Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg skal flytte ud af landet, men jeg har ikke lyst!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Tak for dit brev, hvor du fortæller om dine bekymringer for måske at skulle flytte til England.

Jeg kan godt forstå, der kan være rigtigt meget, der gør dig utryg i forhold til, at det måske kan være noget, I skal ud i fremtiden. Jeg kan i dit brev se, at du allerede har talt med din mor om, at du ikke vil flytte. Hvor er det bare godt, at I kan snakke om det, og at du får lov til at vise dine forældre, at du er ked af, at I måske skal flytte så langt væk. Det virker som om, I faktisk godt kan snakke rigtig godt sammen, selv om de svar, du får, selvfølgelig ikke helt er det, du allermest håber på...

Hvad mon din mor vil sige, hvis du viser hende dit brev her..? Når jeg læser det, kan jeg godt forstå dine bekymringer, der kan være mange ting at spekulere over. Måske kan hun bedre forstå dine bekymringer, hvis hun læser dit brev, som er så grundigt og flot skrevet...

Måske kan du sammen med dine forældre dele dine bekymringer op i uvished, ting der ikke bliver til noget, savn, venner, eller lignende, kan det gøre det lettere at sætte ord på?
Jeg tænker, det måske kan hjælpe dig med at tale med dine forældre og få lidt mere overblik over fremtiden. I dit brev skriver du, at I måske skal flytte. Alene det at du ikke er sikker på, hvordan fremtiden vil blive, kan måske være med til at give ekstra spekulationer..? Så hvis I kan få snakket mere konkret, kan det måske være, at du bedre kan "parkere" nogle af dine tanker og koncentrere dig om at nye livet her og nu - og så tage bekymringerne, når det evt. bliver aktuelt. Jeg ved, det er lettere sagt end gjort, men jeg tror, det ville kunne befri dig for en masse tanker lige nu.

Alt efter hvordan fremtiden tegner sig, tænker jeg, du måske kan have brug for at kontakte BørneTelefonen igen. Du er altid velkommen til at sende en sms eller ringe til BørneTelefonen på 116 111. Det kan også være en måde at få tankerne lidt på afstand og få snakket om de ting, man bekymrer sig om med en voksen, som er god til at lytte.

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat