Min mor har ødelagt de sidste 4 år af mit liv

Kære L på 16 år

Tak for dit brev, og din rigtig fine beskrivelse. Det er rigtig godt, at du skriver til brevkassen for at få hjælp. Det lyder til, at være nogle meget ubehagelige konflikter du har med din mor, og meget ubehageligt at hun smider dig ud på den måde. Men hvor er det godt at høre, at du har en stor og glad familie hos din far og C, og at du også har din rigtige lillebror. Det må være dejligt for dig at have dem, når forholdet til din mor er svært. Jeg synes også, det er rigtig godt at høre, at du kan snakke med din far om forholdet til din mor, og at han gerne vil hjælpe dig med at snakke med hende, eller med at få hjælp fra nogle andre voksne til at snakke om problematikkerne. Det er virkelig også sejt, at du selv har prøvet at snakke med din mor om det.

Når jeg læser dit brev får jeg en fornemmelse af, at det måske er dig, der er den voksne i forholdet mellem dig og din mor. Det lyder som om, at det er dig der, på en meget voksen måde, tager ansvaret for og initiativet til, at I får snakket om de problemer, der er, mens din mor afbryder kontakten mellem jer og kalder dig grimme ting. Oplever du det mon sådan? Her vil jeg skynde mig at sige, at jeg på ingen måder synes, at det er i orden, at din mor kalder dig grimme ting. Det er rigtig godt, at du siger fra overfor det. De krænkelser skal du ikke udsættes for. Det må også være meget ydmygende for dig, at blive smidt ud af hende. Når det er sket så mange gange, tænker jeg, at det må være meget utrygt for dig at være hos hende, da du måske går og bekymrer dig om, hvornår hun smider dig ud næste gang. Har du det mon sådan? Jeg kan godt forstå, at du bliver bekymret for, om det kommer til at gå ud over din lillebror næste gang. Det er slet ikke ok. For det din mor har gjort/gør er at udsætte dig for psykisk vold, og hun krænker dig voldsomt verbalt, truer dig og krænker dine rettigheder som barn til en tryg og omsorgsfuld opvækst. Det har stået på alt for længe, og du har kæmpet længe nok. Der er nogle voksne, som også skal på banen og stå op for dig og tage et voksent ansvar.  

Jeg synes også, at det er en meget moden betragtning af dig, at du tænker, at din mor ikke er så god til at tackle teenageproblemer, og ikke kan håndtere, at du er blevet ældre og ikke finder dig i de ting hun gør og siger mere. Det tror jeg, du har ret i, men det berettiger hende slet ikke til at gøre det. Hun er den voksne og hun skal tage et voksent ansvar, uanset hvad du gør eller ikke gør. Det er en forælders ansvar. Jeg tænker på, hvordan dig og din mor mon har fået det til at fungere igen efter de 7 gange, hvor hun har smidt dig ud? Er det dig, der har taget kontakt til hende, eller har hun taget kontakt til dig? Hvis hun, som du skriver, er misundelig på den familie I har hjemme hos din far og C, er hun sikkert også blevet rigtig ked af, at hun har gjort og sagt grimme ting til dig, og har smidt dig ud. Men det hjælper jo ikke dig, når hun gentager de samme voldsomme og grænseoverskridende ting mod dig og din bror. Du har heldigvis en familie at komme hjem til, og snakke med din far og C. Jeg tænker, at hun også må fortryde sine handlinger og huske på, at hun er en voksen, som skal passe på dig og tage et voksent ansvar. Mon hun på nogen måde har givet udtryk for det eller at der skulle hjælp til?

Jeg kan sagtens forstå, at det er svært for dig, at snakke med dine veninder om problematikkerne med din mor. Når du skriver, at de kun kender den gode side af hende, tænker jeg, at det er rigtig godt, at både du og andre kan se, at hun også har en god side, og også kan være verdens bedste mor. Måske har din mor brug for hjælp til, at få den gode side mere frem, når hun er sammen med dig, og pakke den ’dårlige side’ væk. Måske kommer den ’dårlige side’ frem, fordi hun slås med nogle andre ting i sit liv, som slet ikke har noget med dig eller din lillebror at gøre, men det kommer til at gå ud over jer og det er ikke ok? Vi ved ikke, hvad der er på spil for din mor eller i hendes liv. Det er nogle ting, hun selv skal arbejde med, hvis der er noget, som ikke fungerer for hende. Men det er i hvert fald rigtig ærgerligt, hvis de ting, går ud over jeres forhold. Det er bare også vigtigt, at din mor erkender sit ansvar som voksen og især som forælder til to børn, og den hjælp hun har brug for, for at stoppe med at udsætte jer for utryghed og de voldsomme krænkelser som I levet under for længe.   

Det lyder som om, at du har gjort rigtig meget for at få det til at fungere med din mor, og måske også mere end rimeligt er for et barn. Det er tydeligt, at du rigtig gerne vil have, at I får et godt forhold til hinanden. Jeg synes, at din fars idé med at få nogle andre voksne, meget gerne nogle professionelle, til at hjælpe jer, er rigtig god. Jeg tror ikke du skal være bekymret for, at hun vil kalde dig grimme ting til samtalerne, da der er nogen, som vil ’styre’ snakken, og sørge for at stoppe hende, hvis det sker. Jeg kan godt forstå, at det vil være ubehageligt for dig, hvis du sidder med følelsen af, at din mor har lyst til at sige noget grimt til dig. Her tænker jeg, at det er vigtigt, at du bruger din far og evt. C til at snakke med om det. Det lyder til, at du har en rigtig god støtte i dem. Hvis din far er med til samtalerne, kan I måske også snakke om, hvordan I hver især oplevede samtalen bagefter. Hvis han ikke er med, kan du måske fortælle ham om det. Det er rigtig godt, hvis man lige kan få snakket det igennem bagefter. Det kan også være, at du har brug for, at have nogle samtaler med en professionel uden din mor er med. Det er jeg sikker på vil være godt for dig, at du fik mulighed for at tale med en, som lytter til dig og giver dig et frirum, hvor du har lov og plads til at være dig og sige det, du har brug for.  

Din far kan evt. ringe til den kommune I bor i for at spørge, om der er mulighed for, at få hjælp til samtalerne af en professionel. I kan måske også prøve at søge efter det på nettet. I alle kommuner skal der være mulighed for gratis og anonym familie rådgivning, og rådgivning til børn og unge. Der er også en mulighed for at du får snakket med skole psykolog fra PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning), det kan være en vej for dig til at få snakket om de ting der fylder meget for dig og forstyrrer dig i skolen. Man kan selv ringe til PPR kontoret på kommunen eller snakke med sin lærer om det, så kan læreren kontakte PPR og sætte gang i, at du får snakket med en. 

Til sidst vil jeg understrege, at de ting du har været udsat for, som din lillebror måske har været vidne til og måske risikerer han selv at blive smidt ud af din mor, ikke er ok på nogen måder. Måske er det tid til at overveje, hvor dine grænser går og hvornår nok er nok - for at passe på dig selv. Din far har også et ansvar for, at hverken du eller din bror udsættes for krænkelser og verbal vold igen, selvom det sker hos din mor. Nogen gange kan det være så svært som barn at sige fra, og det kan være, at din far skal hjælpe dig her. Jeg kan sagtens forstå, at du har et rigtig godt forhold til din far og han tager sig af dig og forhåbentligt også din bror. Det er virkeligt dejligt at høre. Men det kan være bedst for dig og din bror, at I bor hos din far og tager på besøg hos din mor efter aftale. På den måde har du og din bror ro og trygge rammer, og din mor kan få hjælp til at håndtere frustrationer/vrede - at styre og besinde sig, så det ikke går ud over jer børn. Jo bedre hun bliver til det, jo mere glæde, tror jeg, at I vil få af hinanden. 

Jeg håber meget, at dig og din mor får hjælp, så I kan få opbygget et godt forhold.

Jeg ønsker dig alt held og lykke.

Mange knus og kærlige hilsner

BørneTelefonen