Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Man skulle fandme tro hun havde overbeskyttende og altid sur skrevet i panden

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 14-årige pige

Jeg er glad for at du har skrevet til os, og jeg håber mit svar kan vise dig, at du allerede er i gang med at gøre noget for at bryde det opslidende skænderi-kredsløb du oplever. For du har skrevet et brev hvor du viser, at du egentlig godt forstår hvad der sker mellem dig og din mor - og det er et langt skridt på vejen!

Jeres situation og kampe med hinanden er helt normalt. Når børn bliver teenagere, så vil de begynde at kæmpe for at få mere og mere frihed og selvstændighed. Samtidig vil forældrene kæmpe for, at deres børn ikke skal komme ud i farlige situationer, som de (endnu) ikke kan styre. Det kan føles som overbeskyttelse og surhed for teenageren.

Du fortæller, at du ikke den generte stille type som intet gør dumt. Så jeg tænker, at du er en pige, der har meninger og ikke er bange for at sige dem højt. Det opfatter jeg som meget positivt, og jeg tror at du er blevet sådan, fordi din mor har givet dig rum til at være dig selv, og har respekteret dig da du var lille. Hun har vist dig kærlighed og tillid. Jeg fornemmer, at du er en pige med stærkt selvværd, og det tror jeg, du kan takke hende for.

Du fortæller, at hun har svært ved at falde ind i, hvordan man opdrager børn i Danmark. Jeg tror nu sagtens, at en pæredansk mor eller far kunne være lige så bange for, at deres teenage-datter går rundt ude i mørke, eller drikker sig fuld?

Hun har også gjort alt det huslige og opvartet dig, da du var lille, og du har til gengæld ikke sat spørgsmålstegn ved hendes regler. Den model fungerer ikke mere. Du vil gerne definere nye regler, være en ligeværdig voksen  – og det forstår jeg godt.

Du vil samtidig gøre det uden at tage noget ansvar. Man kan måske sige, at din mor burde have krævet, at du deltog lidt i de huslige pligter allerede da du var lille, for så havde du lært at tage ansvaret i små bidder, i stedet for som nu, på én gang. Men det er for sent at lave om på.

Du er en person med en fast vilje. Dit brev viser, at du har en fantastisk moden evne til at se jeres skænderier udefra, og at du kan gennemskue både dine egne og din mors følelser. Du fortæller, at du ved, at hun er en god mor. Hun vil dig det bedste. Så jeg er helt overbevist om, at du kan overvinde din stædighed (og din mors) og tage en ”voksen” snak med din mor, hvor du virkelig lytter til hende.

Hvis I kan prøve at tale sammen uden at hæve stemmen, uden at afbryde og bebrejde hinanden, men i stedet - på skift - fortælle hvad I hver især savner allermest – så tror jeg, at du kan bryde kredsløbet af skænderier og hårde ord.

Din mor vil måske sige, at hun savner, at du tager ansvar. Tager din del af det kedelige, men nødvendige, husarbejde derhjemme, først og fremmest. Måske prøver at få et fritidsjob, så du kan tjene lidt lommepenge selv. Kunne du forestille dig at gøre nogle af de ting, så du også viser hende, at du gerne vil gøre en indsats for, at I kan finde en måde, I begge kan være tilfredse med?

Hvis du har brug for en voksen at "læsse af på", når du synes, det er for meget, må du altid gerne ringe til os på 116111.

Rigtig meget held og lykke til dig og din mor.

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat