Brev

Jeg vil væk

Hej BB, jeg skriver nu til jer i håb om, at kunne få hjælp til af få mit liv på plads, og måske gøre livet en anelse lettere for mig. 

(navne og stednavne er fjernet fra brevet og er redaktøren bekendt)
Jeg er en 16 årig pige, der har det rigtig, rigtigt svært herhjemme. Jeg blev født i …, men har en … far og … mor. Hvilket betyder, at jeg er et dobbeltnationalitets barn. Jeg har boet i begge lande. I … fra da jeg var 0 – 4 år, og i … fra da jeg var 5-11 år.
Jeg er også skilsmissebarn, og har været det, siden jeg var 5 år gammel. Da jeg blev 11 år, fandt min mor en mand …; denne mand ville så senere hen vise sig at blive min nuværende papfar.De havde begge haft noget kørende i nogle måneder, da han kom til … for at besøge os for første og eneste gang, i 2010.
Et par måneder senere, valgte min mor at komme til Danmark, for at de skulle ses endnu en gang.Vi kom aldrig hjem igen.Min papfar bed min mor om at blive, så det var dét, vi gjorde. Eftersom at min mor havde været gift med en … mand, og både har boet i … i 7 år og er mor til et … barn, blev det lettere for hende, at få lov til at opholde sig i Danmark – så længe hun havde nogen til at sørge efter hende og jeg. (Det var en anden situation med mig, da jeg jo stod i min fulde ret til at blive, eftersom at jeg har … nationalitet) 
Desværre, blev deres forhold ikke så godt. Min papfar har været min mor utro adskillige gange, og han har også forladt vores hjem her i Danmark op til 9 gange, hvor han har været væk 2-4 uger ad gangen hver gang. Hans grunde til det har været, at min mor har været for stressende, magtliderlig og kontrollerende, hvilket jeg, som hendes datter, godt kan relatere til. 
De står nu med beslutningen om at blive skilt. Så jeg skal højst sansynligt flytte et andet sted hen sammen med min mor. Problemet er, at jeg desværre ikke fungerer sammen med hende. Hun er meget voldelig og uretfærdig på mange punkter. Hun er meget kontrollerende (magtliderlig), provokerende, uansvarlig, og opfører sig generelt som en teenager. Hun bliver meget nemt vred og begynder hurtigt at opføre sig voldeligt og hæve stemmen, hver gang jeg er uenig med hende, eller hver gang, jeg gør eller siger ting, hun ikke bryder sig om – hvilket stort set er alt hvad jeg gør og siger. Vi er ret ofte op og skændes og har endda været op og slås et par gange. 
Et eksempel på hendes urimelige opførsel er f.eks. En diskussion vi havde forleden. Vi havde til aftensmaden snakket om at købe noget, hvor jeg kom med en argumentation for, at jeg synes det var en dårlig ide, da det både var unødvendigt og reelt set spils af penge. Min papfar var så enig med mig, og diskussionen endte der. 20 min. efter jeg var gået op på mit værelse, kom hun brasende ind på mit værelse og anklagede mig for at have forsvaret min papfar ved bordet, ved at sige, at jeg ikke synes det var en god ide, at bruge penge på noget, der var unødvendigt.
Det skal siges, at vi i forvejen ikke har specielt mange penge, da vores hus er en gæld, som skal betales. Det er min papfar, der har betalt for alting siden vi flyttede hertil, da min mor ikke har et arbejde, eftersom hun er i gang med at få en uddannelse, og heller ikke har lært at tale flydende dansk.
Til hendes anklagelse svarede jeg, at jeg blot ikke syntes det var den bedste ide.Hun kunne selvfølgelig, som sædvanligt, ikke klare, at min mening var den anderledes end hendes, så det endte i, at hun begyndte at stå og råbe mig op i ansigtet, og lave ‘slå’ bevægelser, hvor hun stoppede lige inden hun ramte mit ansigt. Samtidigt med det det, begyndte hun også at skubbe til mig og tale provokerende til mig. Hun råbte blandt andet at jeg skulle ‘holde min rapkæftede kæft’ og at jeg var ‘en arrogant lille møgunge’. (Alt dette foregik selvfølgelig på …, da hun ingen dansk kan) Hun kalder mig som regel rigtigt grimme ting hver gang hun skælder mig ud, og det gør mig rigtigt ked af det, hvilket jeg op til flere gange har prøvet at forklare hende, men det har ikke været nok til at stoppe hende. 
Diskussionen udviklede sig, og hun endte med at holde rigtigt hårdt fat i mig. Derefter tog hun fat om mine hænder og holdte dem sammen, hvor hun så tog knytnæven og ‘slog’ luften omkring mit hoved – igen, men denne gang hårdere. Hun ville gerne slå mig – rigtigt gerne endda!! – men hun gjorde det ikke. Hun blev ved, og truede gentagne gange om at slå mig og give mig lussinger. Det er ikke første gang hun gør det. 
Faktisk, så ender det sådan de fleste gange vi diskuterer – hvilket er ret ofte. Og det ender altid med, at hun enten truer mig med enten at gøre skade på mig, eller at gøre skade på sig selv. (Hun laver f.eks. En stunt med, at hun tager en stor køkkenkniv og presser den inde i maven på sig selv, imens hun skriger og hopper rundt, som om hun var sindssyg) Hun truer mig også ofte med, at hun vil sende mig ned til min far (han bor i …), eller så truer hun med, at hun vil tvinge mig med tilbage til … , selvom jeg allerede er blevet nødt til at integrere mig i et nyt land for 3. Gang i mit liv. 
Hun påstår at hun står i sin fulde ret til at gøre lige hvad hun vil ved og med mig, da hun står i ejerskab af forældremyndigheden. Hun har bl.a. også slået mig, givet mig lussinger og nevet mig. Samtidigt med at jeg også bliver udsat for verbal vold, da hun ofte kaster skylden på mig, over ting, jeg intet har haft noget at gøre med, og overhovedet ikke er skyldig i. 
Jeg kan desværre ikke holde til at leve sådan mere. Jeg er blevet meget påvirket af de ting, som jeg har oplevet i mit liv, og lever både med selvmordstanker og selvskade. Jeg kunne rigtigt godt tænke mig at få en plejefamilie, da jeg simpelthen ikke kan håndtere situationen længere. Jeg får det hele tiden værre og værre, og jeg mister kræfter for hver dag der går. 
Min ustabile situation er i øvrigt også i høj grad gået udover min uddannelse, da jeg har svært ved at koncentrere mig, eftersom at mine daglige problemer fylder for meget i mine tanker. Jeg er 100000% sikker på, at det ville være bedst for mig, at komme væk så hurtigt som muligt, da min situation har påvirket mig både psykisk og fysisk. 
Min far er desværre ikke en mulighed, da jeg ikke rigtigt har haft noget forhold til ham siden han efterlod min mor og jeg i … da jeg var fem, og da han jo som sagt, bor i udlandet. I øvrigt så er han heller ikke typen, der er egnet til at opdrage og støtte et ‘barn’. Vi har ikke noget forhold, og har generelt ikke noget at skulle have sagt til hinanden. 
Jeg ville egentlig bare høre, om det var muligt for mig at komme væk og få et andet hjem i de sidste to år jeg har, som ‘afhængig’, også selvom jeg ikke er dansk statsborger, og hverken blev født i Danmark eller er opvokset her?
Og så kunne jeg også tænke mig at vide, hvor meget min mor kan bestemme, nu hvor jeg er 16 år? Kan hun F.eks. Forbyde mig at se min kæreste? Uden grund? Og kan hun tvinge mig ud af landet? Jeg har aldrig fået vejledning eller hjælp i hensyn til det her, så det ville betyde en hel del hvis i kunne besvare mine spørgsmål ud fra det, jeg har fortalt. 
Mvh. mig

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Mig,

Tak for dit brev, som meget stærkt beskriver, hvordan din opvækst har været indtil nu. Det er rigtig godt, at du har skrevet. Alt det overskud, du har vist ved at skrive til os, skal du holde fast, så det kan hjælpe dig videre.

Jeg kan godt forstå, at det hele er for meget for dig lige nu, og at du ønsker at komme væk hjemmefra. Det er en meget voldsom opvækst, du har haft med mange store skift fra land til land. Lige nu læser jeg dit brev, som at det er dig og din mor, der ikke fungerer sammen. Jeg tænker, at din mor også har det rigtig svært og har været meget igennem og sikkert også er rigtig træt af, at hun opfører sig, som hun gør over for dig. Men det er vigtigt for mig at sige, det er IKKE din skyld og IKKE dit ansvar at passe på din mor eller at finde den hjælp, din mor skal have. Det er din mors eget ansvar. Du skal passe på dig selv, og det har du vist ved, at du skriver til mig og beder om hjælp – super flot.  

I Danmark, som du måske ved, er det forældrene, der skal passe på deres børn og har ansvar til de bliver 18 år. Forældrene skal sørge for at børnene vokser op i tryghed - uden fysisk og psykisk vold. Det lyder det ikke til, at din mor kan magte lige nu. Det er, som du sikkert også ved, strafbart at slå børn i Danmark - også for forældre.

Det er vigtigt, at du får noget voksen hjælp lige NU. Det er ikke i orden, at du skal være alene med alle de ting du bliver udsat for, og at du skal leve i de forhold, som du gør lige nu. Kender du en voksen, som du kan få til at hjælpe dig med at få hjælp i din kommune. Det kan være en lærer på skolen, en venindes mor, din læge eller en helt anden. Jeg ved godt, at det kan være rigtig svært at få taget hul på sådan en snak, men du kan som en hjælp bruge dit brev og svaret til os at snakke ud fra eller vise?

Je
g ved ikke, om du ved, at vi alle har en sagsbehandler på kommunen, som har pligt til at hjælpe familier, der har det svært. Hvis du kunne finde en voksen, der kunne gå med dig på kommunen, og I sammen kunne få lagt en plan for dig i din familie sammen med en sagsbehandler.

Her på BørneTelefonen kan vi hjælpe dig med at skrive til din kommune, om de ting der foregår derhjemme - det kaldes en underretning. Når kommunen får en underretning har de pligt til at hjælpe dig. Jeg kan ikke sige med sikkerhed, hvad de gør - kun at de har pligt at gøre noget.

Vi har også en anden mulighed for at hjælpe dig mere direkte og snakke med dig. Det kan vi gøre, hvis du får en bisidder fra os. En børnebisidder er en socialrådgiver, der arbejder for BørneTelefonden, og kender til dine rettigheder og lovgivningen omkring børn og unge. En bisidder snakker først med dig om det du har brug for, og herefter er det som regel også rart at have en bisidder med til møder i kommunen. Bisidderen støtter dig og lytter til dig, og sikre at kommunen hjælper dig ud fra dine rettigheder og det der er bedst for dig. Jeg bliver i tvivl om du har dansk statsborgerskab, så det vil være godt lige at snakke med vores bisidder om det også. 

Du kan også ringe til BørneTelefonen 116 111, hver dag 11-23 og snakke mere med en rådgiver. Rådgiveren kan også hjælpe dig med at komme i kontakt med en af vores bisiddere.

Jeg håber, du kan bruge svaret, og at du kan finde lidt mere mod til at få den hjælp, der skal til for, at du kan få det godt.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat