Min mor gør nar

Kære pige på 16 år!

Jeg kan godt forstå, du blev ked af din mors bemærkning. Og nej, jeg tænker ikke, at der er noget galt med dig.

Når vi oplever, at nogen gør nar ad os, kan det godt føles som om, vi får et hak i vores selvtillid og selvfølelse og vi kan komme til at føle os gjort forkert.

Vi kan komme i tvivl om vores egen dømmekraft med hensyn til at vurdere, hvad vi er gode til.

Hvor er det virkeligt ærgerligt. Det lyder som om, at du gjorde dig umage med at forklare, hvorfor du sagde til din stedfar, som du gjorde. Det kunne ha’ været rart, om din mor og din stedfar også gjorde sig umage for at høre, hvad du sagde og hvad du mente.

Jeg tænker på, om din mors opmærksomhed mon var mere på, at din stedfars selvfølelse ikke skulle lide skade – mere end hendes opmærksomhed var på din selvfølelse.

Det véd jeg selvfølgelig intet om. Jeg kom bare til at tænke over hvor let, vi går fejl af hinanden, hvis vi har det sådan, at vi ikke må tro, vi er noget. Jeg kommer nemlig til at tænke over, om det måske er noget, du kender til.

Jeg har talt med mange mennesker, som kender til den måde at tænke på. Både børn og unge og voksne. Det er en kæmpe misforståelse, efter min mening.

Jeg tror, tænkemåden hænger sammen med, at vi ikke gider, hvis nogen praler. Men, det er altså ikke at prale, hvis du siger, du elsker at bage og at du har bagt nogle kager, som smager godt efter din mening.

Din mor har nogle forpligtelser over for dig. Hun skal drage omsorg for dig og støtte dig til at klare dig godt socialt og fagligt, så du kan klare dig bedst muligt i voksenlivet. Det er en forpligtelse, som alle forældre har over for deres børn

Det vil blandt andet sige, at din mor skal tænke over, hvordan hun kan støtte dig til at udvikle gode evner og bruge dem godt.

Gad vide, om din mor har tænkt, at hendes bemærkning skulle såre dig på den måde, som du fortæller om. Gad vide, om din mor véd, hvordan du tænker og om de bånd, som du lægger på dig selv med hensyn til at tænke og tale positivt om dig selv.

Jeg kommer til at tænke på, at der måske er nogle ting, du kan gøre, for at få lidt plads til at tænke gode ting om dig selv.

Jeg véd godt, du ikke har spurgt om det – så jeg håber, det er okay, at jeg kommer med nogle forslag alligevel. Du selvfølgelig bestemmer helt selv, om du vil bruge dem til noget eller ej.

1: Du kan overveje at vise din mor dit brev og mit svar tilbage. På den måde kan du opnå, at hun véd, hvordan du tænker om dig selv i den situation, som du har fortalt om.

Der kan ske det, at hun kan sige til dig, hvis hun havde en helt anden mening med dét, hun sagde, end dén, som du har forstået. I kan måske få en god snak om, hvordan du kan få mulighed for at tænke gode tanker om dig selv.

2: Du kan overveje at øve dig på at sige til andre, når de gør noget godt. Det kan være i din familie. Det kan være andre steder, hvor du kommer. Det kan være, at du på den måde laver en ny måde at være sammen på, hvor det er okay at fortælle om ting, man føler sig god til. Og som man godt kan lide at lave. Det kan være, at du inspirerer andre til at gøre det samme som dig.

3: Du kan overveje, om du vil tale med din stedfar om, at I måske kunne lave nogle ting i køkkenet sammen. Måske bage, som du véd, du elsker. Måske andre ting. Måske vil din stedfar blive glad over at kunne lære dig nogle af de ting, som han er god til. Måske kan det blive til gode samvær med plads til positive tanker om dig selv.

Jeg ved slet ikke, hvordan du har det med din stedfar. Det er bare en idé, du kan overveje.

Jeg håber, mit svar bakker dig op i, at du gerne må tænke positivt og tale positivt om ting, som du elsker at lave og som du føler dig god til.

Jeg håber, mit svar giver dig mod på at tale med din mor – og din stedfar – om, hvordan du opfattede din mors bemærkning og deres latter. Og at I sammen finder en god måde at være med hinanden på i din familie.

Kærlig hilsen fra Børnetelefonen