Kære dig
Tak for dit brev. Det er kort og præcist og det sætter en masse tanker i gang hos mig, som jeg håber vil hjælpe dig til at få svar på, hvad du kan gøre.
Der er mange ting jeg får lyst til at spørge om... Jeg tænker specielt på, hvorfor du mon har så stor lyst til at komme væk hjemmefra?
Du er stukket af 2 gange før, hvor mon du tog hen? Er det hen til nogen, som kan støtte og hjælpe dig i at tale med dine forældre eller måske med en fra kommunens familierådgivning?
Hvad er det du har fået nok af? Jeg tænker, at der er noget der hjemme, som du har fået nok af og måske derfor har brug for støtte til at få mere hjælp. Hvad vil være det bedste for dig - at bo et andet sted (måske hos nogen i din familie eller i pleje), at nogen taler med dig og dine forældre, eller hvad mon du tænker vil være det bedste at gøre?
Er dine forældre bekymret for, at der sker dig noget hvis du er ude til sent om aftenen. Er de bekymret for, at du stikker af igen? Kunne det mon være derfor, at din mor (og far?)ikke vil lade dig være udenfor med dine venner og kæreste? Eller hvad mon det kan skyldes. Kunne I sammen aftale et tidspunkt, hvor du kan være hjemme i hverdagene, og et for weekender? Vil det mon hjælpe både dig og dine forældre?
Jeg kan sagtens forstå, at du bliver bekymret, når din mor truer med at klippe alt dit hår af. Det er slet ikke i orden, at hun truer dig med det. Jeg gætter på, der er nogle ting, I er meget uenige om, når det ender på den måde med trusler og du vil løbe hjemmefra? Ofte hjælper det, at man i familien har nogle aftaler som man sammen har funder frem til... Det ville være rigtig godt, hvis I kan tale sammen på en god måde, om det du tænker og dine forældre tænker om tingene der sker og måder at løse det.
Det kan være at I sammen kan lave aftaler, som er rimelige for dig (en pige på 12 år), og for dine forældre som kan og skal passe på dig. Hvis det er en ide, du tænker vil hjælpe jer til at få det bedre sammen, så kunne du måske finde et tidspunkt, hvor der er tid og fred til det? På den måde, tænker jeg, at I kan undgå de store diskussioner, trusler og dine tanker om at stikke af - mon det vil være en mulighed for jer? Vil det være en hjælp at skrive det i et brev til dine forældre, at du vil tale med dem om 'komme hjem tider', eller hvad du nu tænker er vigtigt at tale om?
Måske vil det være en ide, at tale med familierådgivningen på jeres kommune. Det er gratis og anonymt. På familierådgivningen, er der en rådgiver som taler med jer - dig og dine forældre - om hvordan I kan få det bedre sammen. Jeg ved fra andre børn, at det har hjulpet dem - mon det vil være en ide for jer? Du kan læse mere om det og finde nummeret til familierådgivningen på kommunens hjemmeside, eller ved at ringe og spørge efter det.
Er der nogen omkring dig, der kender til at du er stukket af tidligere og har lyst til at gøre det igen? Måske er du er tryg og stoler på en voksen i din verden, som du kan tale med dette om? En lærer, eller dem du var hos, da du stak af? Som jeg læser dit brev, ser du det at stikke af, som løsning på at komme væk fra truslerne. Er det rigtigt forstået? Men jeg tænker at det er en god ide, at tale med en voksen om det, som måske kan hjælpe dig med at komme væk på en ordentlig måde.
Hvad mon du tænker om den ide?
Når jeg læser dit korte brev opstår der så mange tanker og jeg spørgsmål, at jeg kunne ønske mig – hvis du har mod på det, at du måske kunne have lyst til at ringe eller sms'e til Børnetelefonen på 116111 eller logge på chatten og skrive med os? Så kan du dele de tanker, du måske har fået af mit brev med os og vi kan hjælpes ad med at finde en lidt mere præcis plan for dig. Vi vil meget gerne hjælpe.
Hvordan lyder det?
Jeg håber mit svar giver dig nogle gode tanker og mod på at ændre det, som ikke er som det skal være.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
