Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Man skulle fandme tro hun havde overbeskyttende og altid sur skrevet i panden

Hej

Jeg er en pige på 14 år som har boet hele sit liv kun med sin mor.

Vi boede engang i et land i Sydamerika, men flyttede hertil da jeg var 6 år da hun fandt en kæreste.

Nu hvor jeg er blevet ældre og opfører mig anderleds er min mor også begyndt at opføre sig anderleds.

Da jeg var lille tænkte jeg aldrig over at hun sagde jeg skulle hjem inden klokken blev 5 eller andet. Men nu er det som om at når man bliver ældre begynder regler at føles meget mere irriterende og ligegyldige. Fordi man føler at det er unfair når andre må, selvfølgelig ikke alle men mange.

Det er som om det er svært for hende at falde ind i hvordan man opdrager børn i Danmark hvor mange efter hvordan jeg oplever det ikke tænker at der kommer en mand og voldtager dig kl 9 om aftenen eller at alt bare bliver farligt efter klokken 8.

Fx var jeg for nogle måneder siden til en fest jeg havde godt sagt jeg skulle til en fest men havde undgået at fortælle der var alkohol indblandet for jeg vidste hun ville sige nej. Jeg kom så til at drikke lidt for meget da jeg egentlig ikke havde prøvet det før og fordi jeg ligesom ikke måtte så jeg følte at nu havde jeg lidt chancen for det.

Hun fandt så ud af det gennem mine venindes forældre og nogle af mine venner at det var sket. Hold op hvor blev hun dog skuffet, ked af det og sur og med det mener jeg vanvittig sur for sådan er nogle mødre fandme når de kommer fra sådanne lande.

Jeg forstår hende vel godt at hun er ked af at hendes barn har været fuld men altså værre er det fandme heller ikke at man skal sige jeg aldrig nogensinde må tage til en fest mere og alt muligt andet pis. Altså hvad havde hun regnet med når hun sætter sådan strenge regler er det sgu da klart jeg bryder over halvdelen af dem.

Jeg er i forvejen ikke den generte stille type som intet gør dumt. Det havde bare været langt nemmere hvis hun havde ladet mig eksperimentere med den slags så jeg selv kunne finde ud af at det sgu ikke så klogt at drikke sig fuld nogle gange.

Men jeg føler også bare at jeg går i 8. og selvfølgelig prøver jeg alt muligt og det burde hun vel være forberedt på og ikke flippe så meget ud på mig. Det samme sker hvis jeg er sent ude nogle af dem jeg er sammen med ikke alle må være sent ude og sent ude når man er 14 år må være der ved 1-2 .

Ikke fordi jeg vil være så sent ude vær weekend eller noget bare engang i mellem hvis man hygger sig eller noget. Men der er hun rimelig streng efter min mening og jeg skal fandme være hjemme kl 10.

Engang var jeg ude til klokken 11 måske en smule senere og det var ude i min have og lidt længere væk og da jeg så gik indenfor igen stod hun i døren med et bælte og slog efter mit ben. Ikke fordi det gjorde ondt men hvad faen er det for en tanke at have at stå med et bælte bare fordi ens far slog en med et bælte da man var lille.

Altså hvordan ville hun selv have det hvis jeg stod med et bælte og slog efter hendes ben ville hun lytte meget mere nej det tror jeg ikke hun ville bare være bange.

Der kunne hun bare godt ikke have sådan nogle fordomme om at man bare dør fordi det mørkt og klokken er 12 og jeg har sagt det til hende mange gange alt dette men det er som at hun ikke gider at lytte til det og bare fortsætter med at sige alt det der og jeg ved jo godt hun siger alt dette fordi hun elsker mig og fordi hun ikke vil miste mig og fordi jeg er hendes eneste datter g fordi hun vil beskytte mig ja det ved jeg altså godt.

Det ligger måske nok til familien at være stædig og ikke lytte nogle gange. Men altså når jeg så konfrontere hende med at jeg synes det irriterende kommer hun altid ind på det samme emne altid at jeg ikke hjælper til der hjemme at jeg får alt hvad jeg vil have at hun arbejder så meget og at jeg så bare for det og næste måned vil jeg have mere at jeg ikke gøre mig fortjent til det fordi jeg ikke hjælper hende med at gøre rent eller vaske en tallerken op.

Men hvem har lige frivilligt lyst til at vaske en tallerken op. Altså da jeg var mindre havde jeg ikke nogen pligter og nu får jeg lige pludselig nogle og det er det som jeg tror gør det svært nu når jeg er ældre for hvem gider stå og støvsuge end at være sammen med sine venner.

Og jeg kan da også godt se at det er da skide forkælet agtigt og jeg har da også dårlig samvittighed over at jeg egentlig ikke hjælper til med specielt meget fordi jeg har vænnet mig til at hun gør det også bagefter bliver hun sur.

Det jo ikke særlig fedt at altid få af vide jeg er en skide doven idiot og alt muligt men jeg kan simpelhen bare ikke tage mig sammen til at stå og gøre rent det er så skid kedeligt og hvis jeg så gjorde det ville det kun holde i 1 uge 2 uger.

Hun føler måske hun bare er en pengeautomat man bare spørg hvis man har lyst til noget tøj man lige så. Men jeg tænker bare tænker hun ikke at de fleste unge er sådan det jo ikke de fleste unge som tjener 1000 kr om måneden til at købe tøj og pizza eller hvad der lige falder en.

Jeg ved ik det er bare altid det som er mig og min mors problem og jeg ved ikke hvordan faen jeg skal og hun skal lave om på det for når jeg siger det ender det altid ik specielt godt.

Altså jeg får hende måske til at lyde skide ond og dum men altså hun er jeg en rigtig god mor som lærer mig værdier og alt den lags men der er vel altid problemer og jeg føler bare tit at det er de problemer vi skændes over også ender det altid med hun banker i bordet og græder også græder jeg fordi jeg bliver sgu da chokeret også ja sådan kører mit kredsløb

så hvad skal jeg gøre ved alt det her? 🙂

undskyld for stavefejl og alle de komma og punktum fejl hvis der overhovedet er sat nogen.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 14-årige pige

Jeg er glad for at du har skrevet til os, og jeg håber mit svar kan vise dig, at du allerede er i gang med at gøre noget for at bryde det opslidende skænderi-kredsløb du oplever. For du har skrevet et brev hvor du viser, at du egentlig godt forstår hvad der sker mellem dig og din mor - og det er et langt skridt på vejen!

Jeres situation og kampe med hinanden er helt normalt. Når børn bliver teenagere, så vil de begynde at kæmpe for at få mere og mere frihed og selvstændighed. Samtidig vil forældrene kæmpe for, at deres børn ikke skal komme ud i farlige situationer, som de (endnu) ikke kan styre. Det kan føles som overbeskyttelse og surhed for teenageren.

Du fortæller, at du ikke den generte stille type som intet gør dumt. Så jeg tænker, at du er en pige, der har meninger og ikke er bange for at sige dem højt. Det opfatter jeg som meget positivt, og jeg tror at du er blevet sådan, fordi din mor har givet dig rum til at være dig selv, og har respekteret dig da du var lille. Hun har vist dig kærlighed og tillid. Jeg fornemmer, at du er en pige med stærkt selvværd, og det tror jeg, du kan takke hende for.

Du fortæller, at hun har svært ved at falde ind i, hvordan man opdrager børn i Danmark. Jeg tror nu sagtens, at en pæredansk mor eller far kunne være lige så bange for, at deres teenage-datter går rundt ude i mørke, eller drikker sig fuld?

Hun har også gjort alt det huslige og opvartet dig, da du var lille, og du har til gengæld ikke sat spørgsmålstegn ved hendes regler. Den model fungerer ikke mere. Du vil gerne definere nye regler, være en ligeværdig voksen  – og det forstår jeg godt.

Du vil samtidig gøre det uden at tage noget ansvar. Man kan måske sige, at din mor burde have krævet, at du deltog lidt i de huslige pligter allerede da du var lille, for så havde du lært at tage ansvaret i små bidder, i stedet for som nu, på én gang. Men det er for sent at lave om på.

Du er en person med en fast vilje. Dit brev viser, at du har en fantastisk moden evne til at se jeres skænderier udefra, og at du kan gennemskue både dine egne og din mors følelser. Du fortæller, at du ved, at hun er en god mor. Hun vil dig det bedste. Så jeg er helt overbevist om, at du kan overvinde din stædighed (og din mors) og tage en ”voksen” snak med din mor, hvor du virkelig lytter til hende.

Hvis I kan prøve at tale sammen uden at hæve stemmen, uden at afbryde og bebrejde hinanden, men i stedet - på skift - fortælle hvad I hver især savner allermest – så tror jeg, at du kan bryde kredsløbet af skænderier og hårde ord.

Din mor vil måske sige, at hun savner, at du tager ansvar. Tager din del af det kedelige, men nødvendige, husarbejde derhjemme, først og fremmest. Måske prøver at få et fritidsjob, så du kan tjene lidt lommepenge selv. Kunne du forestille dig at gøre nogle af de ting, så du også viser hende, at du gerne vil gøre en indsats for, at I kan finde en måde, I begge kan være tilfredse med?

Hvis du har brug for en voksen at "læsse af på", når du synes, det er for meget, må du altid gerne ringe til os på 116111.

Rigtig meget held og lykke til dig og din mor.

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat