Kære pige på 15 år
Tak for dit brev, hvor du på en rigtig fin måde beskriver, hvorfor det er vigtigt for dig, at du har brug for luft – det er der mange i din alder, der også har.
Det er også tydeligt, at du gør dit allerbedste for at prøve at sætte dig ind i din fars argumenter og forsøger at holde hovedet koldt i diskussionerne. Samtidig lyder du til at være en fornuftig pige, der klarer sig fint i skolen og er god til at passe på sig selv.
Jeg kan godt forstå, at det derfor går dig på, at du ikke har mere frihed – og hvorfor det ikke er rart for dig at skjule en del af dit liv for dine forældre. Og jeg vil rigtig gerne forsøge at komme med nogle gode idéer til, hvad du kan gøre.
Du har helt ret i, at når man som dig er 15, er vennerne rigtig vigtige. Og derfor kan jeg godt forstå, hvis du blev sur eller ked af at få at vide, at du ikke måtte tage i biografen. Samtidig synes jeg, det er rigtig sejt af dig, at du virkelig har forsøgt at forklare dine forældre, hvorfor det er vigtigt for dig at være sammen med dine venner.
Det er ikke rart at føle, at man skal skjule noget for den ene eller begge sine forældre. Derfor tror jeg det kunne være en god ting for dig, hvis du ikke længere behøvede at holde skjult, hvem du er sammen med hvornår. Der kan være flere grunde til, at det er svært for dig og dine forældre at blive enige om, hvad du må og ikke må.
Som du selv kommer ind på, kan noget af det godt skyldes, at din far måske er delt mellem flere kulturer. Hvis han selv er vokset op i en kultur, der er meget anderledes, kan det være svært at vænne sig til en anden kultur.
For nogle forældre kan det også være svært, når deres børn er på vej til at blive voksne – og man langsomt skal give dem lov til mere og mere. Alle forældre ønsker det bedste for deres børn, og derfor er der nogle forældre, der nok kommer til at passe lidt for meget på deres børn.
Hos nogle forældre kan det også handle om, at de er utrygge over, hvad der sker, når unge er sammen. Eller at de måske er utrygge over, hvem deres børn er sammen med, fordi de ikke kender vennerne.
Jeg ved naturligvis ikke, hvad det handler om for specielt din far. Men jeg kan forestille mig, at det måske er en blanding af flere af tingene. Men jeg er overbevist om, at det er rigtig vigtigt at fortsætte dialogen med ham.
Måske er der nogen, der kan hjælpe dig i dialogen? Måske har du nogle andre voksne i familien eller nogle ældre søskende, der sammen med dig kunne snakke med din far? Eller måske kunne din mor også hjælpe dig, så du ville få lov til noget mere?
Det kunne måske også være en idé, hvis din far får mulighed for at møde nogle af dine venner/veninder? På den måde kunne han måske se, at de er almindelige unge mennesker ligesom dig.
Måske kunne din lærer også hjælpe? Han eller hun kender jo hele klassen, og kan måske hjælpe dig med at forklare dine forældre, at de ting, du gerne vil, er de samme ting som de andre i klassen gør. Det kunne måske give dine forældre mere ro, når en anden voksen fortalte dem, at deres datter klarer sig godt i skolen og er ligesom alle andre unge. Ville det være noget, du kunne snakke med en af dine lærere om?
Det er også en mulighed at tale med http://www.etniskung.dk/ , hvor der sidder rådgivere, der ved en masse om, hvordan det er, hvis man føler sig fanget mellem to kulturer. De har tlf.nummer 70 27 76 66
Jeg håber, du har fået nogle idéer, du måske har fået lyst til afprøve. Hvis du har brug for nogle flere idéer eller bare har brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til BørneTelefonen på 166 111. Det samme gælder, hvis du har lyst til at afprøve en af mine idéer, men gerne vil snakke lidt mere om, hvordan du kan gøre det.
Jeg ønsker dig alt det bedste fremover.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
