Min familie og hverdagen

Kære BørneBrevkassen.

Jeg skriver til jer bl.a fordi jeg virkelig bare brug for at få det her ud til nogle voksne mennesker som jeg ikke kender. 
jeg er alt for meget genert og nervøs for at mine forældre opdager at jeg snakker med jer, så jeg tør ikke at ringe til jer, derfor det her brev.

Jeg er 12 år og har min egen pony, jeg rider næsten hver dag. jeg går på en skole jeg hader og jeg har ikke nogen rigtige venner der. jeg skulde ha’ gået i 6. klasse men jeg kom et år for tidligt i skole så går i 7. klasse.

jeg er rigtig dårlig til matematik og jeg har fået ekstra matematik flere gange men det hjælper ikke. hver gang jeg for en opgav med hjem hvor jeg har fået karektere kigger mine forældre bare på den ligger den ned i min taske igen og går, jeg for næsten aldrig et “flot skat” eller “tillykke jeg er så stolt” osv. 
jeg må ikke skifte skole og for lort i hovedet hver gang jeg snakker om det med mine forældre.

jeg har kun 4 veninder og de har også en pony ude på den rideskole jeg rider på. de går i samme skole og 3 af dem er 14 og den ene er 15. jeg elsker at være sammen med dem, og de 4 piger og min pony er det eneste jeg rigtig elsker i mit liv. men det er jo bare det at jeg først kan se dem efter skole også til og med kl. 18:00 cirka når jeg ikke spiser aftensmad derude.

jeg hader at være sammen med min familie for det er altid kedeligt og nok det sidste jeg gider at lave. jeg opføre mig ikke som en 12 årig mere en 14 årig fordi jeg kun har de 4 veninder der er på den alder, og derfor vender jeg mig jo lidt til alt hvad de laver osv.

jeg tænker rigtig meget på den første gang og på om jeg skal barbere mig der nede og om der overhovedet er nogen der gider at have mig som kæreste. jeg tror jeg lider af ufrillig vandladning om dagen, eftersom jeg ret tit tisser i bukserne, og det er ikke muligt for mig at holde mig.

mine 4 veninder troede på et tidspunkt jeg havde bulimi fordi jeg hele tiden var på toilettet da jeg var sammen med dem i efterårsferien, men jeg var kun på toilettet hele tiden fordi jeg var bange for at tisse i bukserne.

hver gang jeg skændes med mine forældre hvilket er ret tit, tager de hele tiden noget fra mig. enten er det at lige efter skole skal jeg tage hjem og ikke må bruge noget som helst eloktronik (stuarrest) eller så er det at jeg ikke må tage ud og ride og være sammen med de eneste 4 veninder jeg har, og så tager min mor ud og rider i stedet for.

Hver gang jeg skændes med mine forældre er min storebror hjemme også blander han sig og råber af mig hvor møg irriterende en kælling jeg er fordi jeg råber af mine forældre og at jeg er pisse flabet og at jeg er verdens mest grimmeste pige i verden og at jeg lugter helt vildt dårligt. (normalt truer han mig også med at slå mig, dræbe mig og meget mere.)

jeg for stueresst og for ikke lov til at være sammen med mine 4 veninder og ikke må ride i flere dage og han for “bare hvis du ikke gør det igen skat så er det helt okay” også for han lov til at være sammen med sine venner lige bag efter og han er bare verdens største vidunderbarn(han er 15 og fylder 16 til december)

nærmest hver nat i sååå lang tid græder jeg mig selv i søvn, pga mine forældre. de siger til mig konstant at jeg bare skal være glad for at jeg har en pony og at jeg har 4 fantiske veniner,det er jeg skam også ekstremt meget! de er det eneste jeg har min pony og mine 4 veninder er alt jeg holder af og jeg jeg dø 1000000 gange for dem.

nå jeg ikke må gå ud i flere dage så det eneste jeg har og lave som er sjovt er at spise. spise og spise og spise hele dagen lang. jeg går ekstremt meget op i min vægt og skal være lige så perfekte og tynde og smukke ligesom mine veninder, og alle de smukke og fantastiske piger i verden. men hver gang der er noge at spise, spiser jeg det, selvom jeg ikke rigtig kan lide det.
jeg vejer omkring 51 kg. og jeg vil gerne ned og veje omkring 44 kg. jeg vil gerne have er lige ben og ikke et som bøjer, jeg vil gerne have en mave uden alle der deller, jeg vil gerne have nogle arme uden noget der hænger, jeg vil gerne have nogle tynde lår og ikke nogle ben der hænger og dasker. selvom der er mange der siger at jeg ikke kan få det og at jeg ligeså godt kan give op, men jeg ligeglad, jeg vil have det.

jeg har mange gange prøvet at begå selvmord før jeg fik min pony og mine 4 veninder i maj 2012. jeg har flere gange stået med en kniv og holdt den ved min pulsåre ved håndledet, men jeg har ikke styrken til at skære hårdt nok. jeg har også flere gange stået med en kniv rettet mod mit hjeret eller min mave, men stadig ikke kræfter nok til at gære.
hver jeg står med en kniv og tænker over selvmord har min hånd alid sviktet mig og begynde at ryste og alle mine kræfter forvandt i min hånd. jeg har været cutter og skæret i mig selv, men så kom de der med at alle mine kræfter forsvandt i min hånd også stoppede.

jeg hader når folk siger at jeg ikke skal tabe mig, når de selv siger at de gerne vil tabe sig og de er tyndere end jeg er.
jeg tør ikke at være alene på nogen måde, og hver gang jeg er, er jeg så bange, og bange for at der kommer en løve eller en krokodille osv. og dræber mig og piner mig ihjel. selvom at folk siger at sådan nogle dyr ikke går frit rundt, så vad nu hvis de var sluppet ud af Zoo. alt kan ske!

Jeg er også ekstremt bange for at det kommer nogle og dræber min pony og mine 4 veninder foran mig, og så bagefter dræber de mig. jeg er bange for at der kommer nogle og overfaldee mig eller forskrækker mig og så bagefrer skære i mig og torturer mig og at personene har en helt vildt ugyggelig maske på så jeg dør af skræk. jeg er bange for tiden og bange for alt det dårlige der kan ske.

jeg håber at du/i kunne forstå hvad jeg har skrivet og at der ikke er alt for mange fejl så i ikke kan forstå hvad jeg har skrevet.
jeg håber virkelig i vil svare tilbage, og skrive om det er normalt sådan som jeg har det, og hvad jeg skal gøre, for jeg kan seriøst holde mig sammen længere, og mine forældre er i gang med at tage alt fra mig, jeg må næsten aldrig se min pony, eller mine 4 veninder eller lave noget med den, snart har jeg mistet alt det og så har jeg intet tilbage og ser ingen grund at leve og trække vejret, og spilde andres tid på mig.

håber bare at i vil skrive et eller andet så mine dage vil blive lidt lysere.