Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min søster har været GRAVID….

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Hvor er det dejligt, at du har en søster,  som du elsker, og som du gerne vil være fortrolig med igen.. Og en familie (sådan forstår jeg det, du skriver), der hjælper og støtter hinanden. Jeg kan godt forstå, at du er ked af, at ingen har fortalt dig noget om din søsters abort. Især når alle andre i familien har vidst det. Jeg synes det er SÅ fint skrevet af dig, at grunden til, at du er ked af det, er, at din søster har haft sådan en smerte, uden at du har vidst det. Det tyder på, at du gerne vil være der for hende, når tingene er svære. Sådan en søster er det under alle omstændigheder godt at have.,

Jeg tænker på, om hun mon har ladet være med at fortælle dig både om sin voldelige kæreste og om sin abort, fordi hun gerne har villet passe på dig. Der er 9 års aldersforskel på jer. Måske har hun tænkt, at det er for voldsomme ting, at dele med dig. Ikke fordi hun ikke stoler på dig eller elsker dig, men netop fordi hun er en storesøster, der gerne vil passe på dig. Jeg kan godt forstå, at du er blevet lidt forskrækket over at høre om hendes kæreste, der har behandlet hende så dårligt. Det er godt for din søster, at hun ikke er kæreste med ham mere. Det kan være svært at slå op med en voldelig kæreste, så hun har nok haft en svær tid. Det er rigtig dejligt, hvis hun har kunnet snakke med jeres forældre om det, så de måske har kunne hjælpe hende. Det lyder også, som om hun har fået hjælp af jeres forældre i forbindelse med aborten. Hvor er det godt, at I har en familie, hvor man kan fortælle om sine vansdkeligheder og få hjælp til det.

Måske er det også en idé, at du snakker med jeres forældre om dine tanker. Måske kunne du også snakke din søster. Du kunne fortælle hende, at du har hørt disse ting, og at du er ked af, at hun ikke har snakket med dig om det? Så vil hun nok forklare dig, hvorfor hun ikke har delt det med dig.

Du skriver, at du har været inde og kigge på din søsters computer og set billeder. Er det mon en aftale I to har med hinanden, at I gerne må kigge på hinandens billeder? Eller har du kigget på hendes computer, mens hun ikke var der? Jeg tænker, at din søster kunne blive ked af, at du har kigget i hendes private billeder. Hun kan også blive vred på dig over det. Det er ikke god stil, at kigge i hinandens computer eller telefon, hvis man ikke har en fast aftale om, at det er i orden. Hvis I to skal bevare et tæt forhold til hinanden, må hun kunne stole på dig, og det er svært, hvis du kigger hendes computer igennem i smug. Det synes jeg, at du skal lade være med fremover.

Jeg synes, det lyder som om du og din søster nok skal blive tætte igen. Men din søster har været igennem nogle svære ting, hvor hun har haft mere brug for at få hjælp fra jeres forældre. Giv hende lidt tid og fortæl hende, hvor glad du er for hende, og hvor meget hun betyder for dig. Når I bliver ældre vil hun helt sikkert have dig som en af sine nærmeste fortrolige, men lige nu er det 'de voksne', der først og fremmest skal hjælpe hende.

Hvis du gerne vil snakke dette her mere grundigt igennem med en voksen, der har tid til at lytte til dig, er du velkommen til at ringe til Børnetelefonen på 116111. Jeg håber, at du og din søster får snakket sammen og får det godt sammen fremover.

Kærlige hilsner fra BørneTelefonen.

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat