Jeg savner min Moster
(Brevet er redigeret af hensyn til barnets anonymitet)
Hej. Jeg har boet i USA i 3 år.
Jeg går nu i 7. Klasse og jeg var derovre fra 2. Til 4. Klasse.
Imens vi boede der ovre var min moster og to kusiner, den ene nu 18 og den anden nu 20 år på besøg i lidt over en uge. Siden da har jeg ikke måtte se dem. Det viser sig at der opstod en kæmpe konflikt i USA som aldrig er blevet løst.
Min moster og ældste kusine fik vidst sagt nogle grimme ting til mine forældre, og fra hvad jeg har hørt, er min moster ikke så vild med drenge hvilket er et problem efter som jeg har to yngre brødre som også gerne vil være sammen med dem.
Mine forældre har derfor valgt ikke at have kontakt med dem længere. Men jeg savner dem stadig. En gang var jeg begyndt at følge dem på instagram hvorefter min mor var blevet ret sur over det.
De kan ikke så godt lide at man nævner dem, og selvom keg har snakket med dem om det og endda skrevet et brev til dem er der ikke noget der dur.
De siger altid noget med hvor tarvelig min moster er og bla bla bla og at jeg ikke må snakke med dem. Jeg ved ikke længere hvad jeg skal gøre for jeg savner dem alle virkelig og jeg vil gerne have at de bliver gode venner igen, så jeg kan ses med min moster og kusiner hvor alle er galde.
Men jeg aner ikke hvordan. Kan nogen hjælpe?
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.