Brev

Min mor styre mit liv..

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år,

Jeg kan forstå på dit brev, at din mor bestemmer over dig og råber og skælder dig ud. Jeg kan også forstå, at din mor kalder sig for din veninde, og gerne vil vide om, du har sex med din kæreste.

Det er aldrig rart når nogen vil bestemme over én, slet ikke når man får skæld ud og bliver råbt ad. Har du forsøgt roligt at tale med din mor om, hvad det gør ved dig, når hun vil bestemme over dit liv og du får skæld ud? Ofte når vi stille og roligt tager afsæt i os selv og fortæller hvad det gør ved os, så bliver vi bedre forstået. Det kunne du måske prøve eller skrive det i et brev til hende. Måske bliver hun også beroliget af, at du og din kæreste har en helt klar aftale om, at I først har sex, når han er 15 og du 16 år.

Teenageårene kan være særligt svære, både for den unge og for forældre. Man går fra at være et barn til at være ung, hvor éns forældre langsomt skal slippe tøjlerne og have tillid til,  at man godt kan finde ud af det. Og samtidigt har forældre også ansvar for, at børnene har det godt og der ikke sker dem noget dårligt.  Man skal ligesom lærer hinanden at kende på ny. Ofte er det ikke nemt for forældre for de vil helst beskytte og passe på én, men det kan ofte blive til, at de bestemmer med råben og skælde ud. Det er en balancekunst, som I sammen skal finde ud af. Men din mor skal jo være opmærksom på, at råbe og skælde ud også kan føles som psykisk vold – og det er ikke godt for dig. Derfor er det vigtigt, at hun bliver bedre til at tale sammen med dig, så du kan blive tryg og mere tillidsfuld, når du er sammen med hende.

Du kunne overveje, at vise din mor dette brev, som kan støtte dig. Du er også meget velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116 111 eller skrive på chatten. Der er altid søde rådgivere, som er klar til at hjælpe dig.

Din mor kan også kontakte ForældreTelefonen på 3555 5557, hvor der sidder rådgiver, som er vant til at rådgive forældre til teenagere.

Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke og håber at du og din mor finder en god balance i jeres forhold.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat