Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg kan ikke mere

Hej brevkasse

jeg er en pige på 15 år, som har det rigtig svært herhjemme. jeg har 3 yngre brødre, og den ene har en lidelse som kan gøre det lidt svært for os andre.

mit problem er jeg ikke kan holde ud, at være herhjemme, jeg snakker ikke rigtig med mine forældre, og hvis vi gør ender det med at vi skændtes.

på min skole er jeg sammen med mine veninder, på min skole er en gruppe af drenge som nok er på den forkerte side af loven.

Efter en fest hvor de smadrede nogle ting, skrev forældrene til de andre forældre, derefter er det gået op for mine forældre hvad der sker blandt os unge. jeg er nogle gange sammen med den gruppe (men jeg er ikke indblandet i de dumme ting de gør) mine forældre har nu forbudt mig at være nede i byen og gå rundt, jeg må ikke være nogle offentlige steder hvis det ikke er fordi jeg skal handle eller skal noget.

jeg har altid været den gode artige pige der ikke kommer på kontoret og gør dumme ting, men jeg har lyst til at prøve noget nyt og ikke bare være den mine forældre siger jeg skal være.

jeg føler mine forældre holder mig tilbage, og det gør mig rigtig ked af det, at jeg ikke kan få lov til hvad mine veninder må som fx at tage ned til vandet og grille, det må jeg fx ikke “for det jo kan være drengene dukker op og starter en slåskamp eller noget andet farligt”.

Sidste skoledag er det ved at være planlagt at vi ville tage til kbh i dyreparken eller noget, men det må jeg jo så selfølgelig hellere ikke.

jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg har ikke lyst til at være herhjemme, men hver gang jeg skal noget skal jeg fortæller hvor jeg går hen eller hvem jeg skal være sammen med.

jeg snakkede med min mor den anden dag, og prøvede at forklarer hende hvordan jeg har det, men hun anerkender ikke problemerne, hun var bare lidt ligeglad og stod fast i at jeg ikke måtte tage til kbh og få lavet negle.

jeg tror der er en kløft mellem mig og mine forældre, som gør det er svært for os at kommunikere og at vi stedet bare siger nej til hinanden fra start af.

det jeg gerne vil med det her er, at høre hvad jeg kan gøre, for jeg tror ikke jeg kan flytte hjemmefra da der ville skulle indblandes kommune og alt muligt, og mine problemer ikke er så store endda.

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15

Tak for dit brev, hvor du forklarer om de ting, der er svære i forholdet til din mor og far. Jeg vil prøve at hjælpe dig lidt på vej, så du måske ser anderledes på problemerne og give nogle gode råd til dig.

For det første, vil jeg sige til dig, at det lyder som om, at du gør dit allerbedste for at være en sød datter og søster. Og at du virkelig prøver at få tingene til at gå bedre med dine forældre. 

Du skriver, at dine forældre har nogle regler, som du ikke er enig i – og så skriver du om, at det ikke rigtig har hjulpet, når du har prøvet at tale med din mor og far.

Det lyder som om, at du synes, at dine forældres regler er for hårde. Men det lyder også til, at der lige er sket nogle ting bl.a. omkring drengene, der gør, at dine forældre passer lidt ekstra på. Det lyder ikke særligt fedt, at drengene smadrer ting og bryder loven. Måske dine forældre lige skal se tingene an, og så bliver reglerne mindre strikse om et stykke tid?

Det lyder som om, at du er en klog og moden pige. Du har bl.a. prøvet at tale med din mor på en fin måde. Hvor er det bare ærgerligt, at det ikke føltes som om, at hun lyttede. Jeg kan høre, at det fylder meget for dig, så jeg håber, at du har mod på at prøve at tale med hende igen.

Jeg tror nemlig, at den bedste vej frem er at tale med din mor og far, så de bedre forstår, hvad du tænker og føler.

Du beskriver så fint, hvordan du føler, at der er en kløft mellem jer. Det kan jeg godt forstå, at du oplever, hvis du ikke føler dig hørt. Der skal måske noget nyt til, for at de kan forstå, hvad det er, du prøver at fortælle dem? Et forslag kunne være, at du lader dem læse dit brev og mit svar? Det kan også være, at dine forældre kan tale med nogle af dine veninders forældre eller en lærer på skolen? Sammen kan de måske lave nogle aftaler om, hvordan I får lov at være sammen, hvis I passer godt på hinanden?

Det er jo sådan, at når man er under 18 år, så har ens forældre ansvaret for én og det er dem der bestemmer. Men, du har ret til at blive hørt og udtrykke din mening, om de ting som dine forældre bestemmer. Derfor tror jeg, at I skal tale sammen igen. De skal passe på dig, men samtidig kan det også have betydning, ikke at få lov at være en del af fællesskabet.

Jeg vil også fortælle dig, at det ikke er holdbart, at du bliver ked af relationen til din mor og far. Selvom du har tre brødre, og lidelsen som din bror har fylder meget, så er det stadig dine forældres ansvar at skabe plads til dig. Der skal være plads til, at du har brug for forståelse og omsorg. Derfor tænker jeg også, at det er vigtigt at du taler med din mor og far, om de følelser du har derhjemme. 

Jeg håber, at du får en god snak med dine forældre, så I kan forstå hinanden bedre og lave nogle gode aftaler. Selvom, at dine forældre helt sikkert bare vil passe på dig, så er det vigtigt, at du bliver lyttet til.

Du kan altid ringe til BørneTelefonen og tale med en sød rådgiver, der lytter. Det er helt anonymt og gratis.

De bedste hilsner,

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat