Hej 13 årig
Hvor er det sejt, at du tør stå ved dig selv og være “anderledes” end dem omkring dig.
Jeg kan sagtens forstå, at du har en følelse af, ikke at passe ind i din familie og at du måske kan føle dig lidt alene. Det er SÅ ærgerligt, at mange af dem som har modet til at være anderledes, møder mere modstand end nysgerrighed.
Dejligt at du har din grankusine, og I kan dele alt det I holder af med hinanden. Det er skønt, at du har et sted, hvor du møder forståelse og kan dele vigtige ting.
Min erfaring fra andre unge er, at det ikke er så vigtigt hvordan man ser ud og hvilke interesser man har – men at det mere handler om at være åben og rummelig overfor andre.
Din søster fylder meget i dit brev, jeg gætter på at det er en blanding af, at du holder meget af hende, og at hun er lidt irriterende, fordi hun møder mere forståelse hos dine forældre.
Du skriver, at dine forældre ikke kan lide din stil og musiksmag, det er du ikke alene om – der er rigtig mange forældre som ikke følger helt med tiden, og derfor ikke kan se noget fedt i det nye eller andre stilarter end dem de kender. Det er ikke det samme som, at de ikke elsker dig eller ikke interessere sig for dig.
Det lyder hårdt med alle dine skoleskift og måske et kommende skoleskift igen. At skifte skole er en svær opgave for børn og unge, da man skal finde nye venner. Men for nogen er det også en god ting, da man netop får en chance for en ny begyndelse. Mon det kunne blive sådan for dig? Kender du det ordsprog som lyder: Der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det betyder egentligt bare, at selvom der sker noget skidt, så kan der godt komme noget godt ud af det.
Du skriver også om din mentale tilstand som har det lidt svært – det er godt at du og din mor er opmærksomme på dette. Det kan nemlig godt have en indflydelse på hvordan du har det, hvordan du tænker og hvordan du føler. Nogen gange kan en klarhed omkring dette give dig en forståelse for din situation som kan opleves forløsende. Jeg går ud fra, at I har jeres læge eller skolepsykologen med inde over, da diagnoser kun kan stilles af de professionelle.
Jeg kan SÅ godt forstå, at du har brug for forståelse og støtte fra dine nærmeste. Jeg vil foreslå dig, at tale med dine forældre om dine tanker og følelser. Det er ikke altid forældre kan “gætte” hvordan du har det, og de har derfor brug for at du siger det højt. Så har de meget nemmere ved, at støtte dig i præcis det du har brug for.
Jeg vil også foreslå dig, at skrive alle dine tanker og følelser ned i en bog. Det er skrive det ned gør en forskel, selvom det måske kan virke fjollet. Det kommer ud af dit system og gør, at det hele forandres en lille smule. Samtidig giver det dig et overblik over din situation som kan gøre det lettere at forholde sig til. Ligesom du kan følge med i om din situation ændres.
Jeg håber, at du får talt med dine forældre og I sammen finder frem til, hvad der ville gøre hverdagen bedre/nemmere for dig.
De bedste hilsner fra Børnetelefonen
