Må jeg selv vælge hvor jeg vil bo?

Hej bb!

Jeg er en pige på 17 år der lige er startet på gymnasie. Min mor og far er skilt.

Min mor og far blev skilt for mange år siden og vi har altid haft en 10/4 ordning hvor jeg boede mest hos min mor. Sidste år var jeg på udveksling og i den tid ændrede min far og min lillebror ordningen så det nu er 9/5.

Dette har jeg ikke været med til at bestemme og jeg havde aldrig forestillet mig at jeg skulle være med til det.

Det viser sig så at det skulle jeg.

Jeg finder det utroligt frustrerende og surt, at jeg ikke selv har noget at skulle have sagt, og at min far ikke engang så meget som overvejede at snakke med mig om den beslutning.

Når det er sagt, så har jeg det også svært med at jeg i det hele taget skal være hos min far. Jeg har mest af alt bare lyst til at være hos min mor hele tiden som bor inde i byen. Det er tæt på hvor mine venner bor, tæt på min skole, alting er i cykel afstand, alle mine ting er hos min mor, alt mit tøj, makeup, bøger, skoleting, hårdprodukter, osv.

Jeg har det rigtig træls med at skulle pakke hele mit liv ned for at tage op til min far i fem dage når jeg har alting hos min mor.

Min mor mente dog ikke at det var nogen god ide bare at lade helt vær med at se min far, da han er meget temperamentsfuld og stædig. Hun sagde at jeg skulle snakke med ham om så at tage derop fredag og komme hjem igen mandag, men at denne her weekend skulle jeg prøve at være der onsdag til mandag.

Det har jeg så gjort den her weekend, men for mig at se har det været så besværligt og irriterende at bo så langt væk. Jeg skal tidligt op, jeg har kun det tøj jeg har pakket, jeg har glemt ting som jeg skulle bruge, jeg kan ikke have min cykel med nogen steder, jeg har ikke kunne vaske hår fordi der ikke er noget balsam, osv.

Også når jeg skulle til fest var det besværligt og jeg havde ikke noget pænt tøj at tage på fordi jeg ikke havde pakket til anledningen.

Jeg snakkede så med min far om at tage derop fredag og det purre nægtede han. Han sagde at han ikke ville acceptere mit valg og sagde at jeg ikke havde noget at skulle have sagt når jeg stadig var under 18.

Det fandt jeg utroligt frustrerende og jeg prøvede at forklare ham min situation, men han lyttede ikke og prøvede ikke at forstå. Han blev ved med at sige at jeg var forkælet, en møgunge, at jeg skulle være glad for at det var så kort tid som det var og ikke 7/7 istedet. Han sagde også at hvis jeg først kom op fredag, ville det alligevel ikke blive til noget, og at jeg så bare helt kunne lade vær med at komme, fordi det ville være så kort tid.

Jeg kan ikke forstå hvordan han kan tro at jeg gider være hos ham når han er sådan en nar. Jeg er 17 år og fylder 18 i april. Jeg går i gymnasiet og jeg har været et år i udlandet. Det kan ikke passe at jeg ikke selv må vælge hvor jeg vil bo. Det kan det simpelthen ikke.

Jeg har læst at man kan tage til sådan en samtale med Familieretshuset, men det har jeg ikke lyst til. Det virker latterligt når nu jeg er så gammel som jeg er.

Derudover er min far utroligt manupulerende og dominerende og jeg ved at han ville overtrumfe min mor bare fordi han er advokat og føler sig bedre end hende. Det magter jeg simpelthen ikke.

Kan jeg bare selv vælge? Eller skal jeg sidde til en anden samtale og gøre situationen endnu mere kompliceret?

Undskyld for det lange brev, men jeg er så irriteret og sur og ved ikke hvor jeg ellers skal spørge om hjælp.

Knus og kram den frustrerede pige