beslutte, at du gerne selv vil arbejde med de ting, som betyder noget for din livskvalitet og din selvfølelse. Det kan du, fordi du er en reflekterende ung kvinde – og det kan give god mening, fordi at nogle forandringer starter i os selv.

I og med du har nogle diagnoser, kan du måske tale med din læge om, hvorvidt der er hjælpemuligheder i sundhedssystemet. Jeg tænker hér på samtaletilbud. Hér kan du måske få en psykolog, som kan støtte dig i din proces med hensyn til at arbejde med dine tanker.

Måske er der også nogle tilbud på din skole, som dur for dig. Måske din UU-vejleder. Måske nogle andre fagpersoner, som skal støtte dig med at komme godt igennem skolegangen.

Jeg kunne ønske for dig, at du opnår at se DINE kvaliteter og DINE ressourcer, og at du ikke behøver være lige som din søster for at have et godt liv.

Jeg bemærker, at du fortæller om, at du har venner. Jeg bemærker, at du fortæller om, at dine forældre er der for dig. Det lyder til, at der er nogle gode ting i dit liv allerede nu.

Du kan overveje,  hvilke nye gode ting du gerne vil have ind i dit liv. Bagefter kan du overveje, hvordan du kan opnå de nye gode ting.

Det kan være en fordel at tale med andre om disse ting fordi man kan blive inspireret og få nye idéer, når man taler med andre. Det kan være med hensyn til at få nye venner, gå til noget i fritiden eller måske få et fritidsjob, således du får et livsindhold, som er DIT og som gør DIG glad.

Nu véd du, at jeg foreslår dig at tænke over, hvad du mon kan tale med dine forældre om, din egen læge, din UU-vejleder eller en  anden fagperson på skolen eller andre, som du får øje på.

Jeg håber, du kan bruge mit svar til noget. Ellers er du altid velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen på 116 111 og tale videre med en af de mange voksne, der sidder klar ved telefonerne.

Jeg håber, at du kan finde en vej til at få det bedre.

Kærlig hilsen fra BørneTelefonen